Renselse gennem ild

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Igang
Detter en en slags "fortsættelse" af Dan Browns krimier om Robert Langdon. Selvfølgelig er jeg på ingen måde lige så dygtig som ham, men jeg beundrer hans arbejde og har så vidt muligt forsøgt at skrive lidt i hans stil.

1Likes
0Kommentarer
211Visninger
AA

16. Tomhed

Tomhed. Tomheden omslutter mig, siver gennem sprækkerne i min sodsværtede hud, skabt af flammerne, der slikker opad, opad, op mod himlen. Tomheden fylder mine blodårer, trykker luften ud af mine lunger og tankerne ud af mit ødelagte sind. Dræner blodet fra de åbne sår, dræner smerten og frygten. Alt det ødelagte, alt det knækkede og brugte, alt det der engang var mig, siver ud gennem sprækkerne og svæver, flyver opad. Jeg svæver, vægtløs, flyvende, fri, mens kroppen falder, ned, ned, ned omspændt af sydende flammer. Men jeg er ikke længere med den. Jeg er hel, og alligevel er jeg ingenting. Jeg er mindre end ingenting, jeg er så langt væk, så langt væk fra alting, så langt væk fra mig selv. Jeg svæver mellem milliarder af stjerner - små tindrende lys, opad og væk, mod noget der er blændende hvidt og smukt og rent. Og jeg ved, at jeg hører til her, at jeg er fri her. Jeg er helet og renset. Omsider ren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...