In Love With A Midnight Memorie - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Igang
Niall har boet ved siden af Catelyn hele sit liv. De har ellers altid haft tid til hinanden også selvom Niall var på turné. Men da One Direction tager af sted for tredje år i træk mister de kontakten. Catelyn mister sin mobil og hendes forældre vil have at de skal flytte. Niall prøver forgæves at ringe til Catelyn om og om igen men hun har ikke længere det samme nummer. De har begge to næsten opgivet at finde hinanden, men en tilfældig dag efter et år støder de på hinanden på Nandos. Men hvordan er det lige at man har det når man ikke har set sin bedste ven i halvandet år? og finder ud af at man har følelser for ham?

11Likes
30Kommentarer
961Visninger
AA

5. The Nightmare

Catelyn’s P.O.V

Jeg gik ind i min lejlighed og tog min mobil op af lommen. Den var gået ud. Argh hvor irriterende! Jeg satte den til ladning og tændte den. Der var en besked! Jeg gik derind. Men den var ikke fra Niall. Det var fra min mor. Hun spurgte bare hvordan jeg havde det. "Fint nok. Hvad med dig?" Skrev jeg hurtigt tilbage. Netop som jeg var på vej ud i køkkenet tikkede der en besked ind. Jeg gad egentlig ikke kigge men jeg gik derover alligevel. Jeg gik derind og det var bare min mor der havde svaret. “Det går godt. Vi er ude at spise. Det er en skøn restaurant. Maaden er virkelig god. Vi snakkes senere. Kys kys :-)” Øv. Kun min mor. ingenting fra Niall. Jeg havde lyst til at skrive til ham men jeg ville ikke forstyrre ham. Han skulle jo være der for hans fans. Jeg satte mig og og så tv. Det var kedeligt så jeg faldt i søvn på sofaen, med min mobil i hånden.



 

Niall’s P.O.V


 

Jeg kom hjem til Catelyn. Døren var ikke låst. Det gjorde mig nervøs. Mere end jeg var i forvejen. Hun havde ikke taget telefonen i flere timer. Jeg var bange for at der var sket hende noget. Men døren var jo som sagt ikke låst så jeg gik ind i stuen. “Cate?” sagde jeg meget bekymret. Jeg kunne ikke se hende. Hun var ikke i køkkenet. Jeg kiggede på badeværelse. Der var hun heller ikke. Nu begyndte jeg at blive rigtigt bekymret. Jeg ringede til hende igen. Ingen svarede men jeg kunne høre noget komme inde fra stuen. Jeg gik med hastige skridt derind og hørte så noget andet. Jeg stoppede. Det var Catelyn! “Niall hvad har du gang i?!...Nej dit store svin! Lad mig være, Niall! Lad mig være!!” Skreg hun. Hvad lavede hun.- Hvorfor var hun sur på mig? Jeg forstod det ikke. “Catelyn?” sagde jeg forsigtigt mens jeg nærmede mig hende. Jeg var nu nået helt hen til hende. “Catelyn?!” sagde jeg mens jeg ruskede hende svagt. Hun vågnede.


 

***


 

Catelyn’s P.O.V


 

-Drøm-


 

Jeg steg ud af limousinen. Det var et pragtfuld syn. Den store hvide mur. “Lad os gå ind” sagde Niall. “Okay” sagde jeg bare. Jeg var helt mundlam. Vi gik ind i en stor sal og der var dækket op med borde med to stole ved hver. Vi gik ind og ventede på at vores mad skulle komme og jeg ville gerne have noget musik. Niall rejste sig op og gik op på scenen. “Jeg vil gerne synge en sang til en speciel pige. Han sang little things. Han sang den til mig! Tænk en gang. Jeg sad og kiggede på ham hele sangen igennem, men opdagede at han ikke kiggede på mig. Han kiggede på pigen ved bordet ved siden af. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg lod bare som om jeg ikke bemærkede det. Da han var færdig kom han ned men han gik forbi mit bord og satte sig ved siden af hende. Hvorfor?! Var vi ikke på date?! “Niall hvad har du gang i?!” spurgte jeg mere skingert end det var meningen. “Hvad får dig til at tro at jeg vil sidde sammen med dig når der sidder en som hende lige her. Hun er så meget bedre end dig” sagde han mens han kyssede hende på munden. Det sårede mig virkeligt dybt. Jeg rejste mig op og begyndte at løbe, men jeg kom ingen vegne. “Catelyn!” råbte han. Jeg ville bare væk. “Nej dit dumme svin! Lad mig være, Niall! Lad mig være!!”


 

-Drøm slut-


 

“Catelyn? Catelyn!”. Jeg vågnede brat. Det var Niall. Han stod og så meget bekymret ud. Det først jeg gjorde da jeg så ham var at skynde mig at gribe fat om ham og holde godt fast. Jeg ville ikke give slip på ham. Mine tåre begyndte at trille ned ad mine kinder. Jeg håbede bare at det aldrig ville ske. Hans ord gav genlyd i mit hoved “Hun er meget bedre end dig” Det gjorde så ondt. “Hvad er der i vejen?” spurgte Niall mens han nussede mig på ryggen. “Jeg...jeg...jeg havde bare mareridt” sagde jeg halvt grådkvalt. “Men hvad drømte du om?” “Bare at du ville forlade mig igen. At du kom sammen med anden anden. At du sagde at jeg ikke var god nok til at være…” Jeg stoppede brat. Jeg ville ikke sige kærester fordi han havde det nok ikke på samme måde. “...din ven” sagde jeg så lidt efter. Han rystede på hovedet. “Hvorfor skulle jeg sige det?” “det ved jeg ikke men det gjorde du”. Han holdt stadig om mig. “Fortæl mig alt hvad der skete i drømmen. Det hjælper næsten altid at sige det højt” sagde han og smilede til mig. Jeg ville bare have at jeg kunne glemme alt hvad der var sket mellem mig og Niall, men det kunne jeg ikke. Det havde være den bedste dag i mit liv men det kunne aldrig udvikle sig til mere end den ene aften.


 

***


 

Jeg var færdig med at fortælle ham hvad jeg havde drømt om. Jeg havde siddet og lænet mig op ad ham mens jeg fortalte. Han havde holdt om mig hele tiden. Han sad bare med lukkede øjne. Hvad var det på hans kind? Var det tåre? Men hvorfor græd han? “Hvorfor græder du Ni?” spurgte jeg. Han åbnede bare øjnene og tørrede dem hurtigt. “Ikke for noget Cate” sagde han meget sørgeligt. “Kom nu. Jeg kender dig. Jeg kan se på dig at der er noget galt. Hvad er det?” sagde jeg og prøvede at overbevise ham om at han skulle fortælle mig det. “Okay…” siger han forsigtigt. “Jeg hyggede mig virkeligt med dig forleden da vi var ude sammen men lad os være ærlige. Det ville aldrig kunne lykkedes. Jeg skal jo snart på tourné igen og være væk i næsten et år” sagde han mens han kiggede ned i gulvet. Mine øjne ville græde igen men jeg nægtede. “Men jeg kunne tage med”  sagde jeg lidt for optimistiskt. “Men det ville aldrig kunne gå. Alle mine fans ville hade dig og det kan jeg ikke udsætte dig for” Nu irriterede han mig “Men det er da min beslutning om jeg vil det eller ej!” Han kiggede forskrækket på mig. Jeg tror nok at jeg havde sagt det lidt hårdt. “Cate. Jeg vil heller ikke glemmer det men det var kun en aften. Vi er nødt til at se det i øjnene. Det ville ikke gå. Det ville det bare ikke”

 

Nu begyndte tårerne at presse sig på og jeg kunne ikke holde dem inde meget længere. “Niall. Giv det en chance. Bare end til du skal afsted igen. Hvis du stadig har det sådan skal jeg nok glemme det hele. Bare giv mig en chance” sagde jeg bedende mens jeg kiggede ham i øjnene. “J-jeg beklager Cate. Det kan jeg ikke. Vi må nøjes med at være venner” De ord sårede mig hårdt. “Tænk at du siger det. Hvad tror du egentlig at du bilder dig ind. Jeg følte ikke noget for dig før du tog mig på date men du vækkede nogle følelser jeg ikke vidste jeg havde for dig!” Jeg flippede ud på ham. hvor kunne han gøre det imod mig. “Cate. Slap af. Vi burde bare glemme det hele”  “Men det kan jeg ikke. Den nat betød så meget for mig. Hvis du havde ville have det sådan fra starten af skulle du ikke have inviteret mig ud. Vi havdes godt kunne være bare venner hvis du bare havde holdt dig tilbage” sagde jeg og begyndte at græde. “Hov hov. Det var dig der kyssede mig!”  Nu var han blevet irriteret på mig. “Ja men du sang en sang til mig!” “Ved du havd? Måske skulle vi bare lade være med at se hinanden” sagde han mens hans øjne begyndte at løbe i vand ligesom mine. “Ja det skulle vi måske. Ved du hvad? Jeg ville ønske at jeg ikke havde mødt dig på Nandos den eftermiddag. Så ville jeg savne dig men i det mindste huske dig som den søde dreng jeg troede at du var!” sagde jeg og skubbede ham ud af stuen og ud af min lejlighed, Han var lige så sur som mig men jeg var ligeglad. Han havde knust mit hjerte. Hvorfor kunne han ikke bare fortælle mig at han ville kæmpe for det. Jeg gav ham en lussing og smækkede døren i hoved på ham mens han skulle til at sige noget mere. Jeg ignorerede ham. Han skulle til at fornærme mig. Det var jeg sikker på. Jeg løb ind på mit værelse og lagde mig med hovedet nede i puden. Jeg lå og græd så længe at jeg ikke vidste hvor længe det var.



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...