-- Only Disappeared -- 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 3 dec. 2014
  • Status: Igang
Philippa McPherson er en 18 årig pige der bor langt uden for London, langt ude på Lars tyndskids marker. Der bor hun helt alene da både hendes mor og far uheldigvis er døde. Eller det vil sige, at hun bor der med sin hund Norah. Men en dag da hun er ud i skoven, høre hun et ordenligt brag. Det kommer oppe fra en vej der ikke ligger langt fra hvor hun er. Der finder hun en væltet bus, der ligger i grøften. Hun skynder sig derover, for at se om der er kommet nogle til skade. Inde i bussen finder hun 5 drenge, men ikke hvilke som helst drenge. Det er nemlig 5 verdensberømte drenge, mere precist drengene fra One Direction. (Tjek lige traileren)

22Likes
32Kommentarer
1497Visninger
AA

3. 🌳🌿 ~ Kap.1 A Walk In The Forrest ~ 🌿🌳

 

 

 

 

 

"NORAH!! KOM HER?" råber jeg efter min søde lille labrador hunde hvalp..

Ja som sagt hedder hun Norah, og hun er det eneste familie jeg har..

Min mor og far er døde, så jeg bor helt selv.. Bortset fra at jeg jo har Norah.

Norah er et halvt år gammel, og har en sort flot pels.. 

Hun var og er mit et og alt..

Jeg bor langt ude på landet, og jeg har ikke kontakt til noget familie eller til storbyen..

Den eneste måde jeg kan få mad og penge, er fordi jeg har en meget rig onkel, som bor i London.

Ham får jeg penge af hver uge, så jeg kan betale mad og regninger.

Hver uge kommer der så en fragt bil forbi, med mine diverse ting...

Jeg har ingen venner eller veninder, da tabet til mine forældre er meget stort..

Der er ikke en nat hvor jeg ikke har mareridt, hvor de ikke er indblandet..

Det at miste sin famile, er den værste følelse i hele verden!!

Og dem der selv har mistet noget familie, er jeg hundrede på, ved hvad jeg mener!

Norah kommer løbene over i mod mig, med en pind i munden, og jeg tager den fra hende..

Jeg kaster pinden igen, og går i retningen af, hvor jeg kastede pinden..

Vi ender nede hved den sø, som vi altid kommer forbi... Søen ligger i en smuk lysning, med grønt græs, og flotte blomster.. Prikken over i´et, er jo så søen..

Hele lysningen er omgivet af træer, men man kan lige ane markerne og gården bag træerne..

Det vækker mange følelser inden i mig, da det er et sted jeg kom meget ofte med mine forældre.. Der var altid her jeg holdte mine fødselsdage, det var her vi lavede alt!! Lige indtil det hele gik i stykker!! En af de værste dage i mit liv.. Det gør så ondt at tænke tilbage på det hele, iser fordi det hele var og er jo min skyld!!

 

"Kom nu med i vandet! Det er så dejligt!" råber den lille søde pige efter sin far.

Den søde lille pige er ikke mere en seks år gammel, og har ikke lært at svømme endnu.

Hun vil gerne lærer det, så hun vil så gerne have lidt hjælp fra sin far.

"Ja skat jeg kommer nu!" bliver der råbt, og ikke længe efter er han kommet ud i vandet.

Søen er meget grumset og sort, så det er meget svært at se bunden.

Pigens far kommer svømmende over i mod hende, og tager hende om hofterne.

"Er du klar til at lærer at svømme?" siger han til sin lille pigen, som nikker kraftigt på hovedet, fordi hun har ventet i så lang tid på dette øjeblik. Faren kommer hen, og fortæller sin smukke rød hårede datter, hvordan hun skal lære at svømme. Pigen er hurtig til at lærer, og ikke længe efter kan hun svømme helt selv.

Hun er så glad, og hun svømmer og svømmer rundt i søen, mens hendes forældre sidder stolt på land, og kigger på deres perfekte datter.

Hun svømmer og svømmer, men kommer pludselig i problemer, da det bliver for dybt.

Hun går i panik, og glemmer hvordan hun svømmer, og hun for hovedet under vandet.

Hendes hovede titter en gang i mellem op over vandoverfladen. 

Hver gang hendes hovede kommer op over vandet lyder et skingert skrig i hele lysningen.

Faren løber ud i søen, desperat efter at hjælpe sin datter. Han vil gøre alt for at hun overlever. Han kommer hurtigt ud og for hjulpet sin datter ind på vand hvor hun igen kan bunde. Hun svømmer det sidste stykke hen til sin mor, der står og venter på hende. 

Men noget i hendes mors blik er ikke som det plejer. Hun kigger tilbage på stedet efter sin far, som ikke er kommet tilbage. Han et væk. Pist væk. Kun det armbånd jeg havde givet ham lå tilbage i vandet. Pigen trådte et skridt længere ud i vandet, men blev stoppet af hendes mors hånd, der holdte faste i hendes skulder..

"Bliv her skat.. Der er ikke noget du kan gøre.. Vil du være sød at gå hjem nu?"

Hun gav sin datter et skub mod gården, og ventede på at hun var væk..

Pigen var gået væk fra sin mor, og gemte sig bag en busk.. Lidt efter var hendes mor svømmet ud i vandet.. Pigen blev bange, for hvad skulle hun derude?

Hun svømmede ud til der hvor det hele var sket. Hun dykkede under vandet, og kom op igen.. Hun prøvede desperat flere gange på at dykke ned til hendes elskede mand.. Men måtte forgæves svømme ind til sidst.. På vej ind tog hun det armbånd med ind, som hendes datter havde givet ham i julegave.. Hun kom op af vandet, og faldt sammen i det grønne græs.. Tabet til hendes elskede var meget stort.. Og hun vidste det ville blive en svær tid uden ham!!

 

  

 

 

Det gjorde ondt at tænke på det... Der er ikke lang tid til at det er 12 år siden det hele skete..

Jeg bliver bare ved med at tænke på, at hvis jeg ikke havde været så desperat..

Så var det hele aldrig sket.. Det er jo min skyld det hele!!

Efter min mor døde, var det min onkel der skulle tage sig af mig.. Men det der by liv, og skolen..

Det der med at blive såret, og ked af det.. Fordi andre ikke er søde over for en, eller hvis man har en bluse på, som der måske er anderledes end det de andre har på..

Jeg havde også en bedste veninde.. Hun endte med at stikke mig i rykken, bare fordi jeg var anderledes.. Fordi jeg ikke interesserede mig for de samme ting som hende.. Bare fordi jeg ikke kunne lide at shoppe.. (Det kan jeg så nu.. Men jeg handler så over internettet.) 

Hun blev ved med at snakke om alt og intet!! Nu havde hun fået en ny kæreste, men der var en der var endnu lækre end den hun havde nu.. Og så var der en pige hun ikke kunne lide, så skulle hun da bare lige svines til eller hvad?  

Det var bare ikke mig! Jeg skulle være et sted hvor der ikke kørte så mange biler og andre kørertøjer.. Jeg havde det bedst med at bo på landet, og det var også her jeg var opvokset, og det var her jeg ville være.. Der er nok mange der tænker, om det ikke ville være trist at leve med sig selv? Og jo det er det.. men jeg bor ikke selv! Jeg bor med Norah..

Jeg har heller aldrig prøvet at være forelsket.. Jeg har aldrig kysset en dreng før, og jeg er jomfru.

Jeg er alt det alle de andre ikke er, som er på min alder.. Og jeg har ikke prøvet andet, så jeg ved ikke hvordan et andet liv ville være! Jeg ved ikke om jeg nogen sinde kommer til at opleve alt det de andre prøver.. jeg ved heller ikke om jeg bliver boende her for altid?

Lige nu.. Ved jeg ingen ting om min fremtid, og det er jo godt.. Er det ikke??

Men nu var klokken også ved at være mange, så jeg beslutter mig for, at det er tid til at komme hjem igen. Så jeg kalder på Norah, og vi begynder at gå hjem ad igen..

 

 

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

                                                  Det var så første kapitel!!

 

Hvad synes i om det? Er den som i forventede? Eller er det helt i hegnet?

I må meget gerne kommentere, jeg tager imod på ris og ros, og det vil give mig mere lyst til at skrive videre, hvis der kom en kommentar om hvad der ville komme til at ske, eller andet?

Det var alt herfra mig af :-)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...