En kop kaffe

Dette er Nikolais historie, om hvordan han håndterer livet efter at blive afvist af sin kæreste, og hvordan han finder den ægte kærlighed. Dette er en one shot novelle.

0Likes
0Kommentarer
305Visninger

1. En kop kaffe

   

En kop kaffe

 

Tænk at jeg virkelig sidder her til mit eget bryllup. Jeg kan slet ikke tro det, for fem år siden var jeg ingenting, og nu sidder jeg her! Til mit eget bryllup med verdens mest fantastiske pige. Tænk at en som hende vil giftes med en som mig. Ja det er hun, Michelle er den sjoveste, smukkeste, sødeste og klogeste pige i verden.

 

Vi mødtes på en meget spøjs måde. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor en fantastisk pige som hende ville tale til mig dengang, for jeg var en taber, der lige havde mistet sin kæreste. Jep, hun hed Cecilia. Jeg var så forelsket i hende, at jeg slet ikke forstod, hvad der foregik. Kærlighed gør blind. Der var bare noget over hendes lange lyse lokker, hendes smaragd  grønne øjne og hendes brede smil. Men hun var åbenbart ikke så forelsket i mig, som jeg troede. Vi havde været kærester i snart halvandet år, så jeg besluttede, at nu var det nu! Jeg ville giftes med hende, og jeg ville så forfærdeligt gerne kalde hende min kone. Jeg havde planlagt alt, og en helt almindelig lørdag sagde jeg: ”Skal vi ikke tage ud og kigge på et nyt spisebord?” Hun kiggede undrende på mig. ”Jamen det vi har er da så fint!” Jeg måtte jo finde på noget, så jeg svarede bare: ”Det er jo så slidt, og vi har arvet det fra mine forældre. Kom, tag din jakke på vi tager ud og køber et spisebord.

 

Da vi var i Ikea, gik Cecilia rundt og kiggede på alle spisebordene. ”Ej, prøv at se det her” sagde jeg og pegede hen mod et spisebord, der havde skuffer. I en af de skuffer lå ringen. ”Der er skuffer i hvor sejt!” Hun hev skufferne ud, for at se hvor meget plads der var i dem. Pludselig spillede de ’Lean on me’ i butikken. ”Min ynglings sang!” udbrød hun. Jeg nikkede. ”Har du planlagt det?” Jeg nikkede igen, og så gav hun mig et kys på kinden. Hun åbnede flere og flere skuffer, og til sidst kom hun til skuffen med ringen i. ”Hvad er… det her?” Jeg tog æsken ud af hendes hænder og satte mig på knæ. Hun tog sine hænder op til ansigtet. ”Jeg ved godt, at det er tidligt, men Cecilia du er den dejligste pige, jeg nogle sinde har mødt,” sveden haglede ned over min pande. ”Og jeg føler bare, at jeg ingenting er uden dig. Mit egentlige spørgsmål er bare… Cecilia Sofie Kjær Nielsen, vil du gøre mig den ære at være min kone?” Flere folk havde samlet sig rundt om os. Hun græd, og det er sikkert ikke unormalt i denne situation, men hendes tårer lignede ikke glædes tårer. Jeg ventede tålmodigt på et svar, og til sidst peb hun: ”Nikolai… Jeg er forelsket i en anden. Jeg ville fortælle dig det i morgen, for du fortjener sandheden.” Lige der gik alt i sort. Cecilia løb ud af butikken, og hvad kunne jeg gøre ved det? ’Lean on me’ spillede stadig i Ikea, og folk stirrede. Folk på gaden må nok have tænkt, at det var et underligt syn. Der går en mand med tårer i øjnene og en diamant ring i hånden. Jeg brugte de næste to måneder af mit liv på en ret sølle måde. Hver dag sad jeg bare foran mit fjernsyn og så TV. Jeg gik aldrig ud, for det ville sikkert minde mig om hende. Det eneste der fandtes i mit hoved var Cecilia. Jeg kunne slet ikke uden hende.

 

Men en dag rystede min mor lidt virkelighed op i mit hoved. ”Prøv at hør Nikolai! Det nytter ikke noget bare at sidde her dagen lang. Du skal ud og tage nogle chancer og møde nye mennesker. Det har alle brug for indimellem.”

 

 Jeg besluttede mig for at tage hendes råd seriøst, så jeg tænkte, jeg ville gå mig en tur, og måske var jeg heldig at møde en sød pige? Jeg gik hen på Cafe Vivaldi og skuede lokalet igennem. Der sad en pige i højre hjørne, som lignede Cecilia så meget, det kunne jeg slet ikke klare. Men ovre i venstre hjørne sad den totale perfektion. Slank kropsbygning, brune øjne, store brune krøller og et charmerende smil. Jeg tog mod til mig. En chance hvorfor ikke?  ”Hej. Jeg hedder Nikolai. Har du lyst til en kop kaffe?”

 

Ja, sådan startede det. Det hele startede med en kop kaffe, og nu sidder vi her fem år efter og fejrer vores bryllup. Pludselig rejser Michelle sig op og slår forsigtigt på sit glas. ”Ja, jeg vil godt sige et par ord til min mand, Nikolai.” Hun bøjer sig ned og kysser mig.

 

”For et års tid siden gik mig og Nikolai en tur på stranden. Vi gik hånd i hånd, og det var så romantisk. Vi gik ned langs hele stranden, og på et tidspunkt opdagede jeg noget underligt. Lidt længere nede stod et spisebord med to kopper ovenpå. Jeg løb derned og hev Nikolai med, og på bordet stod to varme kopper kaffe. Nikolai tog to stole ud af en busk og satte dem hen til bordet. Skrivebordet havde nogle skuffer, og ud hev han to tallerkner med lækker mad på. Det var romantisk, og vi sad bare der på stranden og spiste lækker mad, drak kaffe, snakkede og så solen gå ned. Da det var mørkt, satte Nikolai to fakler frem, så det eneste lys der var var månen og faklernes skær. Han åbnede en af skufferne og hev en lille æske ud. Så åbnede han æsken, og den flotteste ring jeg nogle sinde har set lå i æsken.” Hun vifter med sin hånd, så alle kan se den smukke ring. Og så fortsatte hun stille og roligt: ”Så sagde han til mig: Michelle, da vi mødtes, var jeg helt mørk indeni, og jeg kiggede lokalet igennem efter søde piger, og der sad du. Du lyste mig op som selve solen. Jeg havde aldrig troet på Engler før, indtil jeg mødte dig. For Michelle du er min engel, og jeg ved, at det er skæbnens vilje, at vi skal være sammen. Så min dejlige smukke engel vil du giftes med mig?” Alle sidder med lidt tårer i øjnene nu, for enhver kan se, at det er skæbnen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...