Frie tanker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 24 maj 2014
  • Status: Færdig
Små historier, der er nedskrevet i en notesbog, hvor de kun må fylde en side hver. Det er mine frie tanker, og mine tanker er ret fucked up, så god læselyst.

5Likes
5Kommentarer
1233Visninger
AA

65. Jeg 13/4

Det her er så min sidste opdatering af movellaen, da jeg ikke har flere historier. Selv hvis jeg kommer på flere, så vil jeg ikke opdatere her, for det er ikke vigtig. Hvad der er vigtigt er, hvordan jeg har haft det mens jeg har skrevet alting ned i det her lange spindelvæv af tanker. Det her er hvad der er under facaden af alle de historier, som hver er et lille stykke af mig.     Jeg håber I nød at læse det, for jeg nød at skrive det.

- Nirp

 

Jeg forstår det ikke.

Hvorfor kigger de allesammen på mig? Er jeg et offer eller er jeg bare end ond medarbejder? Hvad betyder det egentligt?

Jeg har ikke nogen venner. Eller ikke sådan rigtigt. Ingen der ville tænke for meget over hvis jeg forsvandt fra jorden. Og hvordan skal man kunne elske andre, når man ikke engang elsker sig selv?

Jeg er så træt af det her. Jeg er så træt af at leve. Af intetheden. Jeg kan ikke længere føle. Jeg er bare træt og vil væk herfra. Fjernsyn & musik er min redning. For hvis jeg cutter bliver mor & far sure. Forhelvede, kan de ikke se under facaden? Hvorfor fanden tror I i det hele taget at jeg cutter? Tror I ikke også at de her sår forhindrer mig i at være glad? Åh, jeres barn skader sig selv og det er ikke godt. Åh, jeres barn har ikke lyst til at fucking leve mere! For hvad fanden skulle jeg leve for? Selv hvis jeg havde venner, så skulle vi tage ud og shoppe, se fjernsyn sammen, snakke? Så kan jeg bedre lide at være alene. Jeg er en enspænder.

Jeg hader andre folks nærvær. Det bliver for meget og jeg kan ikke holde det ud. Mit hoved er propfyldt i forvejen. Og nej, skolen er jeg ligeglad med. Jeg kan ikke koncentrere mig, jeg kan ikke lære, så min hjerne er langt fra fyldt med skoleting.

Det er begyndt igen. Tvangshandlingerne. Det er lang tid siden, men nu er jeg klar over dem. Jeg er nødt til at give mine hænder frit løb. Gentage ord, som om jeg skrev dem på papir, forme tegninger i mit indre øje. Og værst af alt så er der allerede begyndt at komme hallucinationer. Når jeg lukker øjnene bliver rummet fyldt med monstrene i mit hoved. Dem der styrer mig. Når jeg slukker lyset kan jeg se deres skygger smutte forbi over det hele. Der er tusinder. Og svage, uklare stemmer. Jeg tror altid jeg hører noget, når jeg ikke gør. Nogen der taler til mig langt væk fra eller måske fra inde i mit hoved?, eller en der synger langt langt langt væk. Det er distraherende. Meget.

Og så er jeg blevet angst. Meget. Jeg kan ikke sove om natten, fordi jeg er så angst for monstrene omkring mig. Jeg kan høre dem grine og snakke og græde og jeg har bare ikke lyst til at være en del af det her længere. Jeg hader det.

Jeg tror jeg er maniodepressiv. Eller har været. Og jeg ved at vinteren 2012 havde jeg en depression. Alt tyder på det. Måske kan jeg bare ikke komme over det. Det er virkelig noget der klynger fast i mit hoved, især fordi jeg var så ung. Jeg hader mit liv.

Jeg ville ønske jeg var død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...