Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35160Visninger
AA

12. Kapitel 12.

''Hvad med den her?'' spurgte Cia, imens hun havde en stram rød kjole foran sig. Kjolen ville kun lige dække hendes røv, og det nederste af hendes bryster.Også selvom den var meget ''lille'', kunne jeg stadig se Cia gå i den ''Er den ikke meget... For meget?'' smilede jeg akavet, imens jeg begyndte at pille lidt ved den nysmurte mørkebrune, næsten rødlige neglelak. 

''Hmmm..'' brummede Cia en smule, hvorefter hun vendte sig om til spejlet. ''Nej, jeg synes altså den er fin nok'' sagde hun bestemt, hvorefter hun kastede den på sengen. ''Hvad skal du have på?'' spurgte hun så igen, hvorefter hun kiggede med et løftet øjenbryn på mig. 

Et sug røg igennem min mave, og tanken om at jeg snart skulle se Harry blev 100 gange større. 

''Måske en kjole?'' grinede jeg en anelse, hvorefter jeg nervøs slikkede mine læber. ''Ved du hvor mange der kommer?'' spurgte jeg Cia, som havde hele hovedet inde i skabet. ''Nok ikke så mange- det er jo en privat koncert''. ''Hvad synes du om den her?'' spurgte Cia mig, hvorefter hun rakte en kjole frem. Kjolens øverste del var sølv glitter, og halsen gik ned i et V. Sølv toppen stoppede cirka lige under brystet, hvorefter den blev erstattet med sort let stof.

Jeg kiggede måbende på kjolen. Den var smuk, virkelig smuk... Men for meget.

''Her, tag den'' grinede Cia en smule, hvorefter hun kastede kjolen til mig. ''Det kan du da ikke mene!'' nærmest råbte jeg, hvorefter mit blik igen faldt på kjolen. ''Og desuden ved du også godt jeg ikke kan have den på'' mumlede jeg. ''Hør her Hope. Jeg ved godt du er genert, og du hader opmærksomhed, men nu må du altså tage dig sammen. Du kan ikke rende rundt og gemme dig i dine store trøjer forevigt.. Bliv nu teenager og gå ud! Hav det sjov!. Smil lidt sødt til drengene, hiv lidt ned i blusen når du tigger! Alt det teenager gør!'' sagde Cia bestemt, hvorefter hun pegede mod toilettet for jeg skulle skifte.

Cia havde ret. Jeg kan ikke gemme mig forevigt.. Hvilket liv vil jeg ende med hvis jeg er nød til skjule mig?

Jeg gik ud på toilettet, hvorefter jeg kiggede min i spejlet. Der var ikke noget der havde forandret sig i meget lang tid. Jeg havde intet på min krop der sagde 'se mig.'.. 

men jeg måtte gøre det! Bare i aften, bagefter kan jeg gemme mig igen..Bare i aften..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...