Varulvevirus

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2014
  • Opdateret: 11 mar. 2014
  • Status: Igang
Verden er blevet anderledes efter varulvevirussen har spredt sig. Snart er ingen mennesker normale mere. Miles er blevet fanget og forvekslet for at være varulv fordi han ikke kan tåle sølv. Han møder varulven Boy. De bliver utroligt gode venner men hvad sker der når det bliver fuldmåne? Og hvordan vil Miles redde Boy? Verden? Og ham selv fra den visse død?

4Likes
0Kommentarer
385Visninger
AA

3. Flugt

Jeg vågner næste morgen ved lyden af støj. 

”Miles… Er du vågen?”. Der går lidt tid før det går op for mig hvor jeg er. ”Vågn op…”

”Jeg… Er vågen nu” siger han og kigger rundt. Den anden varulv er væk. Boy skubber mig væk fra sig og rejser sig. Jeg kigger på ham. Han er stadig sat fast til væggen.

”Hvor er manden?” spørger jeg og rejser mig også.

”Han er død… af sult!” mumler Boy. Jeg går hen til lågen og kigger. Den er tom. Boy kigger efter mig. Jeg går tilbage og sætter mig.

”Uhyggeligt”

”Vagterne vil komme om en times tid og tage kæderne af mig og der er det at vi vil flygte” hvisker Boy og sætter sig ned igen. Der sidder de lidt i tavshed, og kigger på hinanden. ”Hvor gammel er du?”

”16… Hvad med dig?” spørger jeg.

”18… Ved du godt at du ikke ligner en på 16? Du ligner en 12 årig”

”Ja… Det siger min bror også”

”Du har en bror…”

”Ja… Har du søskende?” spørger jeg.

”Ja. En lillesøster. Jeg havde nær dræbt hende på grund af vareulvevirussen” forklarer han.

”Hvordan skete det… At du blev smittet med varulvevirussen” spørger jeg.

”Min søster var seks dengang. Jeg var på vej hjem fra en ven ved sekstiden. Da jeg blev overfaldet af en varulv der så bed mig og smittede mig. Jeg kom hjem, mine forældre og min søster havde låst døren, så jeg låste mig ind. Jeg kunne hører min mor og søster ude i køkkenet. Så jeg smed mine sko i gangen og gik ud til dem. Min mor blev glad for at se mig. Min lillesøster havde skåret sig så det lugtede af blod. Jeg blev bange for hvor mange mennesker kan lige kende lugten af blod og lide den samtidigt. Nu er jeg smittet af den der virus så jeg var ikke rigtig bevidsthed. Jeg angreb min søster. Hun begyndte at græde fordi jeg greb så hårdt fat i hende. Min far fik fat i mig og min mor ringede til et nummer i avisen. Det var vist en artikel om varulvevirussen. Min far låste mig inde i kælderen til der kom nogle fra hæren efter mig. Min mor græd da de hentede mig og bedte dem behandle mig ordentligt. Så endte jeg har og har så været her i 7 måneder” fortæller han.

”Det er noget af en historie. Men jeg er glad for at din søster overlevede. Men hvis du ikke kunne styrer dig dengang… Kan du så nu?” spørger jeg.

”For det meste” siger han. Der lyder skridt og vi kigger på lågen. Der står to soldater udenfor og den ene er ved at låse cellen op. Jeg følger dem med øjnene da de går hen til Boy. Kort efter er han blevet befriet fra sine kæder og står og smiler. Vi får kort øjenkontakt og kort efter slår han den ene af vagterne så han falder bevidstløs om på gulvet. Den anden vagt når ikke at gøre noget før han også lægger på gulvet, bevidstløs.

 

Boy tager en af sølvkæde op fra gulvet og laver nogle smertefulde grimasser inden han smider den til mig.

”Miles. Lov mig at beskyt dig med den hvis jeg… Du ved hvad jeg mener!” spørger han og går hen til cellens låge. Jeg lægger kæden i lommen, og kigger tøvende på mine håndled. De er røde, og klør. Jeg ignorerer der og skynder mig efter Boy.

Vi løber ned af gangen og videre ud gennem døren så vi når ud i gården. Der er flere soldater.

”Kom…” hvisker Boy og trækker ham med hen til en bil. Han sætter sig ind i den, og jeg sætter sig tøvende ind på passagersædet. Boy kortslutter bilen og snart efter kører vi hen til porten. Boy tager en kasket på og skjuler det meste af sit hår under den.

”Hvad skal i?” spørger portvagten.

”En familie har ringet med et varulveproblem” siger Boy. Uden nogen problemer åbner portvagten porten og vi kører ud.

”Har du overhovedet fået kørekort?” spørger jeg.

”Næh… Men jeg har prøvet at kører traktor så dette burde ikke være svært. Så vi håber vi ikke møder nogen foreløbigt” siger han og drejer til højre i et kryds. Der var ingen biler at se i miles omkreds.

”Nu bliver jeg lidt bekymret” siger jeg og spænder min sikkerhedssele.

”Miles… ”

”Ja… ”

”Det er fuldmåne i aften”. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare så jeg tier stille. Vi kører en times tid i stilhed. Pludselig lyder der en sirene bag os.

”Hvad nu” gisper jeg og spejlet og kan se der en politibil bag os.

”Du vil ikke kunne lide min plan” siger Boy og drejer skarpt til venstre ned af en smal ujævn vej. På hver side af vejen begyndte der at komme flere og flere træer. Snart efter kørte vi i en skov. Boy standser hårdt foran en sø.

”Hop ud af bilen hvis du ikke vil drukne” siger han og kigger på mig. Jeg skynder mig at spænde op og stige ud af bilen. Boy bakker lidt. Sætter bilen til at køre frem af og hopper selv ud af bilen. Vi står lidt og kigger på at bilen forsvinder i vandet før vi hører sirenen komme nærmere. Boy løber ind mellem træerne mens jeg følger hurtigt efter. Vi løber til vi kommer ud af skoven og ender på en stor mark.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...