To The Last Moment

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2014
  • Opdateret: 23 jun. 2014
  • Status: Igang
To The Last Moment. Valerie Colt og Louis Tomlinson, mødes tilfældigt da drengede fra One Direction leger True Or Dare. De begge bliver forelsket, men der sker en misforståelse, så de skændes. Valerie, vil ikke have kontakt med ham. Men Louis prøver alt hvad han kan gøre for at få hende til at tale med ham. Valerie bliver gravid. 2 år efter, for Valerie konstateret kræft i hjernen. Overlever hun? - Følg med i To The Last Moment. *Videoen passer ikke helt sammen med denne beskrivelse*

18Likes
26Kommentarer
1405Visninger
AA

7. First Kiss

Valeries P.O.V

Jeg vågnede da jeg høre larm uden for døren. Men jeg prøvede at Ignore det, men det kom bare tættere på døren. Tog tog en hoveduerne over hoved, og lukkede mine øjne. Sådan lå jeg i, jeg tror Ca. 5 min. Lige pludselig stoppede larmen, og der var helt stille. Så jeg fjerende hovepuden fra hoved, og lukkede mine øjne igen. 

Døren blev åbnet, men jeg gad ikke åbne mine øjne for at se hvem det var. Jeg hørte nogle små grine og bagefter nogle der tyssede på hinanden. Lige indtil der var en der hoppede op i min seng. Ja min seng, i vært fald lige nu. Jeg fægtede bare med armende til jeg ramte en, som vist faldt på gulvet, for der lød et pump. Ups.

Jeg åbnede øjne og så Niall ligge på gulvet, imens han grinede. Det er da altid noget han griner, ikke? Jeg kiggede op på Louis og Liam, der stod og grinede af Niall.

"Valerie, ikke fægte med armende, en anden gang" Niall kiggede smilede på mig. "Niall, næste gang så lad vær med at hoppe i seng, imens jeg sover" Jeg smilede bar skævt til Niall. "Narh, det sjovt" grinede Niall. 

"Er han altid sådan der?" spurgte jeg, og kiggede på Liam og Louis. "Jep" svarede de i munden på hinanden. "Jeg gå ud til Harry, og hjælper på morgenmaden" sagde Liam efter han havde grinet af. "Jeg kommer os og hjælper, i skal jo ikke lave dårligt mad, som jeg ikke kan spise" svarede Niall, og løb efter Liam, som bare grinede af ham. 

Jeg lagde mig bare på ryggen, med hovedet nede puden. Jeg kunne mærke nogle sætte sig ned i sengen, så jeg løftede mit hoved for at se hvem det var. Og det var selvfølgelig Louis. Han var jo den eneste tilbage på værelset. "Træt?" små grinede Louis, og fjernede et hår der sad foran mine øjne. "Ikke så meget mere" smilede jeg til Louis. "Niall, forstår virkelig og vægge en" jeg begyndte og små grine. "Ja, sådan er Niall. Et lille hyper barn" grinede Louis.  Og jeg begyndte selv og grine. Jeg lagde mit hoved ned på puden igen. "Kommer du ikke med ud?" spurgte Louis. "Jeg orker det ikke, jeg er træt" svarede jeg, men jeg er usikker på han kunne høre det da jeg havde, mit hoved nede i puden. "Arh, kom så Valerie. Jeg venter på dig" Jeg vente mit hoved til siden, så jeg kiggede på et af skabende "Virkelig? du vil vente her på mig, til jeg rejser mig op og går med, dig ud og spiser morgenmad, med de andre?" "Jep" svarede Louis bare, efter min 'lange' tale. "Så kommer du til at vente i lang tid" svarede jeg og vente mit hove tilbage på puden. Jeg kunne høre Louis grine. "Ryk dig lige lidt" sagde Louis, og skubbede mig længere væk fra midten. Jeg blev rykket er lille stykke, og kunne mærke Louis, ligge sig ned i seng. Jeg vente mit hoved imod Louis, og smilede skævt til ham.

"Deler du?" spurgte Louis, og hentydet til dynen. Jeg nikkede bare lidt, og så tog han noget af dynen over på sig. Louis vente sit hoved mod mig, og jeg kiggede ham bare i øjne. Han begyndte bare at smile. Men jeg smilede ikke tilbage, jeg kiggede seriøst på ham. Og studeret hans ansigt.

Han er faktisk rigtig pæn. Perfekt læber, perfekt næse og perfekte blå/grå øjne. 

Han er bare perfekt.

 

Louis P.O.V

Jeg smilede til Valerie. Men hun kiggede på seriøst på mig. Jeg kunne se hun studerede mit ansigt. Så jeg begyndte at studere hendes ansigt.

Hun har mørkt, krøllet hår. Hun havde lange sorte øjenvipper, og de smukkeste brune øjne. Hendes læber var perfekt lyserøde. Hun er smuk.

"Der er mad!" blev der råbt fra køkkenet af, gætter jeg på. Da de sikkert alle sammen sider og gerne vil have noget at spise.

Valerie begyndte og bide sig i læben. Hun tog en dyb vejrtrækning, og sukkede bagefter.  "Kom, vi må nok hellere gå ud til de andre" Smilede Valerie og rejste sig op.

Men jeg tog fat i hendes arm, så hun sad på knæ foran mig. Jeg rejste mig op, og satte mig på knæ foran hende. Jeg kiggede koncentreret på hende. Jeg tog mine hænder op til hendes kinder, og holdt hendes ansigt i mine hænder. Jeg lænede mig langsomt frem imod hende, lige indtil  jeg kunne mærke hendes åndedragt mod mine læber. Jeg kiggede fra hendes læber til hendes øjne, og så hun kiggede på mine læber. Hun kiggede mig i øjne og nikkede lige så stille, som tegn på jeg kunne fjerne det sidste mellemrum mellem os.

Jeg mærkede mine læber mod hendes. Det føles som om at vores læber smeltede perfekt sammen. Det føles perfekt.

Valerie, skilte vores læber ad, og kiggede mig i øjne med et smil. "Kom" hviskede hun og kyssede mig hurtigt på læberne igen, og rejste sig på og gik over imod døren. Imens men stadigvæk sidder og kigger ud i luften med et smil, på læberne. 

"Kommer du?" jeg kiggede over på Valerie, der stod og smilede. Jeg rejste mig op og gik over til døren, og ud i køkkenet med Valerie.

Lige nu kunne intet ødelægge min dag. Intet.

 

 

 

 

 

Hey alle.

Sorry for det korte afsnit, men har ikke rigtig tid, da vi er igang med eksamens forberedelserne, på min skole. 

- Håber i kunne lide det alligevel. :)♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...