The Wrong One | 5SOS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2014
  • Opdateret: 3 jan. 2015
  • Status: Igang
Julie Meerly på 17 år er en ganske almindelig pige, med et deltidsjob i en Biograf og en forfærdelig tvillingesøster ved navn Lucie som hun bor sammen med på grund af Julie's uoverskuelige pengeproblem. Julie kan ikke fordrage Lucie, og det går vel lige veje. Men en dag, da Julie kommer med til en fest med Lucie og et par af hendes 'venner', møder hun det kendte band 5 Seconds Of Summer, som Lucie havde arrangeret et møde med. Julie, der aldrig har været rigtigt til det med forhold, forelsker sig i Ashton Irwin, der tydeligvis også føler noget for hende, men hvad skal man gøre, nå man har en ulidelig tvillingesøster i røven hele tiden, der samtidig har et enormt stort selvværd og stor selvtillid, og som scorer (og dropper) fyrene på række?

6Likes
0Kommentarer
463Visninger
AA

1. Prolog ~

"Julieeee!" Lucie's stemme var høj og skinger, og hun trampede ind i stuen til mig. "Ja, hej, Lucie," Mumlede jeg, kiggede et sekund på hende og så ned på min computer igen.

"Julieee!" Kvidrede hun videre, og jeg så med et irriteret blik på hende. "Hvad vild du mig?" Hun viftede med to stykker papir - Billetter, til et eller andet. "Jeg har skaffet billetter til den der fest på Lørdag!" Hun viftede med billetterne igen, og stolen skramlede hen ad gulvet og væltede da jeg løb hen til hende og trak den ene ud af hendes hånd.

"Hvordan?" Jeg kiggede på hende, og hun smilede sit skæve, charmerende smil, viftede med håret og sukkede. Det gav mig brækfornemmelser. "Nåh, bare lige et par extra-deals med Frederik og Martine og ved at sige at vi lovede at blive der til festen var slut," Hun smilede, og jeg rullede med øjnene, ude af stand til lige at gøre andet end det. "Hvornår er den så slut?" Hun trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke - Nå Martine lukker baren er der jo ikke rigtigt mere at gøre, vel? Og hun regner med at det bliver ved 1-2'tiden. Om aftenen, selvfølgelig," Smilede hun.

Hvis man spurgte Lucie, var der ingen konkret definition af 'nat'. Det var nat, når hun gik i seng, og selv hvis klokken var en 3-4 stykker og hun ikke var i seng, så var det aften. Hun var ikke til at modsige, og man gad ikke starte en diskussion med hende, for hendes lille klan af 20-årige venner stod altid omkring hende og støttede hende.

Og mig? Tja, jeg havde Gabriella og Mike, mine bedste venner - Eller rettere sagt, de eneste der havde holdt mig ud i mere end 10 minutter. Faktisk havde de holdt i knap 10 år, for vi havde gået i klasse sammen siden vi gik i børnehaveklasse. Mike og jeg gik i A'-klassen, Gabriella i C'-klassen, og Mike blev altid mobbet med at han kun lavede ting med pigerne, det vil så sige mig og Gabriella. Men en dag blev det for meget for Mike, og da han modsagde sig den ultimative mobber, Frida, i 5. klasse, fik han alle's respekt, og ingen turde drille ham mere. 

Men Gabriella og Mike, dem ville jeg nok ikke kunne undvære for enhver pris.

"Øh, Julie, hallo?" Lucie daskede til min pande og slog mig på skulderen med hendes billet. Jeg vendte tilbage til hende, og gloede direkte ind i hendes safirblå øjne. "Ja, hvad er der?" 

Hun gloede på mig, som om jeg var dum, og sagde; "Jeg spurgte dig om noget, søde," Hun himlede med øjnene og fortsatte. "Der kommer et kendt band og spiller - Gæt hvem det er!" Hun smilede ophidset, hvilket gav mig brækfornemmelser endnu engang. Selvom der ingen tilstede var, blev jeg pinligt berørt. 

"Øh, Slipknot?" Nej, selvfølgelig kom de ikke. Og det var helt fint med mig, jeg var slet ikke til dem. Nej, jeg var til.. Ja, det moderne musik. Pop og alt det der. 

"Ja, de kommer. Og forresten kommer Hell's Angels og flere rockerbander også," Sagde Lucie sarkastisk, og jeg rullede med øjnene. Det var simpelthen en vane, og jeg havde haft den siden den første åndssvage ting Lucie sagde. 

"Nej, din åndsbolle, 5 Seconds Of Summer kommer! Det er derfor, at billetterne er så 'expensive'!" Jublede hun begejstret, og jeg må indrømme, at jeg blev glad. Sygeligt glad. Så glad, at det kløede i mine fingre og snurrede i mine ben efter at hoppe. "Seriøst?" spurgte jeg, med en så ligegyldig stemme som der var muligt i denne situation. Det lykkedes hvis ikke særlig godt, for Lucie skovlede mig direkte op på sin store bunke af luksuriøs lort og møg og fik mig med i kanen. Altså ikke på den måde. Tro mig, jeg er hundrede procent til mænd. Og folk udenfor min familie, allerhelst.

"Ja, 5 seconds of summer" Smilede hun, med sit mest grumme og samtidige smukke smil. "Er det ikke super?" Jeg kiggede ned i gulvet, udtænkte mit mest smarte svar for at vise at hun ikke helt havde skovlen under mig og sagde; "Jamen..? Er de ikke for 13-årige tøser der ikke har et liv?" Min stemme var en anelse skinger, og hun grinede hånende af mig. "Hvis du skal lyve, så gør det lidt bedre, ik' snuske?" Hun smilede, tog billetten ud af hånden på mig igen, foldede den sammen og lagde den i sin lomme.

"Øhm, Lucie, må jeg ikke holde billeterne?" Jeg gik et skridt tættere på hende, mens Lucie bakkede to tilbage. "Gu' må du ej! Det er mig der har købt dem, okay? Og du skylder mig 2500 kroner for din billet," Jeg åbnede munden for at protestere, men hun afbrød. "Og jeg har den, så jeg kan bare trække min invitation tilbage, ikke? Så du burde hellere give mig de penge før invitationen udløber og jeg mister interessen for dit selskab, ikke også? Jo, det lyder helt fornuftigt,"  

Jeg åbnede igen munden for at protestere, men sukkede bare. Det var umuligt. "Du må selvfølgelig gerne få den når du giver mig pengene. Men forære dig en billet? Hvem tror du jeg er?" Hun grinede hånende af mig endnu engang, snurrede rundt på hælen og gik ind op i den anden stue. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...