In Love With A Midnight Memorie - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Igang
Niall har boet ved siden af Catelyn hele sit liv. De har ellers altid haft tid til hinanden også selvom Niall var på turné. Men da One Direction tager af sted for tredje år i træk mister de kontakten. Catelyn mister sin mobil og hendes forældre vil have at de skal flytte. Niall prøver forgæves at ringe til Catelyn om og om igen men hun har ikke længere det samme nummer. De har begge to næsten opgivet at finde hinanden, men en tilfældig dag efter et år støder de på hinanden på Nandos. Men hvordan er det lige at man har det når man ikke har set sin bedste ven i halvandet år? og finder ud af at man har følelser for ham?

11Likes
30Kommentarer
947Visninger
AA

1. Together again

Catelyn’s P.O.V


 

Jeg sidder i min lejlighed og keder mig. Jeg er sulten men orker ikke at lave mad. “Jeg tror jeg går på Nandos” tænker jeg. Jeg henter min jakke og går ud. På vejen derhen tænker jeg tilbage på dengang mig og Niall plejede at gå derned. Jeg savner ham rigtig meget. Det er halvandet år siden jeg har set ham sidst. “Han tænker nok aldrig på mig mere. Han har nok glemt mig” tænker jeg. Det gør mig trist. Jeg kan mærke at mine øjne fyldes med vand, men jeg vil ikke være svag. Jeg siger til mig selv at jeg skal tænke på noget andet men det kan jeg bare ikke. Jeg holder tårerne tilbage. Trækker vejret dybt og fortsætter så.


 

***

Jeg sætter mig men bestiller ikke noget. Jeg sidder bare og tænker. Tænker på Niall. Jeg forsvinder ind i mine tanker.


 

-Flashback-


 

“Niall kom nu. Skynd dig” siger jeg bedende til ham. Han er altid så langsom.” Jeg er næsten klar” siger han. Efter ti minutter kommer han ned. Jeg sidder og ser tv. “Det var du længe om” siger jeg med et smil på læben. Han smiler tilbage på hans egen søde måde. Vi går af sted. Vi skal på Nandos. Endelig når vi frem og sætter os og snakker. Jeg altid godt kunnet lide hans øjne. De er så smukke himmelblå. Jeg sidder bare og kigger på ham. Lige ind i hans øjne. “Hvorfor stirre du Angel?” spørger han. Jeg vågner op. Han kigger spørgende på mig. “Jeg tænkte bare på noget” siger jeg og prøver at lyde overbevisende. Det lader til at han tror på mig. “Nå men har du tænkt dig at stille op i x factor?” spørger jeg. “Ja men ved ikke hvad jeg skal synge. Hvad synes du?”


 

-Flashback slut-


 

lige pludselig vågner jeg. Det er jeg glad for fordi jeg vil ikke tænke på det. Det var alt sammen på grund af x factor. Jeg opdagede at der stod en bag mig og kiggede på mig. “Hvad kigger du…” Jeg når ikke videre. Da jeg først ser hvem det er holder jeg mund. Det er ham. Det er Niall! Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det eneste der kommer du af min mund er “Niall? Er det virkelig dig?” Han står bare der og smiler. “Catelyn? Hvordan går det? Hvor har du været? Hvad er der sket?” spørger han forvirret. Jeg kan mærke at jeg får tårer i øjnene igen. Jeg sidder bare der og pludselig springer jeg op og giver ham et kæmpe kram. Jeg kan mærke at tårerne begynder at løbe ned af mine kinder. Han gengælder krammet. Jeg har mister tidsfornemmelsen så jeg aner ikke hvor længe men vi står bare og krammer.


 

Efter noget tid giver jeg langsomt slip på ham. Jeg har ikke lyst men der er meget vi skal snakke om. Vi står bare og smiler til hinanden. Mine øjne er røde og jeg har stadig tårer på kinden. Han stryger dem stille væk og nusser min kind. Jeg står bare og kigger ham i øjnene. “Hvor har du været Cate? Hvorfor svarede du aldrig på mine opkald?” sagde han med et lidt trist blik. Nej...ikke trist nærmere skuffet. Ja skuffet. “Jeg...jeg…” Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så i stedet for at svare siger jeg bare “Lad os tage hjem til mig. Så kan vi snakke” Han kiggede på mig og nikkede så.


 

***

Niall’s P.O.V


 

Vi var på vej op ad trappen. Vi havde ikke talt sammen på vejen. Vi gik ind og satte os i sofaen. “Nå, men hvad skete der så?” sagde jeg og kiggede på hende. Jeg kunne se på hende at hendes øjne fyldtes med tårer igen. Jeg tog hende ind til mig og begyndte at gynge stille og roligt frem og tilbage. jeg kunne mærke at hun blev mere tryg. Tårerne flød ud af hende men de var ved at stoppe. Stille og roligt hviskede jeg i hendes øre “Det er okay Cate. Bare tag det roligt”. Hun begyndte at trække vejret  langsomt. Nøj hvor havde jeg savnet hende. Jeg gætter på at hun også havde savnet mig.


 

Endelig begyndte hun at tale. Hendes stemme var svag og hæs men stadigvæk silkeblød. “Det begyndte tre måneder efter du var taget af sted på tour. Jeg savnede dig men havde aldrig tid til at snakke med dig. Men en dag var min mobil bare væk. Jeg havde ikke andre måder at holde kontakten og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg tænkte at jeg bare måtte vente til du kom tilbage men så sagde mine forældre at vi skulle flytte. Jeg havde ikke noget valg. Jeg måtte følge med. Vi var flyttet til USA men jeg kunne ikke nyde det. Jeg savnede og tænkte for meget på dig. Da jeg så fyldte atten år flyttede jeg tilbage til Mullingar men der var ingen steder jeg havde havde råd til. Derfor flyttede jeg til Dublin. Men jeg havde ingen forhåbninger om at møde dig”.


 

Hun braste i gråd igen og jeg tog hende ind til mig igen. Jeg kunne mærke at hun havde brug for det. Jeg bad ikke om flere forklaringer og det gjorde hun heller ikke. Vi brugt resten af dagen på at side i  sofaen mens jeg holdte om hende og vi bare nød hinandens selskab.

 

 

 

Nå. Det her var første kapitel. Det er min første novelle så jeg håber i kan lide den. Jeg ville bliver glad hvis i havde nogle gode ideér om hvad jeg kunne skrive. Jeg ville også gerne vide om i vil høre mere. Hvis i har nogle ideér til hvad jeg kunne gøre bedre. Jeg har andet at lave men regner med at de kommer ud jævnligt. Nok omkring en gang om dagen eller hver anden dag.


 

Hilsen Dubbel R


 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...