In Love With A Midnight Memorie - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 13 jul. 2014
  • Status: Igang
Niall har boet ved siden af Catelyn hele sit liv. De har ellers altid haft tid til hinanden også selvom Niall var på turné. Men da One Direction tager af sted for tredje år i træk mister de kontakten. Catelyn mister sin mobil og hendes forældre vil have at de skal flytte. Niall prøver forgæves at ringe til Catelyn om og om igen men hun har ikke længere det samme nummer. De har begge to næsten opgivet at finde hinanden, men en tilfældig dag efter et år støder de på hinanden på Nandos. Men hvordan er det lige at man har det når man ikke har set sin bedste ven i halvandet år? og finder ud af at man har følelser for ham?

11Likes
30Kommentarer
955Visninger
AA

3. A Night To Remember

Catelyn’s P.O.V

Jeg havde fået tøj på. Havde været til frisøren, og var i gang med at lægge makeup. Klokken var fem minutter i otte. Jeg gik ned og tog min jakke på. Det var en tynd trøje og den var sort. Jeg gik ud og der kom han. Jeg blev glad. Jeg skulle køre i en limousine med Niall! Jeg kunne mærke at det ville blive en fortryllet aften.


 

Niall trådte ud og holdte døren, som den gentleman han var. Jeg nejede og satte mig ind. Jeg sad på den ene side og Niall sad overfor mig. “Du er meget smuk i aften” sagde han mens han så kærligt på mig. Jeg tror nok at jeg rødmede lidt. Man kunne ikke så tydeligt se det da jeg havde makeup på men jeg kunne mærke at jeg blev helt varm i kinderne. “Mange tak. Du ser også ret godt ud” sagde jeg og smilede til ham. “Tak søde” sagde han. Jeg vidste stadig ikke hvor vi skulle hen men jeg gad ikke at spørge. Jeg havde sat mig over ved siden  af ham. Jeg sad op af ham og nød duften. Han duftede virkelig godt.


 

“Så er vi her” sagde han. Jeg var faktisk faldet helt hen i ham. Det gav et sæt i mig men jeg lod som ingenting. Han åbnede døren og trådte ud. Han rakte mig sin hånd og ville hjælpe mig ud. Jeg tog den med det samme. Jeg blev mødt af et fantastisk syn. En kæmpe hvid bygning. Der var springvand foran, og lys lyste op på de flotte hvide mure. Det var helt fantastisk.


 

Vi gik ind. Det var gigantisk og jeg kunne slet ikke finde rundt derinde. Jeg var glad for at jeg havde Niall ved min side. Jeg holdt ham i hånden. Det var så smukt. Vi kom så ind i en meget stor sal hvor der var dækket op med mange borde med to stole ved hver. Der var hvide due og lillae blomster på dem. Jeg følte mig som en dronning. “Hvad synes du om det?” sagde han og smilede stort. “Det er fantastisk, Niall. Det er helt fantastisk” Han lyste mere op end han havde gjort før. Det klædte ham.


 

Så satte vi os ved et af bordene. Han trak stolen ud og skubbede den ind for mig. Så satte han sig selv. Der kom med det samme en tjener og gav og vores menukort. Det var ikke et så stort udvalg. Jeg vidste ikke hvad jeg ville hav. Niall havde allerede fundet ud af hvad han skulle have. han ville starte med noget dampet laks, og til dessert ville han have en femlags chokoladekage. Jeg kunne ikke bestemme mig så jeg valgte det samme som Niall. Han bestilte maden og vi sad og ventede.


 

Jeg tænkte på om der ikke burde være noget musik. Niall må vist kunne læse mine tanker for lige efter jeg havde tænkt det sagde han “vil du have noget musik?” Jeg svarede med det samme. “Ja, lidt musik kunne være dejligt”. Kort efter rejste han sig. Jeg ventede spændt og til min store forbløffelse gik han selv op på scenen. Hvad mon han ville? Men mit spørgsmål blev besvare lige så hurtigt jeg kunne spørge.


 

Han stod på scenen. “Jeg vil gerne synge en sang til en speciel pige. Her kommer den”. Han tog sin guitar og satte sig ned. Han begyndte at spille introen til Little Things. Jeg kunne ikke lade være med at smil. Jeg sad bare og nød det mens han sang.


 

Your hand fits in mine

Like it's made just for me

But bear this in mind

It was meant to be

And I'm joining up the dots

With the freckles on your cheeks

And it all makes sense to me


 

I know you've never loved…


 

Jeg kunne ikke tænke mens han sang.


 

...I won't let these little things

Slip, out of my mouth,

But if it's true,

It's you, it's you,

They add up to,

I'm in love with you,

And all your little things


 

Jeg tror jeg var forsvundet i hans stemme og i hans øjne. Det var fantastisk. Han var så god til at synge. Jeg hørte nogen klappe og vågnede så op. Han var fantastisk. Jeg klappede på livet løs. Jeg sad bare der og var så stolt. Og tænk at han sang en sang til mig. Jeg løb op på scenen og krammede ham. Jeg havde lyst til at kysse ham så det gjorde jeg. I starten var han forvirret men han begyndte langsomt at slappe af. På et tidspunkt kunne jeg høre nogen sig “Nurh, hvor er de søde” Jeg trak mig væk. Han stod og smilte men hans smil blegnede da han så mit ansigt.


 

På en måde fortrød jeg at jeg lige havde kysset ham, men han var bare så dejlig. Vi gik-begge lidt røde i kinderne og hånd i hånd- ned til vores bord og satte os. Vores mad var kommet. Det smagte virkelig godt. “Hvor var du altså god!” sagde jeg måske lidt akavet men alligevel. Han havde gjort det godt.


 

Niall’s P.O.V


 

Hun var så smuk. Jeg var lige blevet færdig med Little Things og kiggede kun på hende. Hun sad i sine egne tanker. Da de andre begyndte at klappe vågnede hun op. Hun klappede højere og vildere end de andre. Jeg rødmede lidt. Hun kom løbende op til mig og krammede mig. Jeg var så glad for hende men så pludselig havde hun grebet om mit ansigt og hun kyssede mig. Jeg var forvirret men endte med at gengælde det.Vi stod der lidt og så sagde nogen “Nurh, hvor er de søde”. Jeg ville ønske at de ikke havde gjort det fordi i det øjeblik gav Catelyn slip og trak sig væk fra mig. Jeg startede med at smile men endte med at ændre sig til en pinlig grimasse. Hun tog min hånd og vi gik ned fra scenen.


 

“Du var godt nok god!” sagde hun. Vores mad var kommet og den smagte godt men den var svær at nyde fordi jeg havde Cate i mit hovede hele tiden. Derefter fik vi dessert og den var meget lækker. Da vi var færdige med at spise kom der noget musik som var god at danse tæt til. “Vil du danse?” spurgte jeg hende. “Ja klart” sagde hun. Yes! Jeg skulle danse med hende. Jeg rejste mig og gik over ved siden af hende og gav hende hånden og bød hende på dans. Hun tog den straks og vi gik ud midt på gulvet. Hun lagde sine arme omkring mig og jeg lagde mine hænder om hendes talje. Vi stod bare og gyngede frem og tilbage mens vi så hinanden dybt i øjnene. Hun har meget smukke øjne.


 

Da sangen var færdig gav vi stille slip på hinanden men jeg hev hende ind i et kys. Det føltes vidunderligt. Jeg tog hende under armen og vi gik mod udgangen. Jeg vidste at hun gerne ville prøve at køre i hestevogn.


 

Da vi kom derud kiggede hun efter limousinen men den var der ikke. Jeg pegede på Den gyldne hestevogn med syv hvide heste. Jeg kiggede bare på hende og sagde “Det er vores”. Hun kiggede på mig og jeg kunne se hendes øjne. De var så blanke at selv stjerne spejlede sig i dem. Men vent, hvad var det. Var det tårer? “Hvorfor er du ked af det Angel?” sagde jeg men hun svarede ikke. Da jeg kiggede på hende igen havde hun allerede grædt. “Tusind tak” sagde hun og hendes øjne lyste til mig at jeg skulle tage hende ind til mig og det gjorde jeg så. Hun kæmpede ikke imod men hun stoppede med at græde. Jeg var glad for at jeg havde den virkning på hende.


 

Jeg løftede hende op i hestevognen og satte mig til rette ved siden af hende. Hun ville ikke give slip på mig. Vi kørte langsomt gennem parken og kiggede begge to op på stjernerne. Efter noget tid ville jeg se hvad hun lavede men hun sad med lukkede øjne og holdte om min arm. Hun så træt ud. Ikke så mærkeligt eftersom klokken nok var ved at nærme sig midnat.


 

Vi var nået hen til søen og jeg sagde hendes navn så forsigtigt jeg kunne. Hun kiggede på mig med trætte øjne. “Er jeg hjemme nu?” spurgt hun uden at se sig omkring. “Nej ikke endnu. Der er noget du skal se” Hun var meget træt så jeg bar hende hen under træet ved søen. Da jeg havde sat mig ned selv kunne jeg se at hun nød det. Hun smilede ihvertfald. Vi sad bare og holdt om hinanden.


 

Catelyn’s P.O.V


 

Vi sad og holdte om hinanden. Jeg var virkelig træt. Jeg kunne høre kirkens klokker ringe, hvilket måtte betyde at klokken var tolv. Jeg lagde mig med mit hoved i hans skød. Han aede blidt min kind. Mens jeg lå og kiggede på stjernerne kom der et hoved ned. Det var Niall. Han kyssede mig igen. Jeg nød det og slappede af. “Skal vi tage hjem?” spurgte jeg. “Ja lad os det” sagde han og bar mig op i hestevognen igen. Jeg frøs og jeg tror han kunne se det for han tog sin jakke af og gav mig den på. Jeg faldt i søvn i hestevognen så Niall var nødt til at bære mig op i min lejlighed. Han fandt nøglen til min hoveddør, i min håndtaske. Han hjalp mig med at få kjolen, stiletterne, og øreringene af. Han tog selv sit tøj af og jeg faldt i søvn igen.



 

Nå. Så blev jeg færdig med tredje kapitel. Lad mig høre hvad i synes. Jeg vender snart tilbage med et mere


 

Hilsen Dubbel R


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...