Dark meets light | Louis Tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2015
  • Opdateret: 17 jun. 2015
  • Status: Igang
Tag to personer. En uerfaren romantiker og en med et "perfekt" liv. Navnet på dem er Louis og Julianne. To vidt forskellige personer der mødes. Den ene har ingen kærlighed fået, og den anden har aldrig levet livet. To personer som sammen er den perfekte kombination, men kan ikke se det. To personer der begge må lære fra hinanden. To personer som må indse, de ikke kan leve uden hinanden.

24Likes
8Kommentarer
4052Visninger
AA

2. Kapitel 1

Det var endnu en normal dag. Alt var som det skulle være. Jeg var en måned inde i mit campus år, og indtil videre virkede alt til at være fantastisk her. Timerne var gode, lærerne var dygtige og jeg var begyndt at vænne mig til min værelseskammerat, Carter. I starten var jeg skeptisk overfor hende, men jeg havde vænnet mig til hende. 

Hendes fangende, multi-farvede hår gjorde mig lidt overrasket i starten, og gav mig straks en ide i hovedet af hende. Men hun var slet ikke som hendes udseende udgav hende for. Godt nok havde hun nogle specielle typer at hænge ud med, men vi kunne sagtens fungere. Ikke at vi hængte ud sammen efter skole og alt det der, vi havde vores egne venner at være sammen med. 

Jeg havde Harper. Vi gik på samme linje og lærte hurtigt hinanden at kende. Vi havde læsegrupper tre gange om ugen, var sammen mellem timerne og mindede i det hele taget meget om hinanden. Men det var en god ting. Nogen gange kunne jeg godt føle mig kedelig i det, hver gang Carter tog til en fest og ikke kom hjem før søndag morgen, men så var der Harper, som muntrede mig op. 

”Fuck mit liv! Der er gået hvad, en måned? Og jeg kan stadig ikke finde vejen til værelset!” Skældte Carter, mens hun kiggede ned af alle gangene. Med et suk skulle hun til at tage fat i et kort, da jeg stoppede hende og trak hende med mig. 

”Du lærer det aldrig, hva'?” Grinte jeg og fik hende med mig. Hun slog ud med armene og åndede lettet ud, da hun endelig så den genkendelige dør til vores værelse. 

Jeg gik straks hen og lagde mine ting på mit skrivebord. Det var fredag, tog jeg ikke meget fejl skulle Carter af sted til fest, og jeg endte med at sidde her og studere. Hver anden weekend tog jeg hjem, siden mit hjem kun lå to timer væk herfra, men det var desværre ikke denne her uge. 

”Jeg smutter lige i bad, skal jo være klar til festen i aften!” Jublede Carter og smuttede hurtigt igen. Badene her på campus var virkelig grænseoverskridende hvis du spurgte mig. Drenge og piger delte, og der var omkring tredive. Jeg gik derud klokken seks om morgenen, bare for at være derude alene. 

Mens Carter gik, begyndte jeg at studere. Jeg ville gerne være forberedt til næste uge. Det var vel sådan mine forældre havde opdraget mig. Lektier var lavet længe før, min hånd var altid oppe i timen og lærerens yngling var altid Julia. Eller Julianne som de elskede at kalde mig. 

Mine øjne faldt på håndklædet til hendes hår. Typisk Carter. Jeg havde kendt hende i en måned nu, og vidste allerede at hun hadede at vandre rundt med vådt hår. Med et suk samlede jeg det op og gik hen mod badene med det. Den varme damp ramte mit ansigt, i det jeg trådte ind i badende. 

Folk sang mens de stod under bruseren og drillede hinanden. Med en hånd foran mine øjne nåede jeg frem til Carters faste bruser og rakte hende håndklædet uden at sige noget. Det var der ingen grund til, for hun havde gjort det tit. Glemt et eller andet på værelset, som jeg var nødt til at komme ud med. 

Så hurtigt som mine ben kunne bære mig, kom jeg ud fra badene, og ud på gangen. Jeg tog og indhalede lidt frisk luft igen, da fugten næsten havde sat sig fast i min hals. Da jeg med ret ryg skulle til at gå tilbage, lød larmen længere henne ned af gangen. 

Mit hoved drejede sig mod lyden og så en fyr smadre en anden op af væggen. Hans arme var dækket med tatoveringer, og piercingerne i hans ansigt gjorde ham mere skræmmende. Han holdte en oppe af væggen med sin arm mod personen hals, og så ud til at kunne dræbe ham hvert øjeblik. 

I et øjeblik overvejede jeg bare at gå forbi og lade som ingenting, men umuligt. Jeg var for bange. I stedet gemte jeg mig omme bag døren som den kujon jeg nu var. Og for det ikke var nok, skulle min nysgerrighed komme frem i mig, og stikke hovedet ud fra døren. 

”Hører du mig?! Du rør hende fucking ikke! Hun har fået nok af dig dit svin!” Råbte ham med tatoveringerne, og bankede den anden fyr op mod væggen, hårdt. 

”Fuck af med dig! Jeg har ikke gjort noget forkert!” Råbte den anden fyr og prøvede at komme fri, men han var ikke lige så stærk, som ham med tatoveringerne. 

”Som om jeg ikke har hørt hvad d-” Han stoppede midt i sin sætning, da han så mig. Hurtigt tog jeg hovedet tilbage og prøvede at gemme mig så godt som muligt. Men de var stoppet med at råbe, og fodskridt kom tættere. Jeg sværgede på at mit hjerte bankede mod mine ribben, og skulle til at hoppe ud.  

Da fod trinnene stoppede, åndede jeg lettet ud, og håbede på at de var gået igen. Mine hænder gled let over mit tøj for at glatte det ud. Da mit tøj sad ordentlig gik jeg videre igen, da en arm stoppede mig. Mine øjne kiggede langsomt op, og så ansigtet jeg frygtede at møde. 

”Og hvem har vi så her?” Spurgte den tatoverede fyr med et kækt smil. Mine øjne prøvede at fokusere på noget andet, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på hans tatoveringer og piercinger. Alt den smerte han måtte gå igennem for dem. 

”Øhm... Undskyld det var ikke mi-” 

”Jeg spurgte om dit navn, ikke din livshistorie. Det er et meget simpelt spørgsmål,” sagde han og placerede sin anden hånd på den anden side af mig, så jeg ikke havde mulighed for at slippe væk, ”Mit navn er Louis. Jeg finder ud af dit navn senere, siden du er for overvældet til at sige det.” Han begyndte at gå videre, mens jeg stadig stod op af væggen. Forvirret og nervøs. 

Min hånd lagde sig over mit hjerte. Det bankede hurtigt. Alt for hurtigt. Jeg var egentlig ikke bange. Mere nervøs for hvad der var sket. Hvordan en fyr der så lige så gammel ud som min bror, kunne have så mange tatoveringer, piercinger og sådan et temperament. For ikke at tale om styrke. 

"Står du stadig her? Du behøvede altså ikke at vente på mig. Bare fordi jeg glemmer nogle få ting, betyder det ikke jeg er håbløs." Grinte Carter da hun kom ud fra badet. Med mit bedste falske smil, trak jeg på skuldrene og gik med hende tilbage til værelset.  

Da vi trådte ind, frøs min krop. Der sad en på Carters seng. Det brune hår og tatoveringerne på hans arme var ikke til at tage fejl af. Da han langsomt vendte sig om mod mig, stoppede tiden omkring mig. Billederne af ham, mens han bankede fyren op mod væggen kom op i mit hoved. Jeg rystede dem væk og fokuserede på nutiden.  

Hvorfor var han her? 

"Louis, du er faktisk tidligt på den." Sagde Carter overrasket og lod sit våde hår falde fra håndklædet.  

"Jeg skulle lige ordne noget," sagde Louis, og holdte stadig blikket rettet mod mig: "Hvem er din veninde?" 

"Oh, det her er Julianne-"  

"Bare Julia." Afbryd jeg hende. Han gav mig elevatorblikket, og bed i sin læbepiercing.  

Uden et ord mere gik jeg tilbage til mit skrivebord, og prøvede at koncentrere mig på lektierne og min kalender, der skulle udfyldes med de ting jeg skulle huske. Men det var som om to øjne brændte sig fast i min nakke, og afmærkede mig. Det føltes ubehageligt, men på samme tid beskyttende. Som om intet kunne røre mig.  

"Vi smutter Julia. Jeg er ikke sikker på hvornår jeg kommer tilbage." Sagde Carter, på vej ud af døren sammen med Louis.  

"Vi ses Julianne." Mumlede Louis da han gik forbi mig.  

-------------------------------------------------------------

Endelig kom der en historie! Er spændt på at høre hvad I syntes om den indtil videre. Den går langsomt fremad, bare til jeres info!!

Tænkte også I lige kunne få et indblik på hvem er hvem ved billede, da det huskes nemmest. Så der vil komme nogle billeder af personerne i historien, så I også kan se personerne ;)

Ellers er det dejligt at være tilbage, og jeg glæder mig til at komme igang med at publicere historien :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...