De to vendekredse

Cornelias liv stille liv som børnehjems barn ændres kraftigt da hun finder ud af at hun er født i krebsens stjerne tegn, som betyder at hun må tage til krebsens vendekreds for at kæmpe mod den anden vendekreds, Stenbukkens vendekreds. Men hvordan vil det gå og kan hun måske være nøglen til at løse den hundrede år gamle krig mellem stenbukke og krebse? læs med for at finde ud af det!!!

3Likes
0Kommentarer
401Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

 

Kapitel 1

 

 

”Connie, CONNIE” råbte Lily, min bedste ven kan man vist kalde hende, Vi havde været venner siden hun havde sin første dag på børnehjemmet og jeg skulle vise hende rundt. ”jeg er her” råbte jeg tilbage. Et par sekunder efter flåede hun døren op og sagde med en forpustet stemme ”Forstanderen vil have dig op på sit kontor, og det skal være nu” fik hun fremstammet. Jeg kikkede over på mit ur det vidste 9:12 der var nået helt galt ”nu, jamen jeg troede ikke han kunne stå op før klokken elve” Det må virkelig være noget vigtigt ”det er jo lige det, du bliver nok nød til at skynde dig” sagde hun og flyttede sig så jeg kunne komme ud af døren ”okay, okay jeg skal nok” sagde jeg og begynde at gå op mod forstanderens kontor.

Jeg gik lidt forsigtigt ind på kontoret, det var ikke et sted jeg havde været mange gange. Da jeg kom ind så jeg forstanderen side og kikke alvorligt ned i nogle papirer, jeg gik længere ind og så nu nogle flere mennesker stå rundt om i rummet, de fleste af dem kendte jeg, der var kun en jeg ikke kendte, en smuk kvinde ned kort sort hår, en veltrænet krop og solbrændt hud. ”Ahh Connie, godt du er her” sagde forstanderen og kikkede op på mig. Jeg har aldrig været bange for forstanderen, men jeg havde respekt for ham, han var ikke tyk, bare tæt og hvis man ikke opførte sig ordenligt kunne han give en uforglemmelig skideballe. ”Du undre dig nok over hvorfor du er her” Ja det må du nok sige ”I sidste uge fandt vi en stak papirer, ja en fødselsattest er det faktisk, og det er din” HVAD jeg har ikke nogen fødselsattest jeg blev fundet dørtrinet uden for børnehjemmet da jeg bare var en baby. Lidt lige som Barbie der er bare ikke noget koneligt eller perfekt over mig. ”Men hvad står der? Hvem er mine forældre? Hvor blev jeg født? Hvornår blev jeg født?” spørgsmålene væltede ud af munden på mig. ”Det ved vi ikke der står kun et navn: Cornelia Sakusi…” ”men jeg hedder jo Connie” afbrød jeg ham ”ja det ved vi godt men Connie kan sagtens være en forkortelse og du er den eneste i verden med det efternavn.” sagde han, og virkede ikke særlig overrasket over at jeg havde afbrudt ham. ”Men hvad er det så der er så vigtigt at jeg bliver nødt til at komme her over?” spurgte jeg undrende. Ja jeg havde fået mit rigtige fornavn at vide men så vigtigt var det da heller ikke. ”det tror jeg, jeg kan hjælpe med” sagde den smukke kvinde og gik ind i lyset og det gjorde bare hendes hud og hår, endnu pænere. ”Ja det er vidst bedst hvis du tager over nu, Elvira” sagde forstanderen og kikkede op på kvinden som måtte hedde Elvira. ”Jo ser du” Begyndte hun og vendte hele sin opmærksomhed mod mig. ”Der er de her koder i en fødselsattest det giver de samme oplysninger som der står. Vi kunne kun læse en kode, de andre var ødelagt, men vi kunne godt finde ud af din fødselsdato, Cornelia, du er født den treogtyvende juni i krebsens tegn ” NEJ. Det kan ikke være sandt, jeg vil ikke med i krig, det skulle være forfærdeligt, på børnehjemmet havde vi altid fået historier om hvordan der var i ”de to årstiders land” eller ”krebsen og stenbukkens vendekreds” Det var en krig der havde stået på i langtid, en krig som kun dem der var født i krebsen eller senbukkens stjernetegn var en del af. ”Jeg går ud fra at du kender historierne men skal jeg ikke fortælle dem igen” sagde hun og smilte venligt men også lidt medlidende. Jeg var glad for at hun spurgte, for lige i det øjeblik kunne jeg slet ikke huske nogle af de historier jeg havde hørt så mange gange. Jeg nikkede til Elvira. ”Jo nu skal du høre. For hundrede af år siden, på en klar aften i Afrika lige ved ækvator, skiftede stjernerne plads. De skiftede og skiftede indtil de til sidst dannede en konvolut. På det tidspunkt havde folk samlet sig og stod og kikkede op mod himlen, det var det også en landsby i Uganda lige ved bredden af Victoriasøen der havde gjord, lige da alle beboerne havde samlet sig, åbnede stjerne kuverten sig og et brev faldt ud, ikke et brev lavet af stjerner et rigtigt brev, det dalede ned mod jorden og landede lige for foden af beboerne i den lille landsby i Uganda. De stod alle bare og stiredde på brevet indtil den ældste og den klogeste af alle landsbyborende trådte frem og tog brevet op i sine hænder og begynde at læse `verden skal regeres af et dyr, et dyr der kan forsvare sig og et dyr der kan angribe. Men der er to af denne slags stjernebilleder i verden, Krebsen og Stenbukken, de skal kæmpe om retten til at være med bestemmere i denne verden. Og til det for de specielle gaver til at hjælpe dem, et land, en by, et kammer og soldater. Soldaterene er dem der bliver født i enten Krebsens eller stenbukkens tegn, og de skal tages til det land den by og de skal se det kammer hvor der her vil vente dem en magisk gave der giver dem kræfter de end ikke kan drømme om. Derefter skal de hjælpe deres sande stjerne familie, men… ´ mere nåede den gamle mand ikke at sige før papiret fløj væk fra hans hånd og han faldt om. Da ændrede alle stjernerne plads igen og de stod nu og lyste på hver sin side af ækvator. På den norlige side, fra ækvator og til Ægypten lyser stjernerne sandfarvet. Og på den anden side fra ækvator og til Sydafrika lyser de lysegrønt. Det gør de stadigvæk, og krebsens land er der hvor jeg høre til og også der hvor du, Cornelia høre til” sluttede Elvira ”Men jeg kan da ikke være med til at hjælpe, jeg har hørt at alle bliver oplært til at gøre seje ting. Men det kan jeg ikke” sagde jeg. Det var nok det sidste jeg ville have sagt, men mine tanker var frosset fast, så selvom at jeg havde lyst til at skrige og binde mig fast til statuen ude foran børnehjemmet, bare så hun ikke kunne tage mig med, var min sociale fremtid det der optog mig mest. ”Jeg er sikker på at du nok skal få det lært alt sammen, men der er opstået nogle problemer og vi kan snakke på vejen til dit nye hjem. Gå nu ned og pak, sig farvel til dine venner, få noget rejse tøj på og så ses vi her om en lille time”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...