To The Last Moment

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2014
  • Opdateret: 23 jun. 2014
  • Status: Igang
To The Last Moment. Valerie Colt og Louis Tomlinson, mødes tilfældigt da drengede fra One Direction leger True Or Dare. De begge bliver forelsket, men der sker en misforståelse, så de skændes. Valerie, vil ikke have kontakt med ham. Men Louis prøver alt hvad han kan gøre for at få hende til at tale med ham. Valerie bliver gravid. 2 år efter, for Valerie konstateret kræft i hjernen. Overlever hun? - Følg med i To The Last Moment. *Videoen passer ikke helt sammen med denne beskrivelse*

18Likes
26Kommentarer
1411Visninger
AA

18. Bad news

Valeries P.O.V.

2 år senere.

Der er gået 2 år siden jeg fandt ud af jeg var gravid. I dag har Louis og jeg en lille pige på 1 år, som hedder Stephanie. Jeg har altid gerne ville have en pige, ved navn Stephanie. Louis og jeg har selvfølgelig ikke haft et perfekt forhold. Som alle andre. Vi har haft vores op og ned ture. Men vi er stadigvæk sammen. I dag har Louis mor sagt ja til at passe Stephanie, da Louis har inviteret mig ud og spise. Første gang i 2 år. Men jeg ville ikke rigtig, men bliver nød til det. Også har jeg dårlige. Meget dårlige nyheder til Louis. - Som nok ødelægger aften.

"Valerie, er du klar?" spurgte Louis som står nede i gangen og venter på mig. "Giv mig 1 min" sagde jeg tilbage, og kiggede mig en sidste gang i spejlet. Jeg har en sort lårkort kjole på, mit hår er løst og hænger ned et mine skulder, til mit bryst. Jeg har nogle sorte stilletter på. Jeg gik ud af soveværelset, og ned af gangen. Louis står og kigger ned i sin mobil, da jeg gik ned af trapperne kunne han høre mine sko, imod trapperne og kiggede op. Han fik et smil på sine læber, og kiggede på mig. "Du ser..Fantastisk ud" sagde han, da jeg kom ned til ham. "Tak, og du ser heller ikke dårlig ud" smilede jeg. "Skal vi gå m'lady?" spurgte Louis, og bøjede sin arm så min arm kunne komme under hans. "Ja. Så klar som jeg kan blive" smilede jeg skævt. 

Vi gik ud i bilen og Louis åbnede døren for mig. "Mange tak" smilede jeg. Louis lukkede døren og gik om på den anden side og satte sig ind, og tænte bilen og kørte. Halvvejs af turen har været stille. Jeg har tænkt over hvordan jeg skal fortælle Louis det. Men der er ingen nem måde at fortælle det på. "Valerie er du okay?" spurgte Louis, og kiggede over på mig, og tilbage på vejen. "Ja" - "Ja alt er fint" mumlede jeg, og kiggede ud af vinduet. 

Vi ankom til resturanten vi skal være på. Louis kom over og åbnede døren for mig, så jeg kunne komme ud. "Tak" smilede jeg stille. Louis tog min hånd og kiggede på mig. "Du sikker på du er okay?" spurgte han. Jeg gav et nik fra mig. "Ja" smilede jeg falsk. Louis kyssede min kind, og vi gik hånd i hånd ind på resturanten.

Tjeneren fandt vores bor, og vi satte os ned. En anden tjener kom og spurgte hvad vi skulle have og spise. Louis bestille specialiteten til os begge. Da maden kom snakkede vi som om vi ikke havde set hinanden i lang tid. Og den er følelse er bare dejlig at have. Men der skete noget uventet - fra min side. - Louis rejste sig op fra sin stol og satte sig på et knæ. Han tog en lille sort boks frem og åbnede den. "Valerie" startede han. Jeg kunne mærke tårrende allerede er på vej. "Vi har været sammen i 2 år nu, og har allerede den mest fantastiske datter. Vi har haft vores op og ned ture, som alle mennesker har, men vi er stadigvæk sammen. Vi vil være sammen resten af vores liv, for jeg kan ikke leve uden dig. For jeg elsker dig alt for meget til at undvære dig. Men Valerie vil du gifte dig med mig?" spurgte Louis og kiggede mig i øjne. Tårrende løb ned af kinderne på mig. Jeg kiggede på ringen til Louis. Jeg rystede på hoved, og Louis kiggede forvirret og en såret ud. "Jeg kan ikke Louis" græd jeg. "Hvad mener du?" spurgte han og tog min hånd. "Det er ikke fordi jeg ikke elsker dig, fordi det gør jeg. Meget" startede jeg. "Men jeg kan ikke gifte mig med dig da.." jeg begyndte at hulke så jeg ikke kunne få ordende ud. Louis rejste sig op og krammede mig. "Hvad sker det Valerie?" spurgte Louis, og kiggede ned på mig. "Louis jeg har kræft"  

 

 

Undskyld det meget korte kapitel og den meeeeget lange ventetid, men har ikke tid og idéer til den her - Men undskyld for det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...