De to vendekredse

Cornelias liv stille liv som børnehjems barn ændres kraftigt da hun finder ud af at hun er født i krebsens stjerne tegn, som betyder at hun må tage til krebsens vendekreds for at kæmpe mod den anden vendekreds, Stenbukkens vendekreds. Men hvordan vil det gå og kan hun måske være nøglen til at løse den hundrede år gamle krig mellem stenbukke og krebse? læs med for at finde ud af det!!!

3Likes
0Kommentarer
403Visninger
AA

3. Kapitel 3

Jeg så ud af det lille flyvindue og ned på de små skyer og landskabet under dem. Det var ca. halvanen time siden vi havde forladt mit hjem og tiden havde bare gået med at køre i bil, tjekke ind i lufthavnen og så afsted med flyet. Det var første gang jeg fløj og det kunne jeg godt mærke i maven, men efter at vi var lettet virkede det hele meget mere roligt end jeg havde troet. Elvira og jeg havde ikke rigtig snakket så meget sammen men det virkede ikke som om det var noget der gik hende særlig meget på, vi havde selvfølgelig sagt nogle få ting til hinanden og det virkede som om hun gerne ville lære mig at kende. Jeg havde bare overskud til både at savne mit hjem, frygte hvad der ville ske og samtidig prøve at lære et nyt menneske at kende. Men på den anden side ville jeg heller ikke stå i Tchad om tre timer og slet ikke vide hvad der ville ske og slet ikke kende nogle. Så jeg valgte at se over på hende og hvis hun ikke sov, blev jeg nødt til at stille alle de spørgsmål jeg der var i mit hoved, tænkte jeg til mig selv. Hun sov ikke og jeg rømmede mig. ”ehm Elvira er det okay hvis jeg lige spørger dig om nogle ting?” spurgte jeg og frygtede et nej men hun smilede bare venligt og sagde at det jo var det hun var der for. ”Hvordan vil du have mig til at lave magi?” hun så på mig og så så rundt i flyet men der var kun en anden i flyet end og han sov. ”Okay, du har hørt om det specielle kammer, krebsens kammer,” jeg nikkede ”inde i det kammer er der en opskrift på eliksir og når man drikker den sætter den de magiske kræfter i gang som et hvert andet hormon gør det, der er derfor jeg ikke tvivler på at du nok skal blive lige så dygtig som de andre på din alder, hvis bare du giver mig lov til at ene undervise dig i noget tid” sluttede hun og jeg tænkte over det hun sagde om eneundervisning. ”Hvis det kan hjælpe mig vil jeg hellere end gerne have eneundervisning” sagde jeg ”det var det jeg tænkte, der kommer måske en anden på dit hold men det håber jeg også er ok” jeg nikkede det var vel helt fint. ”er du så en lære?” spurgte jeg hende ”ja det er jeg, men mere en slags støtte pædagog eller ekstra lærer, det er mig der hjælper eleverne hvis de ikke trives eller hvis de på den ene eller den anden måde ikke udvikler deres kræfter” hun smilede som for at vise mig at jeg bare skulle forsætte mine spørgsmål. ”du sagde da vi var hjemme, eller hvad jeg nu skal sig, at der var opstået et problem, hvad er det for et problem?” Det var nok et af de spørgsmål der havde gået mig mest på og jeg kunne også se i Elvira øjne at hun havde ventet på det spørgsmål. ”Jo nu skal du høre, vi ved ikke noget om dig. Normalt står der et tal i en bog, der ligger i krebsens kammer, og det tal viser hvor mange krebse der bliver født det år og så tæller vi op og hvis der mangler nogle bliver der sendt en ud for at finde dem, men det år hvor du blev født, kom alle børnene til Tchad så der er et eller andet galt og desuden er du født den første dag i krebsens periode hvilket er ret usædvanligt, men jeg er ikke den rette til at fortælle dig lige den historie og desuden er der to en halv time til vi lander og det vil være godt hvis du er udhvilet til den tid” Sluttede hun og jeg prøvede at lade hver med at tænke på det hun lige havde sagt og bare slappe af. Det ende også med at jeg faldt i søvn.

 

”Cornelia, vi er der lige straks så det er nok bedst du vågner op nu” Sagde Elvira stille, det var først da hun var færdig med at snakke at jeg reagerede, selv om Cornelia klart var et pænere navn end Connie, skulle jeg alligevel vænne mig til det. Jeg satte mig og så ud af vinduet, det var så anderledes næsten alt hvad jeg kunne se var jordfarver undtag de små grønne marker som jeg godt kunne tænke mig til at der var blevet magi til at lave. Flyet landede stille og roligt og det var slet ikke spor ubehageligt, det ville jeg ellers have troet. Da flyet stod helt stille rejste Elvira og jeg os op og gik hurtigt ud, fik vores ting og gik hurtigt ud i den varme sol, det hele gik meget hurtigere end i københavnslufthavn, men den her lufthavn var også så lille at det var personalet der kom med vores bagage, det var jeg lidt skuffet over, jeg ville da gerne se de der ting der køre rund med alle taskerne, Lily havde fortalt om dem da hun fortalte om de rejser hun havde været på da hun stadig boede hjemme og hendes forældre ikke sad i fængsel for svindel. Nå men det måtte blive en anden gang at jeg måtte se de dimser.

Da vi kom ud af lufthavnen var det første der faldt mig ind, hvor anderledes det var end det jeg havde troet, det her var en rigtig storby, med højhuse, shopping centre og noget der lignede en netto. ”Nej det var nok ikke lige der her du forventede” sagde Elvira og vi grinte lidt ”nej overhoved ikke, men hvad skal vi endelig nu?” spurgte jeg og fulgte efter hende da hun begynde at gå ned ad en gade. ”Nu går vi hen til skolen og siger du er kommet, så finder vi dit værelse og din værelses kammerat og så tror jeg det ville være godt for dig at komme ud at købe noget tøj der passer lidt bedre til vejret ” sagde hun og så på mig jeg nikkede og kunne ikke være mere enig omkring det med tøjet da selv mine tynde bukser virkede ALT for varme. ”Det er en pige jeg skal dele værelse med ikke?” spurgte jeg ”Jojo man skal dele værelse med en af samme køn” sagde Elvira ”og det er bare tomandsværelser?” ”Ja, og jeg tror du vil synes godt om din værelses kammerat, hun er rigtig sød” sagde hun og kikkede medet smil på mig ”Kan du ikke sige en lille smugle om hvordan hun…” prøvede jeg men blev afbrudt af Elvira ”Nej du, det må du selv finde ud af på det tidspunkt” ”okay” sukkede jeg og gad ikke plage, da jeg alligevel ikke tænkte det ville være til nogen nytte.

 

”Så nu er vi her. Velkommen til Krebse skolen” sagde hun og slog ud med armen på en bygning det nærmest bare lignede en hel masse firkanter der var blevet sat sammen, som om den var blevet udvidet et par gange, viklet den nok også var. Elvira gik over mod en stor dør, åbnede den og lod mig komme ind i et stort rum med højt til loftet, hvor de eneste møbler her var, et skrivebord med en computer og en lille mand bagved. Manden så op og smilede ”ahh der er du Elvira og du har den nye elev med helt fra Danmark” sagde han og jeg smilte lidt genert. ”Ja det er hende, kan du ikke give hende hendes nøgle og så går vi op og finder Anna” sagde Elvira og smilte til manden ”nårhh hun skal dele værelse med Anna, hun er også en sød pige, nøglen er her” Sagde han og rakte mig den ”tak” sagde jeg stille og fulgte med Elvira op til mit værelse og min værelses kammerat, jeg håber godt nok hun er sød og synes det samme om mig tænkte jeg, da Elvira stoppede foran en dør og jeg langsomt åbnede den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...