Oswald & Alexander

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 16 mar. 2014
  • Status: Igang
Alexander var bare en helt normal dreng, som tit blev mobbet, på grund af hans skæve tænder, og "utjekkede" hår. Det eneste Alexander egentlig ville var, at tegne. Han var ikke god til det, men han drømte sig væk i dem. Han fantaserede tit om hvordan det ville være at møde en af hans tegninger. Specielt én figur han tegnede, var han forgabt i, nemlig Oswald. Et væsen man ikke havde set magen til før. "Hvis bare jeg kunne møde ham, bare for en dag.", Tænkte han tit. Det viste sig så, at den drøm gik i opfyldelse. (Mit bidrag til fantasy konkurrencen. Jeg har valgt en blandning af mulighed 1 og 4)

2Likes
0Kommentarer
201Visninger
AA

3. Resitter og Sporgger

Jeg fik fri, og kunne endelige tage hjem. Den eneste grund til at jeg ikke pjækkede fra skole hver dag, var at jeg på et tidspunkt ville få fri, og kunne komme hjem og tegne igen. Jeg var heldig, at jeg boede tæt på skolen, så havde jeg ikke så langt hjem. Jeg gik på vejen hen til mit hus. Jeg kiggede til højre, og så en lille dreng få skæld ud af sin mor, fordi han glemte at kigge sig for over vejen. Jeg kiggede til venstre, og så en voksen mand, skælde sin hund så meget ud, at han rent faktisk slog den. Hvor verden synes så forfærdelig. Det holdte mig dog i live, at tre unge piger, samlede penge ind til en god sag. Jeg sukkede, da jeg gennem en rude så en lille pige få tæsk af sin far. Hvor jeg dog havde lyst til at stoppe det. Men hvad kunne jeg gøre? Bryde ind i huset, og blive sigtet for tyveri, men nogle få tæsk på vejen? Ellers tak. Jeg vidste godt, at man nogle gange skulle ofre sig for andre mennesker, men min dag var i forvejen noget lort. Jeg ville ikke ødelægge den mere for mig selv.

Da jeg kom hjem, skændtes mine forældre. Det gjorde de hver dag, så det var ikke noget nyt. Jeg sagde ikke et ord til dem, for så ville de bare blande mig ind i deres skænderi. Jeg listede mig lydløst ind på mit værelse, og jeg tror faktisk ikke de opdagede mig. Mit værelse så ud som det altid gjorde; rodet, og fyldt med tegninger. Der var f.eks en tegning af "Helena." Helena var en drage. Hun var rød, med gule striber, og helt igennem henrivende. Det var hun ihvertfald i mine tanker. Jeg havde aldrig været god til at tegne, det var mere historierne bag, der interesserede mig. Det var dem der holdte mig oppe. Jeg vidste godt at tegningerne ikke var for kønne, men jeg kunne ikke ikke tegne. Eller, det kunne jeg godt, men bare ikke så godt. Når jeg havde tegnet en tegning, skrev jeg mindst to sider i min notesblog om personerne. Xenia var Helenas' søster. En orange drage, med et sort ar ved øjet. Det fik hun efter en kamp imod en Resit, ved navn Isaac.

Jeg skal måske lige fortælle dig hvad en Resit er, inden jeg kommer for godt i gang med at fortælle om ham og Xenia. En Resit, er et insektlignende væsen. De har normalt en aflang krop, og runde hoveder. På deres maver er der striber. Striberne viser hvor gamle de er. Ligesom man kan se på træer. Det vil sige, at hvis en Resit har en stribe på maven, er den et år gammelt. Så tænker du måske nok, at der næsten ikke er plads på deres maver til sidst, men årene gik meget langsomt i Wedenel, som var verden de boede i. Så de bliver ikke meget ældre end 20 år, altså i Wedenel år, som svare til 200 af vores år. Det er ikke fordi dagene går langsomt, men årene er virkelig lange. Dagene i Wedenel går faktisk hurtigere end her hvor vi bor. Nå, men jeg er ikke færdig med at fortælle om Resitterne. På toppen af deres hoved, sidder to følehorn. De bruger dem normalt til at snakke med hinanden. Lidt ligesom en telefon. De tager det ene følehorn ned til munden, så de kan snakke sammen, og det andet bruger de til at høre hvad de andre siger. Tænk hvis vi mennesker kunne det! Det ville alligevel være ret sejt! 
Vigtigst af alt, så er en Resit en utrolig dygtig springer. De kan hoppe 500 meter op i luften uden problemer. Det siges at det højeste en Resit har hoppet var en kilometer. Der er ingen beviser om at det er sandt, men man høre tit rygter om det. 

Nå, lad os gå videre med historien. Grunden til at Isaac og Xenia kom sådan op og skændtes, var at Isaac prøvede at lægge an på Helena. Helena syntes det meget upassende, men Isaac blev ved med at plage hende. Helena var for pæn til at kæmpe, så hun fik sin søster Xenia til det. De to drager havde et meget knyttet bånd. Hvis en af dem bliver sårede, såre det den anden. De var godt nok som ild og vand, men det elskede hinanden. Højt. Xenia blev vred på Isaac, og blev ved med at daske ham væk med halen. Det skal lige siges, at Xenia var 5 gange så stor som Isaac. Isaac blev træt af, hele tiden at blive afvist, så han kradsede Xenia med hans knivskarpe kløer. Og han havde ikke klippet negle i flere måneder, så de kunne sagtens slå en fra hans egen race ihjel. Da de skarpe kløer ramte Xenia, begyndte hun at pibe, og det væltede ud i en tyk strøm af blod. Xenia bed smerten i sig, og lagde alt energi i sig. Hun trak vejret dybt, og ilden fløj ud af hendes mund. Isaac brændte op, men ud af ingenting dukkede han op igen. Resitter har 3 liv. Nu var ét af dem brugt på Xenia. Han fik respekt for hende, og generede dem ikke længere.

Udover Helena, Xenia og Isaac, var der en af mine tegninger jeg havde knyttet mig meget til. Oswald. Han var Sporgg.

En Sporgg, er et væsen, som man godt kan forveksle med en drage på lang afstand. Men en Sporgg, er langtfra en drage. En Sporgg kan ikke spy ild. Dens pels, var pjusket, og meget uoverskuelig at redde ud. Man har endnu ikke set en Sporgg med glat hår. De har en lille kanin hale, og kløer. Kløerne er ikke skarpere end vores, de er bare til for at beskytte deres sarte poter. På toppen af deres hoved, er der to horn. De bliver først farlige, hvis en Sporgg er vred. Måske du nu tænker hvad en Sporgg bruger til at forsvare sig med, men så kan jeg fortælle dig at når en Sporgg bliver vred, vil du helst ikke være i nærheden af den. Sporggen begynder at brænde op. Det ser ihvertfald sådan ud. Det er her hornene kommer ind i billedet. Hornene bruges til at skyde ild kugler efter fjenden. Men der skal meget til for at gøre en Sporgg vred. De er normalt et meget fredeligt væsen. Du kan ikke såre dem fysisk før de bliver vrede, men du kan såre dem psykisk. Det er ikke ved at kalde dem grimme ting, nej, det er hvis du slår et familiemedlem ihjel. Jeg vil råde dig til at lade vær. Ligesom elefanters stødhorn, er en Sporggs' "ildhorn" meget dyrebare. Tro mig eller ej, men der er altså nogen der vil have fat i de horn.

Nå, men Oswald havde jeg knyttet mig meget til, fordi han ligesom mig blev mobbet af de andre drager. En Sporgg er ikke et væsen man så særlig tit i de områder han boede i. Da han blev født, døde hans mor. Oswalds' far forlod Oswalds' mor, så snart Tiara, som moderen hed, da hun blev gravid med ham. En drage moder, fandt Oswald ligge døende i hans redde. Som mor til fire, ville Sarah, som hun hed, ikke lade ham dø. Hun tog ham med hjem til hendes unger, og hun opfostrede ham der. Da han begyndte at blive lidt ældre, og skulle lege med andre børn, ville ingen andre lege med ham. Hans søskende var for gamle til at de gad og lege, og Oswald følte sig helt alene i verden. Nogle gange troede de andre Oswald med at spy ild på ham, hvis han ikke forsvandt omgående. Det gjorde selvfølgelig Oswald ked af det, men han blev ikke vred. Han havde aldrig prøvet at være vred før, kun irriteret. Oswald havde ingen andre venner end hans rugemor  og hans rugesøskende. Oswald tænkte nogen gange på at begå selvmord, men han gjorde det aldrig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...