To The Last Moment

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2014
  • Opdateret: 23 jun. 2014
  • Status: Igang
To The Last Moment. Valerie Colt og Louis Tomlinson, mødes tilfældigt da drengede fra One Direction leger True Or Dare. De begge bliver forelsket, men der sker en misforståelse, så de skændes. Valerie, vil ikke have kontakt med ham. Men Louis prøver alt hvad han kan gøre for at få hende til at tale med ham. Valerie bliver gravid. 2 år efter, for Valerie konstateret kræft i hjernen. Overlever hun? - Følg med i To The Last Moment. *Videoen passer ikke helt sammen med denne beskrivelse*

18Likes
26Kommentarer
1402Visninger
AA

16. What's Going on?

4 Uger senere.

Valeries P.O.V

Lige nu lå jeg hjemme i Louis og Harrys lejlighed. Jeg har været meget sammen med drengene de sidste 4 uger. Især Louis. Også mere intimt. If you know what i mean?

Mig og Louis, er blevet kærester. Han spurgte mig for 1 uge siden, da vi var i parken med drengede og spillede fodbold. Og hvor jeg elsker den dag. Det var fantastisk. 

"Valerie!?" råbte Louis, ude fra køkkenet af. "Ja!?" råbte jeg tilbage. "Skal du have noget at spise?" Nu stod han i døren ind i til stuen. "Nej tak" smilede jeg til ham. Han smilede tilbage, og vente sig om og kig ud i køkkenet igen.

Louis kom ind i stuen, med noget mad til ham selv. Han satte sig i den samme sofa som mig. Efter lidt tid kunne jeg mærke en bræk fornemmelse, og den blev bare være og være. Jeg rejste mig op, og løb ud på badeværelset. Jeg nåede kun lige at få toiletbrættet op, og sætte mig på hug foran toilettet, da jeg brækede mig. Igen. Jeg har brækket mig i de sidste 2 uger nu. Og jeg ved ikke hvad det er. 

"Kastede du op igen?" spurgte Louis, som kom over til mig, og holde mit hår oppe. "Ja" svarede jeg stille, og satte mig ned på gulvet helt op af væggen. Louis, satte sig på hug foran mig. 

"Du burde tage til lægen" sagde Louis, og holde sine hænder på mine knæ. "Ja, du har nok ret" sagde jeg stille. Louis, rejste sig op og tog sin hånd ned til mig, som jeg tog imod. Jeg gik over til vasken for at vaske mine hænder og min mund. 

"Skal jeg køre dig til lægen?" spurgte Louis. Jeg svarede ikke men nikkede bare. "Okay, kom" sagde han og tog min hånd i sin. 

///

Lige nu sad vi i vente værelset og ventede på mit navn blev råbt op. Vi har siddet her i 1 time nu. Og længere tid der går, mere nervøs bliver jeg. "Valerie Colt" råbte en sygeplejerske. Jeg rejste mig op, Louis blev siddende ude i vente værelset og ventede på mig. Jeg gik med sygeplejersken ind i et værelse hvor jeg blev mødt at en læge. "Velkommen Valerie" 

Louis P.O.V

Jeg sad stadigvæk ude i vente værelset, og ventede på Valerie. Jeg er blevet  mere og mere nervøs de sidste 2 uger. Hun har kastet op næsten hver dag. Det gjorde mig urolig. 

Valerie kom gående, ned af gangen så jeg rejste mig op og gik over til hende. Hun så overrasket, forvirret ud. "Hvad sagde lægen?" spurgte jeg hende om. Hun kiggede op på mig. "Det fortæller jeg senere, jeg vil gerne hjem" sagde hun og kig over imod døren. Hvad sker der?

///

Lige da vi var kommet hjem til min og Harrys lejlighed, gik Valerie i seng. Hun havde ikke sagt et eneste ord på vejen hjem. Og det gjorde mig urolig, for at der er noget galt med hende. 

Jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg så Valerie ligge og kigge på i løftet. "Valerie?" spurgte jeg. Hun kiggede over på mig, men kiggede op i løftet igen. Jeg kig over i sengen og lagde mig ned ved siden af hende, og kiggede på hende. "Valerie, hvad sker der?" spurgte jeg. Hun vente sig om så hun kiggede mig i øjne. Hun så forvirret, glad og ked af det på samme tid.

"Louis, jeg er gravid" 

Det kom som et chok. Gravid? "Du er gravid?" hun nikkede stille. Der løb en tåre ned af hendes kind. "Hvorfor græder du?" spurgte jeg forvirret. "Louis, din karriere er godt i gang. Vi er næsten lige blevet kærester, os i offentligheden. Hvad vil folk ikke tro?" der løb endnu en tåre ned af hendes kind. "Valerie, tænk ikke på min karriere, du er vigtigere en den. Og offentligheden, glem dem, det er ikke deres mening der betyder noget" smilede jeg til hende, og tørrede hendes tåre væk. "Louis, er det ikke fortidligt? Hvad nu vis det bliver for meget, og du forlader mig?" der kom flere og flere tåre ned af hendes kind. Og hvordan kan hun tro jeg vil forlade hende?

"Valerie, jeg forlader dig ikke på nogle omstændigheder, jeg forlader dig aldrig, okay? Og nej det er ikke fortidligt, vis vi er parate kan vi det godt" smilede jeg til hende. Hun smilede kun meget svagt. 

"Okay. Så du vil gerne være far?" jeg smilede til hende. "Ja, og med dig som mor, bliver det fantastisk" smilede jeg stort til bare ved tanken om en familie med Valerie. Hun smilede tilbage, og lage sig længere ind til mig, så jeg lagde min arm om hende for at holde hende tættere. 

"Jeg elsker dig, Louis" mumlede hun med i mit bryst. Jeg smilede, selv om hun ikke kunne se det. "Jeg elsker os dig, Valerie"

 

 

 

 

 

 

 

Sorry for det meget korte kapitel. Men jeg syntes det skulle slutte sådan her. Først ville jeg slutte det her kapitel, da Valerie sagde hun var gravid. Men det var så alt for kort. 

- Hva syntes i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...