Bitten by the dance | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 mar. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2015
  • Status: Igang
Cara arbejder som danser, og for scoret sig en Audition som danser hos One Direction, og kommer igennem nåløjet som en af de få baggrundsdansere. En del Af bandets markedsføring er at en eller flere bandmedlemer er single, og Cara må derfor skrive under på en kontrakt om at hun har en kærste, selvom hun egtenlig er single, og må i stedet lade som om at hendes bedste ven, Austin er hendes kæreste, for ikke at skabe et dårligt ry. I kontrakten indgår også at hun IKKE må flirte, eller havde noget som helst forhold til nogen af medlemmerne. Men hvordan går det når Cara får følelser for et bandmedlem? En historie om forbudt kærlighed, dans og drama.

19Likes
8Kommentarer
1278Visninger
AA

7. ''Jeg håber det er nogen lækre dansere!''

Kapitel 6 - ''Jeg håber det nogen lækre dansere!'' (Harry Styles - ''Bitten by the dance'' )

*** Nialls synsvinkel ***

Dagen var kommet, i aften rejste drengene jeg til USA, og om nogen få dage gav vi vores første koncert på touren. Vi sad i Zayns stue, hvor vi alle havde besluttet at mødes inden vi rejste. Det meste af crewet, bandet og danserne var allerede rejst, og vi glædede os sådan til at se dem. Specielt en af danserne glædede jeg mig lidt ekstra til at se. Cara, som jeg havde grebet udenfor Allward, og jeg vidste at det var strengt forbudt at jeg overhovdet havde et forhold til. Danserne var godt nok også alle sammen i forhold, men om Cara's var opsat, vidste jeg ikke. Harry rev sig ud af mine tanker. ''Jeg håber det er nogen lækre dansere!'' sagde han højlydt, og slikkede sig om munden. ''Harry din idiot, vi HAR jo set dem!'' grinede Louis, og vi andre var da også flade af grin, da vi så Harrys skuffede ansigt. ''Jamen.. jamen det kan jeg da slet ikke huske..'' sagde Harry skuffet, og vi grinede, som vi aldrig havde grinet før. ''På Allward Harry, og desuden må vi slet ikke have et forhold til dem, men det husker du vel heller ikke?'' spurgte Liam med en noget sur tone i stemmen. ''Whatever, hvem har nogensinde tænkt over hvad vi IKKE måtte? Så må vi sgu da bøje reglerne lidt, for ingen skal hindre mig i at kysse lidt på en lækker danser, okay?'' sagde Harry bestemt, og satte sig tilfreds tilbage i stolen. ''Sikkert, men vi må altså se at komme afsted!'' udbrød Zayn, efter at havet kastet et blik på sit ur. Vi nikkede alle, og begyndte forvirret at lunte rundt i Zayns lejelighed, for at finde kufferter og gå på toilettet, og for Harrys vedkomende, kigge sig lidt for grundigt i spejlet, lidt for mange gange. Vi havde bestilt en taxa på forhånd, da det var aften i London, og det sikkert ikke havde været let bare at få fat i en taxa. Selvfølgelig var Paul og et par andre sikkerheds folk i følgeskabs med os, for vi måttte sjovt nok ikke rende rundt i London på egen hånd. Vi kom ud i lufthavnen efter en times kørsel, hvor der havde været forholdsvis stille i taxaen, udover Harrys scorehistorier og perverse jokes, og Liam der irettesatte ham. Vi blev mødt af en masse fans i lufthaven, og nu skal det ikke lyde som om jeg er utaknemlig for alle fansene, for de er fantastiske, og hvis de ikke købte vores albums, kom til vores koncerter og støttede os, ville vi ikke have været hvor vi er i dag. Men når de sådan møder op i lufthaven som den aften, og skriger og løber efter os helt ukontrolleret, vil jeg nok mene at de burde give os lidt privatliv. Sådanne ting er ekstremt krænkende, og jeg vidste at jeg ikke var den eneste af drengene der havde det sådan. Vi nåede nogenlunde stille og roligt op i flyet og

fløj afsted til USA, Calefornien. Jeg faldt måske lidt i søvn på flyturen, og en begyndelse på en tour er altid noget specielt, så jeg vil ikke sige jeg havde nemt ved at falde i søvn den nat, for der ville være så mange nye oplevelser vi nu skulle opleve..

 

Vi ankom til Calefornien aaalt for tideligt om morgenen, og derfor husker jeg ikke rigtigt noget derfra, men vi blev i hvertfald indkvarteret på et hotel, hvor resten af crewet allerede boede, og fik af vide at vi et par timer efter skulle øve lidt med danserne, scenekoregraferne og hvem der ellers var at øve med. Koregrafen Jake og danserne øvede allerede, da drengene og jeg trådte ind i lokalet. Jeg spottede hurtigt Cara, og hun smilte forsigtigt til mig, et smil jeg hurtigt gengældte. ’’Nu hvor vi alle er her, synes jeg bare at vi placere jer..’’ han pegede på os drenge ’’på de placeringer som passer til dansernes placeringer. Lad os starte med ’’Rock me’’ koregrafien, da det jo er intro nummeret’’ Afsluttede Jake. Danserne stillede sig klar, og Jake kom hen til os. ’’Niall, hvis du stiller dig dér ved siden af Cara’’ Han pegede, og jeg nikkede, og smilede. ’’Harry stiller dig ved siden af Jade...’’ mere hørte jeg ikke, før jeg glad gik hen og stilte mig på min henviste plads, nemlig ved siden af Cara. Hun stod meget afslappet med en falske vand for munden, og sved på panden. ’’Hej!’’ sagde jeg, og smilede. Inde i mit hoved havde det virket som en helt naturlig ting, men nejnej, Niall James Horan er som sædvandlig total ivrig med smilet, og lidt for entusastisk i stemmen. Cara sank, og sænkede flasken. ’’Hejsa Niall!’’ sagde hun glad, hun havde tydeligvis ikke lagt mærke til mit akavede hej, og mit forfærdelige smil. Vi begyndte begge på en sætning samtidig, men Jake afbrød os. ’’Godt, Niall du står i midten fordi du synger hovedparten af omkvædet. Efter begge to omkvæd, bytter Harry og du plads. I andre drenge bliver hvor i er, og sørger for ikke at gå mere end få meter tilbage, da de ellers vil ødelægge dansernes koregrafi helt. Gå hellere lidt frem i omkvædende, da danserne gør det samme. Godt, lad os prøve!’’ sagde Jake, og rakte os mikrofoner, selvfølgelig ikke tændte, men det var altid meget godt at have følelsen af den når man øvede. ’’Fem, seks, syv otte!’’ talte Jake, og tonerne af ’’Rock me’’ lød ud i rummet, mens Harry startede første linje. ’’ Do you remember summer '09. Wanna go back there every night. Just can't lie it was the best time of my life…’’ lyden af Harrys stemme fyldte rummet, og jeg kiggede mig tilbage, hvor danserne udførte en svær koregrafi, men dog med sådan en afslappende attitude at de næsten fik de avancerede trin til at se lette ud. Mit blik faldt igen på Cara, der koncenteret fokuserede på sine bevægelser i spejlet foran os, og ligeså gjorde jeg. Jeg vendte mig, og blikket faldt endnu engang på Cara, dog denne gang i hendes genspejling, og jeg sendte hende et lille smil, som hun gengældte, inden hendes ansigt igen blev lagt i koncentrede folder. Pludselig puffede Harry lidt til mig. ’’Kom ned fra månen Niallerboy, vi øver faktisk!’’ grinede Harry med et forsøg på at lyde streng. Jeg nikkede kort, og da Liam hurtigt satte et bekymret fjæs op, sendte jeg ham et lille smil, for at fortælle at alt var iorden. Endnu engang fangede jeg Caras blik i spejlet, og hun smilede og rystede på hovedet, for ligesom alle andre mennesker i rummet, havde hun også lagt mærke til min lile fejl, og sikkert også at jeg begik den fejl på grund af hende.

Resten af dagen og egtenlig de sidste par dage gik med træning, træning, træning. Både Helene som ville have os til at holde stemmerne i ro inden det show, der ville blive det første på vores tour, og Jake som konstant pinte os med svære scenekoregrafier. Ikke at vi skulle danse, for folk havde ligesom ikke betalt deres penge for at se os fem idioter danse, men for at synge, men at have dansere på scenen var noget af en udfordring. Vi kunne ikke gå og stå på scenen som vi ville, i frygt for at støde ind i en danser, og ødelægge deres koregrafi.

Men dagen var endelig kommet, det store show skulle opføres den samme aften, og jeg ville lyve hvis jeg benægtede at jeg var rigtig nervøs. Jeg vil væde med at danserne var mindst ligeså nervøse som vi var, for så vidt jeg vidste havde ingen af dem optrådt for så stort et publikum før. Vi sad sammen med Helene, som lige havde gennemgået opvarmnings programet med os, selvom vi efterhånden kunne det udenad, da det slet ikke havde ændret sig gennem årerne. Selvom klokken kun var omkring de 4-5 stykker, var vi alle på spillestedet, og publikum var for længst begyndt at komme, men var først lige blevet lukket ind. Opvarmningsbandet, et mindre kendt britisk band, var også backstage samt stylister og makeupartisker, og self. Danserne. De var dog i et helt andet rum, til gavn for skøjtejægere som Harry, mente mannagementet. ’’Hvad tænker du på?’’ smilede Zayn til mig, da det gik op for mig at jeg havde siddet og stirret underligt ud i luften. Jeg rystede blot på hovedet, og smilede ’’ ikke noget, jeg er bare lidt nervøs du ved...’’ sagde jeg hurtigt, og han nikkede forstående og klappede mig på skulderen, inden han rejste sig, og gik mod vandmaskinen. I virkeligheden havde jeg tænkt en del på Cara, hun var virkelig sød, og det gjorde det altså ikke nemmere at jeg ikke kunne gå hen og sige hej, både pga. Min egen nervøsitet og pga. Managmentets strenge regler. Harry var dog altid over danserne, om de ville det eller ej, og selvom holdet flere gange havde været efter ham, vidste de at de kunne smide ham ud, for han trak trodsalt en masse fans til bandet. Danserne var dog heller ikke hoppet på krogen, og de vidste vidst også godt at det var klogest at holde sig væk. ’’Niall, det er din tur til hår og makeup!’’ råbte Lou smilende, og gjorde tegn til at jeg skulle komme derhen.

’’One Direction går på om 30, 29..’’ begyndte en mand, mens vi sad under scenen. Det var meningen at vi skulle ’’skydes’’ op fra gulvet, hvilket altså betød at vi skulle sidde nede under scenen i snevre rum, lige inden koncertstart. ’’Nu!’’ råbte han omsider, og vi blev skudt op igennem gulvet, op på den kæmpe store scene, til tusindvis af skrigende fans. Det var meget overvældene, for det var trods alt lang tid siden den sidste koncert. Harry var allerede gået i gang med de første linjer af ’’Rock me’’, og hullerne i gulvet, som havde lukket sig bag os, var stragtetisk nok placeret lige der på scenen, hvor vores placering skulle være. Jeg kiggede forsigtigt bagud, og så Caras ansigt, hun havde fået en del makeup på, og hendes hår var sat op i en vild frisure, og selvom hun var overvældet ligesom jeg, forholdt hun sig helt rolig, og dansede bare den koregrafi, som de havde lært. Hun smilede til mig, og jeg blev lidt rød i kinderne, så jeg valgte at vende mig om mod publikum igen. Heldigt at jeg gjorde det, for i det samme lød tonerne til omkvædet lød, og jeg hoppede hurtigt med ind på omkvædets første linje...

Hej Piger! Undskyld det har været så lang tid siden sidst, men det her kapitel har virkelig givet mig problemer, da det har været svært at gøre spændene L Giv mig meget gerne kritik på afsnittet, og lad mig vide hvad jeg kan gøre bedre! Jeg er allerede i fuld gang med næste afsnit, så i kommer ikke til at vente længe J Jeg håber i nyder ferien, og at i fortsat nyder at læse med! Husk at give et like, og sæt den på favoritliste, det betyder meget! Love you! <3 xx Regitze

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...