Personlig Tale

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Færdig
Dette er faktisk en skoleopgave, inspireret af Dronningens Nytårstale. Det var meningen at jeg skulle have læst talen op for klassen, men det kunne jeg ikke, af følelsesmæssige årsager, jeg var ikke klar til at vise folk mine meninger. Men nu er jeg kommet så langt, at jeg bare skal have det ud i verden, jeg har brug for at lade det slippe ud, jeg kan ikke holde det for mig selv. Personligt betyder denne tale rigtig meget for mig, den var meget grænseoverskridende at skrive, da jeg skulle sætte ord på en masse følelser og tanker... Men jeg syntes selv at det gik nogenlunde, og jeg elsker at læse den igennem en gang imellem. Den får mig til at tænke over en masse ting, som man normalt godt kan komme til at glemme... I kan måske ikke finde så meget mening i den som jeg kan, nu hvor jeg kender alle de tanker og følelser jeg havde da jeg skrev den. Det meste af den er skrevet sent om aftnen eller om natten, hvor jeg rigtigt har haft mulighed for at modellere med mine tanker og følelser..

3Likes
8Kommentarer
299Visninger
AA

3. Hvad gør samfundet?

I samfundet er der flere gange jeg er utilfreds, det er nok ikke på de samme punkter som alle andre, men det er min synsvinkel på en del af samfundet. Jeg syntes ikke at folk i det hele taget, ser nok på andre, de er for egoistiske, hvis man har overskud, så kan man da godt som et almindeligt medmenneske, gå hen og hjælpe en person, hvis man kan se at personen har brug for en hånd. Flere gange opdager man, at der er noget galt alt for sent, det burde ikke kunne lade sig gøre, der må da være nogle som lægger mærke til problemerne, før de bliver for slemme, men det er ikke altid der er nogle som reagerer på det, hvorfor reagerer de ikke på det når de opdager det, det er for dumt at gøre en lille ting til nogle stort, bare fordi man ikke får taget det i opløbet. Personligt mener jeg at, hvis min ven har brug for hjælp, så kommer det i første række, så skubber jeg mig selv til side og min hjerne tager over. Jeg gør noget nær det samme hvis det var min fjende, jeg ville ikke kunne lade være, jeg tror endda at, selv hvis denne person har givet mig dødstrusler, så ville jeg hjælpe personen, det ligger i min natur. Flere mener at det er, fordi jeg har en meget tydelig moder rolle, som jeg er født med. Det er ikke alle som har overskud til at se sådan på mennesker, men jeg ved at der er flere derude, som er bange for at hjælpe. Så til dem vil jeg bare sige, lad være med at tage livet for alvorligt, du lever det jo kun en gang. Nogle gange bliver man nødt til at gribe chancer man helst ville være fri for, nogle gange må man ofre sig. Det er jeg ved at have gjort en del gange nu, og jeg kan love for at det ikke er sidste gang jeg gør det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...