In Love With A Midnight Memorie - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Igang
Niall har boet ved siden af Catelyn hele sit liv. De har ellers altid haft tid til hinanden også selvom Niall var på turné. Men da One Direction tager af sted for tredje år i træk mister de kontakten. Catelyn mister sin mobil og hendes forældre vil have at de skal flytte. Niall prøver forgæves at ringe til Catelyn om og om igen men hun har ikke længere det samme nummer. De har begge to næsten opgivet at finde hinanden, men en tilfældig dag efter et år støder de på hinanden på Nandos. Men hvordan er det lige at man har det når man ikke har set sin bedste ven i halvandet år? og finder ud af at man har følelser for ham?

11Likes
30Kommentarer
955Visninger
AA

11. Why Not?

Liam’s P.O.V


Jeg havde lige sunget “what makes  you beautiful” og Catelyn var faldet i søvn igen. Hun var bare så smuk når hun lå der og sov. Hun så så uskyldig ud. Jeg tog hendes hånd og begyndte at nusse den. Nej. Jeg kunne ikke være vild med hende. Jeg var her for at hjælpe Niall. Jeg bliver nødt til at styre mig Jeg kan ikke gå bag om ryggen på Niall. Det er svært fordi jeg er så tiltrukket af hende. Hvorfor skulle hun også være så smuk. Jeg var nødt til at fortælle Niall at jeg var blevet vild med hende. Hvordan skulle jeg dog få det sagt?


Jeg gav slip på hendes hånd og kiggede på hende i et par minutter og gik da ud i gangen. Jeg sendte en besked til Niall. “Hey Ni. Hvordan går det? Cate er ved at være rask” skrev jeg. Få minutter tikkede der en besked ind fra Niall. “Det går nogenlunde. Vi er alle bekymret for Catelyn. Vi mangler dig til prøverne. Hvordan har hun det?” stod der. "Hun har det fint. Jeg kommer hjem til jer i morgen. Kan jeg ringe til dig. Der er noget vi er nødt til at snakke om” skrev jeg og ventede. Han skrev tilbage få sekunder efter. "Ja klart. Bare ring :-)”


Jeg gik udenfor og ringede til ham. “Hej” sagde han. “Hej” sagde jeg tilbage. “Hvad var det du ville snakke med mig om?” sagde han med sin normale glade stemme. “Jo. Øh.. ser du...jeg er ligesom...du må ikke hade mig men jeg er blevet ret vild med Catelyn. Jeg ved godt at jeg kun er her for at hjælpe dig men jeg kan bare ikke gemme mine følelser væk” sagde jeg. Der var blevet meget stille i den anden ende af røret.


“Niall? Er du der stadig?” Jeg kunne hører ham trække vejret. “Det er ikke din skyld at hun er så dejlig. Det...det er okay. Men du bliver kun sammen hende natten over. Så kan der ikke ske mere imellem jer” sagde han med en lidt panisk stemme. “Er du sikker på at det er okay?” spurgte jeg ham. “Ja. Det er fint” sagde han med lidt mere ro i sin stemme. “Det er godt. Vi ses i morgen” sagde jeg bare og lagde på. Han var sikkert sur på mig lige nu. Det forstod jeg også godt. Jeg havde faktisk stjålet hans livs kærlighed fra ham. Jeg var nok også blevet ret sur.


Jeg gik ind til Cate igen. Hun sov stadig. Klokken var kun tolv så jeg måtte finde på noget at lave. Jeg gik ud igen. Jeg fandt noget papir og en blyant, og skrev et brev til hende:


Hej søde. Jeg er gået ned og handle ind. Ring til mig hvis du har brug for mig og bliv nu i sengen.


Jeg gik ud og tog min jakke på. Det var ikke så godt vejr. Der var overskyet men det regnede ikke. Jeg gik ned i centeret og gik ind. Vi manglede æg og bacon og mælk. Jeg tog de forskellige ting og gik hen til kassen og betalte.


Catelyn’s P.O.V


Jeg vågnede op i min seng og kunne stadig huske at Liam havde sunget for mig. Han har sådan en dejlig stemme og det havde været dejligt da han nussede mig på ryggen. Han bevægelser var så bløde og kærlige. Gad vide hvor han var lige nu? Jeg kiggede rundt i værelset. Han var der ikke. Min mobil lå på mit skrivebord så jeg kiggede på den. Ingen opkald eller beskeder fra ham. Der lå en seddel på bordet


“Hej søde. Jeg er gået ned og handle ind. ring til mig hvis du har brug for mig, og bliv nu i sengen”


Aww. Han var gået ned og handlet for mig. Det var så sødt. Jeg burde nok blive i sengen som han sagde men min hovedpine var endelig forsvundet så jeg valgte at tage et bad. Jeg smed mit tøj i min seng og fandt mit håndklæde frem og gik derud. Det føltes dejligt at mærke det dejlig varme vand mod min krop. Jeg kunne endelig slappe af. Det havde været ret trættende at være syg. Da jeg var færdig var Liam ikke kommet tilbage. Jeg overvejede lidt at ring til ham men han skulle nok komme når han var færdig med indkøbene. Jeg besluttede mig derfor at gå ned og se tv men der var ikke noget spændende så jeg gik bar op og lagde mig i sengen igen.


***


Jeg kunne altså ikke falde i søvn. Jeg var ikke træt. Jeg måtte indrømme at jeg ikke var helt tryg ved at lægge mig og sove når der ikke var nogen her. Jeg lå og tænkte lidt. Skulle jeg ringe til Liam? Ja der var jo gået en time siden jeg vågnede. Jeg ringer til ham. Det vil være det bedste.  Jeg tog min mobil og fandt hans nummer frem og ringede til ham.

“Hallo” sagde hans dejlige stemme i den anden ende af røret. “Hej det er mig” sagde jeg.  “Hvad så? Er du først lige vågnet?” Sagde han mens han små fniste af mig. “Nej det er en time siden. Jeg spekulerede bare på hvornår du var færdig med indkøbene og kom hjem igen?” “Jo altså...der går nok nogle timer. Jeg er nødt til at få øvet lidt med drengene. Er det okay?” sagde han mens jeg kunne høre at han holdt vejret. “Tja…” sagde jeg og tænkte lidt over det. “Det...det er det vel. Du skal jo passe dit job. Det er fint nok bare fortæl mig hvornår du kommer ugen okay?” sagde jeg og blev lidt trist. “Tusind tak. Du er fantastisk. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis du sagde nej” sagde han og lød lidt mere glad. “Okay men skriv til mig når i er færdige med at øve” “Det skal jeg nok” “Vi snakkes” “Ja vi ses søde” sagde han og sendte et luftkys og lagde så på.

 

Hej alle sammen. Der er ingen der har spurgt om flere kapitler eller sagt at i godt kunne lide den. Det gør mig ret trist og jeg har derfor ikke fået skrevet videre jeg har kun ét kapitel tilbage som jeg har skrevet så jeg ved ikke om jeg skriver videre. Selv hvis i ikke skriver kan det godt være at jeg skriver videre men jeg er bare ikke sikker på at det bliver lige så godt igen

 

Hilsen Dubbel R

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...