In Love With A Midnight Memorie - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Igang
Niall har boet ved siden af Catelyn hele sit liv. De har ellers altid haft tid til hinanden også selvom Niall var på turné. Men da One Direction tager af sted for tredje år i træk mister de kontakten. Catelyn mister sin mobil og hendes forældre vil have at de skal flytte. Niall prøver forgæves at ringe til Catelyn om og om igen men hun har ikke længere det samme nummer. De har begge to næsten opgivet at finde hinanden, men en tilfældig dag efter et år støder de på hinanden på Nandos. Men hvordan er det lige at man har det når man ikke har set sin bedste ven i halvandet år? og finder ud af at man har følelser for ham?

11Likes
30Kommentarer
952Visninger
AA

8. Feelings coming through

Catelyn’s P.O.V


Jeg vågnede ved lyden af min mobil. Det var liam der skrev til mig. “Hvordan går det Cate. Jeg har hørt hvad der skete. Jeg kan ikke fatte at han gjorde som han gjorde. Please skriv til mig. Hilsen Liam :-)” Hvorfor skrev han nu til mig. Altså ikke at jeg havde noget imod det. Han var jo Niall’s bedste ven. Når jo...Niall. Nu huskede jeg at der var sket i går meget tydeligt. “Hej Liam. Det går virkeligt elendigt. Jeg tænker hele tiden på ham. Jeg ved godt at jeg ikke burde men det gør jeg altså. Kan vi ikke mødes i parken om en time. Så kan vi få snakket. Hilsen Catelyn” skrev jeg hurtigt og lagde min mobil tilbage på min seng. Jeg gik ud på badeværelset og så mig i spejlet.


Jeg så forfærdelig ud! Jeg havde jo ligget og grædt. Jeg tror jeg var faldet i søvn mens jeg lå og græd. Jeg fandt hurtigt mit makeup-fjerner og mit makeup og begyndte at rette op på det. Da jeg var færdig lignede jeg mig selv. Sådan da. Jeg gik ind på mit værelse og kiggede på min mobil. Liam havde svaret. “Jo selvfølgelig kan vi det. Niall skal ikke med vel?” havde han skrevet. “NEJ!” skrev jeg tilbage. Selvfølgelig skal han ikke med. “okay. Hvad så med de andre?” skrev han hurtigt tilbage. “Nej. Det ville være dejligt hvis det bare var os to” Skrev jeg tilbag til ham. “Okay. Vi ses der” “Ja ses”. Jeg gik i mit skab og fandt noget tøj.


Da jeg havde fået tøj på gik jeg ned og tog mig noget morgenmad. Jeg fik røræg. Det smagte godt. Da jeg var færdig var klokken halv ti og der var kun ti minutter til jeg skulle mødes med Liam nede i parken så derfor gik jeg ud og tog tøj på og gik mod parken. Jeg var der lige til tiden.


Da vi mødtes ude foran kiosken var det første vi gjorde var at kramme. Det havde jeg virkelig haft brug for. “Hvordan har du det?” spurgte han da jeg gav slip et par minutter efter. “Jeg har det fint” sagde jeg og så ned i jorden. Han kiggede på mig med et helt-seriøst-Catelyn-jeg-ved-godt-at-du-ikke-er-okay blik. “Okay fint” sagde jeg og sukkede. “Jeg har det ikke fint. Jeg tænker hele tiden på ham. Jeg drømmer om ham hver nat. Jeg drømmer om den date vi var på og den date der ikke gik godt. Jeg kan ikke få ham ud a f mit hovede” afsluttede jeg og begyndte at græde. Han tog mig ind til sig ligesom Niall gjorde. Det fik mig til at græde mere. “Det er okay at græde. Det Niall Gjorde var ikke okay. Jeg ved at han fortryder men det er jo lidt for sent og det ved han godt” sagde han. Han prøvede vel at hjælpe sin ven med at få mig tilbage. “Jeg tager ham ikke tilbage!” sagde jeg og så på lige ind i hans øjne. De var mega pæne. De var nøddebrune. De var virkelig flotte. Nej, nu måtte jeg ikke blive forelsket i Liam! Det kunne jeg bare ikke.


"Det ved jeg da godt Cate. Det fortjener han heller ikke. Slet ikke faktisk" "hvad mener du dog?" spørger jeg da det undre mig at han siger sådan. "Bare at det ikke er okay at droppe en pige sådan" sagde han og smilte til mig. "Har du lyst til at hænge ud mig og drengene senere? Altså ikke med Niall men de andre?" Spurgte han med forhåbning i stemmen. "Ja. Det kunne være rigtig hyggeligt. Så kunne jeg måske også få Niall ud af mit hoved" sagde jeg efter lidt tid. "Skal vi gå lidt rundt her i parken?" Spurgte han. "Jeg er faktisk ret sulten. Skal vi have noget mad?" "Ja lad os gå over og få en hotdog" sagde han.


Da vi havde fået vores mad gik vi rundt i parken mens vi spiste den. "Så hvor længe har i så kendt hinanden?" Spurgte han med munden fuld af pølse. Det lød ret sjovt. "Altså hele vores liv så omkring 18 år" "hvordan var han da du lærte ham at kende?" spurgte han. "Han var meget lig den Niall han er idag. Sød, kærlig, omsorgsfuld, venlig, havde de sødeste grin og var lige så nuttet som han er nu" sagde jeg. "Han har ikke ændret sig ret meget hva'?" Spurgte han med er smil på læben. Hvor var han også så sød? Nej. Jeg kunne ikke være vild med Liam. Han var jo Niall's bedste ven. Men på den anden side var det jo lige meget. Jeg vil gerne have Niall tilbage men på den anden side så fortjente han det jo ikke. Jeg var væk i hans øjne…

 

Hej alle sammen. Så virker det igen. Jeg ved godt at det var et meget kort kapitel men j3g lover at jeg snart udgiver noget igen. Jet håber i kunne lide det.

 

Hilsen Dubbel R

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...