Smukke Linda

Hvis du tror at det her handler om en smuk pige ved navn Linda, så er du inde på den forkerte historie. Det er år 2092 og systemet har overtaget verden. Danmarks befolkning er meget troende for det eneste de har tilbage at tro på er Gud. Skønhedskrævende er blevet strengere end du kan forestille dig, og hvis man naturligt kan overholde dem bliver man straffet. Smukke Linda er den værste straf du kan forestille dig, og derfor den eneste straf man kan blive idømt. Så hvis du undre dig over at hun er en straf, så kan jeg vel godt fortælle dig at hun ikke er en person men stadig omtaler de hende som en hun. Men Smukke Linda er kun en vigtig del af en anden piges liv som du vil følge hvis du vælger at læse historien.

1Likes
0Kommentarer
141Visninger
AA

7. Smukke Linda

Fængselsporten åbner og da vi drejer til højre er der en stor fængsels går. Jeg ryster mere end noget andet og jeg forsøger nytteløst at rive mig ud af vagtens greb, da panikken bryder løs i mig og gråden vælter ud.

"Giv slip!" Skriger jeg ad ham, og flår løs i arm for at bryde fri.

"Giv slip! Lad mig gå!" Skriger endu højere så det skærer i mine ører. Han reagere ikke det mindste, da jeg flår løs i min arm og skriger ind i hans øre. Henne ved hegnet i siden står der et skur bygget af jern, som vi har kurs mod. Og med rød maling står der på siden af skuret... Smukke Linda! Skriget bryder ud mellem mine læber og begynder at sparke vagten for at komme fri. Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. Mit liv begyndte i det skur og nu skal slutte det der. Panikken i mig skriger så voldsomt efter frihed, at jeg bliver døv et øjeblik.

"Slip mig fri!" Gråden overtager mine nytteløse skrig, og jeg er blevet så udmattet af at kæmpe imod, at mine knæ knækker sammen under mig, da vagten skubber mig hen foran Smukke Linda. Vagten retter sig op, og venter på at noget skulle ske. Der går et øjeblik, og en smertebesat mand i fængselsdragt bryder ud af den store metal dør i Smukke Linda. Jeg får øjenkontakt med ham, og begynder skrige grædende, da jeg ser blodet der løbe ned af hans blottede tænder. Hans læber er blevet skåret af! Han har hænderne oppe for munden, for at føle de læber han ikke har. Han græder meget voldsomt og er gået fuldstændig i chok. Jeg gisper efter vejret af den skræk og væmmelse der har overtaget mig. En vagt kommer ud af Smukke Linda med en blodig lille kniv, og begynder at følge den ulykkelige mand tilbage til fængslet. Min vagt venter på at de er gået længere væk, indtil han kigger på mig der er fuldstændig lam af skræk.

"Ella Carlson!" Begynder han højt og bestemt. Jeg for et chok. Åh nej stop ham!

"Du må ikke! Jeg ber dig!" Tigger jeg så højt jeg kan, men det bliver kun til en lidt uklar mumlen. "Du er anklaget for falskneri over for en af landets vigtigste regler, og er derfor idømt i dag, den femtende april 2089, til at skulle afsone den værste straf alle... Dødsstraf!

Må Vorherre være dig nådig." Han afslutter med tegne et kors over sin brystkasse. Jeg skriger igen voldsomt og bedende om noget, da han tager fat i min arm for at føre mig ind.

"Nej!" Skriger jeg i hans øre, mens jeg flår og sparker for at komme fri. Han kaster mig ind.

Der lugter forfærdeligt. Rådne arme, føder og andre kropsdele ligger spredt omkring, med knogler stikkende ud af dem. Blodet dækker væggene som maling, og ekkoerne fra de skræmte smertefulde skrig, giver stadig genlyd i rummet. Henne i hjørnet ligger to fordærvet hænder med kun knoglerne tilbage. Det må være mors hænder fra den dag jeg blev født her.

"Nej!" Skriger jeg da vagten presser mig ind mod væggen, for at lænke min fod fast til den.

Han går hen mod den store jerndør. Jeg begynder at kravle efter ham med tårerne der flygter ned af mine kinder. Det giver et ryk og en klingende lyd stopper mig. Jeg kan ikke engang kravle en meter med de lænker.

"Vi ses om to måneder." Siger vagten grinende da han slukker lyset og begynder at lukke jerndøren. Det slår klik i mig. Jeg begynder at rive løs i den tykke kæde.

"Nej!" skriger jeg løs igen og igen endu højere end før. Det sidste lys jeg nogensinde kommer til at se igen, forsvinder. Og den sidste stribe af lys forsvinder og døren lukker i og låser, mens jeg skriger med alle mine sidste kræfter... "Neeeeej!"...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...