Only a picture. 1D

Hope er navnet på den pige, som Harry forelsker sig i til en af One Directions koncerter. Men hvad gør man, når man ikke har andet end en kopi af et meet and greet billede? Jo, i Harrys tilfælde sætter man billedet på nettet - kun for at finde den ene pige, som har stjålet hans hjerte, men er det nu også så smart, når man er kendt? Når man har medierne i ryggen, og tusindvis af piger lider af jalousi? Hope har en voldsom præsentationsangst og gør alt for at undgå Harry, men det er lidt svært, når man er overalt på nettet - og alle kender én. Løgne, jalousi og ikke mindst tillid - kan Hope overvinde sin frygt, og kan Harry finde den pige, han elsker?

125Likes
119Kommentarer
35174Visninger
AA

11. Kapitel 11.

''Hope Skat, der er morgenmad og kaffe nede på bordet. Husk det nu, du skal snart op!'' råbte min mor ligeinden hun forladte huset helt alene til mig. Jeg åbnede stille mine øjne, og gnuppe den med ydresiden af min hånd... Det er bare det bedste, når man ikke har mascara på! 

Jeg skubbede voldsomt dynen til siden, hvorefter jeg bare begyndte at spurte ned til kaffen... Det har jeg altid gjort.. Men jeg plejede ikke at være alene om det. Jeg plejede at have en lillebror ved navn Taylor. Vi havde altid den her leg, med hvem der kunne vågne ført og spise sin mad hurtigst. Det var noget jeg fik ham til da han aldrig gad at vågne, så jeg var altid nød til at lokke ham.. 

Men Taylor er her ikke mere, men det er legen stadig- Det er vel endelig lidt åndsvagt. Jeg leger en leg med mig selv... Jeg tror bare ikke at jeg kan stoppe, og lade den dø- Ligesom Taylor. 

Jeg sukkede stille for mig selv, hvorefter jeg satte mig ned på træstolen, men fødderne op på bordet. Efter mine tanker om Taylor, fik jeg det lidt trist, men okay? Hvem ville hoppe op af stolen, fordi ens lillebror døde? 

Jeg tog en slurk af kaffen, hvorefter jeg kiggede rundt. Alt var bare så anderledes. Som et teater.. Det var nu stillet om i en ny scene. 

Det hele var et skuespil. Smilende på mine forældres læber. Gæsternes skinnede blikke når de kom forbi. Fars latter når han sad inde i Taylor's tideligere værelse, som nu var hans arbejdesværelse, og mors interesse i hans ynglings bog.

***

Jeg lukkede stille mit kedelige grønne skab, hvorefter jeg sukkede for mig selv. Det ville blive en lang dag, og jeg kunne ikke gøre noget for at gøre den kortere.

''OMG! Wait jeg har glemt at fortælle dig noget!'' skreg Cia, hvorefter hun begyndte at småløbe hen til mig, med klappende hænder. 

''Hvad er det?'' hviskede jeg- i håb om hun at hun dæmpede sig. 

''VI SKAL TIL ONE DIRECTIONS PRIVAT KONCERT!'' Skreg Cia højere end før. Jeg stoppede op et sekund, imens jeg bare stod og stirrede hende ind i øjne. Det kunne hun vel ikke mene? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...