In Love With A Midnight Memorie - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Igang
Niall har boet ved siden af Catelyn hele sit liv. De har ellers altid haft tid til hinanden også selvom Niall var på turné. Men da One Direction tager af sted for tredje år i træk mister de kontakten. Catelyn mister sin mobil og hendes forældre vil have at de skal flytte. Niall prøver forgæves at ringe til Catelyn om og om igen men hun har ikke længere det samme nummer. De har begge to næsten opgivet at finde hinanden, men en tilfældig dag efter et år støder de på hinanden på Nandos. Men hvordan er det lige at man har det når man ikke har set sin bedste ven i halvandet år? og finder ud af at man har følelser for ham?

11Likes
30Kommentarer
961Visninger
AA

4. Midnight Memorie

Niall’s P.O.V

 

Jeg havde næsten ikke sovet i nat. Jeg havde tænkt på hende. På Catelyn. Jeg havde ligget og holdt om hende. Hun var meget rolig. Jeg lå bare og tænkte på hvor fantastisk hendes læber havde været. Hun sov stadig. Tror jeg. Jeg lå bare og nød at mærke hendes krop mod min. Jeg ventede mens jeg kiggede på hende. Hun var så smuk. Jeg kunne se at hun var ved at vågne. Jeg kiggede bare smilende på hende. Hun gjorde mig glad uanset hvad. Hun åbnede stille øjnene og gabte.


 

Jeg var ikke ret god til at lave mad men der var én ting jeg var god til at lave. Pandekager! "Bare bliv liggende her. Jeg er tilbage om lidt" sagde jeg bare. Hun spurgte ikke hvad jeg skulle. Jeg havde lidt på fornemmelsen at hun næsten var faldet i søvn igen. Jeg gik ud i køkkenet. Jeg fandt æg, mel, sukker, salt og smør til stegning. Jeg blandede ingredienserne sammen og begyndte at stege. De blev helt perfekte. Jeg fandt syltetøj og sukker frem og gik ind og gav hende mad på sengen.


 

Da jeg kom ind kiggede hun på mig og smilede. Jeg vidste at hun elsker pandekager. Det var derfor jeg havde lært at lave dem. Jeg lagde mig ved siden af hende. "Værsågod Angel. Jeg har lavet morgenmad til dig". Hun smilede og tog en pandekage, og hun lavede også en til mig. Vi sad bare og spiste. Pandekager var en af de få ting som hun var hurtigere til at spise end mig. Vi snakkede ikke. Vi nød bare at vi ikke havde noget vi skulle nå men så slog det mig.


 

Der var jo et interview jeg skulle til. Jeg kiggede på klokken. Jeg skulle være der om en halv time. "Jeg er meget ked af det men jeg er nødt til at gå" sagde jeg. Jeg fandt mit tøj og var på vej ud af døren. "Hvad skal du Niall?" sagde hun. Hun  kiggede skuffet på mig. “Jeg skal til et interview. Jeg hyggede mig så meget sammen med dig at jeg glemte det fuldstændigt” sagde jeg med sorg i stemmen og skyldfølelse. Nu var hun sikkert ked af det. “Jeg ringer når jeg har tid” sagde jeg.


 

Catelyn’s P.O.V


 

Han var nødt til at gå. Jeg ville ønske at han ikke var berømt. Så ville vi have meget mere tid sammen. Han var lige gået og jeg savnede ham allerede. Da jeg vågnede op havde jeg set lige ind i hans øjne. Hans smukke blå øjne. Nå men jeg måtte bare vente til han havde tid til at være sammen med mig. Det gjorde ikke noget for jeg skulle alligevel på arbejde. Det ville være underligt hvis jeg tog ham med på arbejde. "Jeg håber de snart er færdige" tænkte jeg.

***

Jeg var på arbejde, hos Nandos. Det var virkelig kedeligt, og det mindede mig om Niall. Klokken var fem og han havde ikke ringet. Jeg tjekkede min mobil igen og igen, men ingen opkald. Jeg fejede gulvet og fik så fri. Hvorfor kunne han ikke tage mig i biffen eller noget. Jeg ville virkeligt gerne tilbringe noget tid men ham. Jeg ville ikke fortælle ham det men jeg var helt vild med ham. Og nej det var ikke som ven. Det var som kæreste. Men jeg kunne ikke fortælle ham det. Jeg var for bange. Bange for at det ville ødelægge vores venskab.


 

***

Niall's P.O.V


 

Jeg var endelig nået frem til interviewet. Men jeg kunne ikke tænke. Det eneste jeg havde i hovedet var Catelyn. "Hvor har du været?" spurgte Liam. Han havde vist været bekymret. "Jeg mødte en gammel ven" sagde jeg bare og gik hen og satte mig i sofaen. "Kom nu Ni. Fortæl os hvad der er sket" sagde Louis. "Kan i huske den pige jeg har været sammen med hele tiden når vi ikke var på Tour? Jo ser i. Jeg mødte hende ved Nandos. For to dage siden. Og igår var vi ude at spise men det blev sent og hun blev træt og vi tog hjem til hende og lagde os til at sove" "Har i...?" Spurgte Harry med et drilsk smil på læben. "Nej! Hun er min bedste ven. Selvfølgelig har vi ikke det!" "Okay, okay. Har i så kysset? Sagde Zayn og fniste som en lille pige. Mine kinder blussede op og blev helt røde. De begyndte alle fire at grine.


 

Nøj hvor var de irriterende. “Nej…” sagde jeg men tøvede lidt. Burde jeg fortælle dem det? Det var jo mine bedste venner...nej de ville bare drille mig. med det. “Nej det har vi ikke. Det ville være underligt. De sad og kiggede underligt på mig. “Kom nu Ni. Indrøm det. Du er helt vild med hende og i har kysset og i har sovet sammen og været i seng sammen” sagde Harry og kiggede bedende på mig. Hvorfor skulle han lave hundeøjne. “Okay, ja jeg er helt vild med hende og ja vi har kysse og sovet sammen men vi har ikke været i seng sammen!” “ sagde jeg og blev nu irriteret. “Nurh. Niall er forelsket” sagde de i kor. Jeg rødmede ret meget. De vidste det godt og jeg kunne se det på dem. De ville bare have mig til at indrømme det.


 

Jeg var sur nu så jeg gik ind i mit omklædningsrum og begyndte jeg at græde. Jeg vidste ikke rigtig hvorfor men det gjorde jeg. Jeg tænkte på hende og jeg var ked af det fordi det sikkert ikke ville fungere mellem os. Desværre. Jeg er verdenskendt så det ville aldrig holde. Jeg har aldrig været god til lang distance forhold. Det er måske også derfor jeg ikke har en kæreste. Det ville ikke virke. Jeg skulle jo snart af sted igen. Af sted på Tour. Det gjorde bare for ondt at skulle glemme det. De gjorde for ondt at det bare skulle være et minde. Et midnats minde. Og det var alt hvad det nogensinde vil være. Der var også kun en måned til at jeg skulle på tour igen. Lige nu ville jeg bare bruge tid på Catelyn men hvordan skulle jeg kunne gøre det mod hende, og hvordan skulle jeg kunne fortælle hende at det bare ikke kunne være os to. Men på den anden side havde hun det jo nok ikke på samme måde alligevel. Det var også lige meget lige nu.


 

Jeg skulle til et interview med drengene. Jeg gik derfor ud til spejlet og jeg blev helt forskrækket. Jeg så jo forfærdelig ud. Fordi jeg havde grædt havde jeg røde øjne og jeg havde rander under øjnene. Jeg havde ikke mit sædvanlige smil på læben så for at være helt ærlig kunne jeg ikke rigtig se hvordan jeg skulle være klar om fem minutter. Jeg tog noget koldt vand i hovedet. Det hjalp lidt på mine øjne. De var ikke så røde mere. Jeg gik ud til Lou og bad hende om at sørge for at man ikke kunne se at jeg var træt. Lou er vores sminkør. Det tog hende to minutter at få fjernet renderne under mine øjne. Jeg kiggede hurtigt i spejlet og trak vejret dybt. Jeg fandt mit smil frem selvom jeg kunne sætte mig til at græde lige nu, og gik så ud til de andre for at gå i gang med interviewet.



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...