Personlig Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Færdig
Dette er faktisk en skoleopgave, inspireret af Dronningens Nytårstale. Det var meningen at jeg skulle have læst talen op for klassen, men det kunne jeg ikke, af følelsesmæssige årsager, jeg var ikke klar til at vise folk mine meninger. Men nu er jeg kommet så langt, at jeg bare skal have det ud i verden, jeg har brug for at lade det slippe ud, jeg kan ikke holde det for mig selv. Personligt betyder denne tale rigtig meget for mig, den var meget grænseoverskridende at skrive, da jeg skulle sætte ord på en masse følelser og tanker... Men jeg syntes selv at det gik nogenlunde, og jeg elsker at læse den igennem en gang imellem. Den får mig til at tænke over en masse ting, som man normalt godt kan komme til at glemme... I kan måske ikke finde så meget mening i den som jeg kan, nu hvor jeg kender alle de tanker og følelser jeg havde da jeg skrev den. Det meste af den er skrevet sent om aftnen eller om natten, hvor jeg rigtigt har haft mulighed for at modellere med mine tanker og følelser..

3Likes
8Kommentarer
301Visninger
AA

2. Kender du mig?

Der er meget som i ikke ved om mig, i får måske indblik i en lille del af det i denne tale, men langt fra det hele. Jeg er altid blevet set som et englebarn som altid gjorde det rigtige. Jeg gjorde altid hvad folk sagde, og lavede altid mine lektier. Engang passede det måske til mig, men jeg har ændret mig meget de seneste år, det er ikke alle som har lagt mærke til forandringen, fordi det hele har gjort det lettere hvis jeg forblev englen, det er kun derfor jeg har holdt de fleste af jer i den tro. Men nu er det bare sådan, at jeg ikke er den engel som jeg var engang. Jeg har ændret mig, meget, der er sikkert mange som ikke tror på mig, men sket er sket, jeg er ikke den som jeg var engang. Det kan godt være at jeg minder om hende jeg var engang, men det er jeg ikke, det meste af det er bare en facade, som skjuler de ting som jeg i virkeligheden mener og føler. Jeg ville godt kunne give slip på mit gamle jeg, den som jeg ikke er mere, men det er umuligt for mig.

 

Der er kun rigtig få som har adgang til det, som ligger gemt langt væk bag facaden. Det er nogle af mine venner, som har åbnet sig op for mig, og jeg har så kunnet genkende flere af de ting som de har fortalt, og i stedet for at bare lytte, til hvad de har fortalt, har det været en dialog, med indskud fra begge sider. I det meste af mit liv har jeg ikke været god til at åbne op for andre personer, lige meget hvor mange år jeg har kendt dem, om det har været i hele mit liv, så har jeg kun kradset i overfladen, når jeg har fortalt dem noget. Men nogle af disse venner er anderledes, de forstår noget som ingen andre nogensinde har forstået før. Jeg har fundet nogle venner (og veninder), som forstår mig, jeg stoler på, er som en del af min familie for mig, og de har tid og overskud til at lytte til mig.

 

Igennem årene har jeg hjulpet mange af mine venner og veninder, med mange forskellige problemer, nogle mere alvorlige end andre. Nogle af dem som jeg har hjulpet, har syntes at jeg har været så god at tale med, at de har kaldt mig for deres psykolog. De ting som jeg har snakket med nogle af dem om, har fået mig selv til at tænke over flere ting, så det har også hjulpet mig, med at få styr på mit eget liv. Så det har været nogle gode ting, at få snakket om. Lige meget hvor svært jeg selv har det, så holder jeg hovedet koldt, hvis der er en af mine venner som har brug for en at tale med. Det er ikke noget jeg selv tænker over, det er bare noget som, jeg finder naturligt. Det er en god egenskab at have, hvis man kan beherske det, jeg lægger ikke selv mærke til det længere, fordi jeg gør det så ofte. En af dem som jeg snakker meget sammen med, som er en af mine bedste venner, han er som en bror for mig, ham har jeg talt med næsten alt om, han har fortalt mig at min stemme tilpasser sig situationen, jeg regulerer stemmen uden at tænke over det, hvis der er en som har brug for trøst, så bliver min stemme omsorgsfuld. Men hvis det derimod er en anden situation så ændrer jeg stemmen efter det, det værste ved det er, at jeg ikke altid selv lægger mærke til det, det er blevet en refleks for mig. Det er ret underligt, men det er sådan det er.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...