-- Only Disappeared -- 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 3 dec. 2014
  • Status: Igang
Philippa McPherson er en 18 årig pige der bor langt uden for London, langt ude på Lars tyndskids marker. Der bor hun helt alene da både hendes mor og far uheldigvis er døde. Eller det vil sige, at hun bor der med sin hund Norah. Men en dag da hun er ud i skoven, høre hun et ordenligt brag. Det kommer oppe fra en vej der ikke ligger langt fra hvor hun er. Der finder hun en væltet bus, der ligger i grøften. Hun skynder sig derover, for at se om der er kommet nogle til skade. Inde i bussen finder hun 5 drenge, men ikke hvilke som helst drenge. Det er nemlig 5 verdensberømte drenge, mere precist drengene fra One Direction. (Tjek lige traileren)

22Likes
32Kommentarer
1496Visninger
AA

9. 💭 ~ Kap. 7 Empty Thoughts ~ 💭

 

 

Igår var en uforglemmelig dag.. Ikke nok med at de stadigvæk var her, havde jeg næsten kysset Harry.. Somerfuglene fløj rundt i hele kroppen på mig.. Jeg ved ikke hvad der er med ham.. Han er bare så.. så .. Så meget.. Harry.. Jeg vil ikke sige at jeg er forelsket i ham.. Nej nej.. Det kan jeg ikke være.. Der er jo kun gået 6 dage.. Så det er umuligt.. Ikke?? Men der er et eller andet ved ham der gør mig vildt nervøs!! Ja jeg er tiltrukket af ham, men ikke helt forelsket.. 
Der er altså en forskel.. Det må i give mig ret i!! 
Jeg åbner øjnene og kigger over mod Niall.. Han ligger med fronten mod mig. Og sover.. Ej hvor er han kedelig.. Jeg tager hånden ind i mit hovedpude betræk for at finde min mobil.. Det er ikke sært. Jeg tror ikke på at jeg er den eneste der har ting liggende i sit hovedpude betræk!! Jeg trykker på knappen der får mobilen til at lyse op.. 10:27.. Så skal jeg da vist til at stå op.. Morgen maden laver vel ikke sig selv.. Gid den gjorde!! Jeg sætter benene ud over sengekanten og er klar til at rejse mig op, da jeg høre stemmer inde ved siden af.. 
"Hvad med Philippa?" spørger en stemme der lyder som Louis's stemme.
"Ja hvad med hende?" siger Harry.. Okay det er Louis og Harry.

"Hvad synes du om hende?? Kan du lide hende som mere end bare venner?"

"Jeg ved det ikke Louis.. Der er bare et eller andet over hende, der gør noget ved mig.. Igår da vi sad nede ved søen mens Norah løb i vandkanten, sad vi bare og snakkede sammen.. Bare som du ved.. Venner.. Men så kiggede jeg hende dybt i øjnene.. De var så smukke.. Så mystiske.. Og så gådefulde.. Så glade.. Og alligevel er de så sorgmodige.. Jeg føler mig tiltrukket.. Men hun føler nok ingenting for mig.. Hvad skal jeg gøre ved det? Louis.. Jeg ved virkelig ikke hvad der sker med mig.. Hver gang hun kigger på mig, flyver der tusindvis af sommerfugle rundt i maven på mig. Hun gør mig nervøs." Er det virkelig Harry? Hvad snakker han dog om? Han er da en meget fin fyr, og ja.. Jeg må sige det føltes som om han tager ordene ud af hjernen på mig, og siger dem højt.. Hvad sker der for det??

"Har du prøvet at snakke med hende Harry? Hun må jo også føle noget for dig hvis i var ved at kysse?! Snak med hende efter maden Harry.. Få snakket ud om tingene, og så for du nok svar på nogle af dine spørgsmål som du bære rundt på.." svare Louis. Jeg vælger at gå mod døren, for at komme mod køkkenet. Da jeg kommer ud på gangen, kommer Harry også ud af døren fra ham og Louis værelse. Vi kigger hinanden dybt i øjnene. Hans øjne er så smukke grønne. Selvom jeg ikke vil indrømme det, har jeg nok fået meget stærke følelser for ham. Jeg sender ham jeg smil, som han hurtigt gengælder. Jeg går mod køkkenet, og kan høre han kommer i hælene på mig.

_________

"Philippa må jeg lige snakke med dig et øjeblik?" spørger Harry. Vi er lige blevet færdige med at spise morgenmad, og har nu pakket væk.

"Jo selvfølgelig! Øhmn vi kan gå udenfor hvis det er. Så kan vi også lige tage Norah med. Hvis det er okay?" jeg kigger undersøgende på ham, og han nikker så. Jeg kalder på Norah, og giver hende snor på.

"Drenge! Vi går lige en tur med Norah!" råber jeg inden jeg lukker døren efter os. Jeg går hen mod Harry og kigger op på ham, da han er lidt højere end mig.

"Hvad så? Hvad var det du ville tale med mig om?"spørger jeg og vi begynder at gå..

"Okay... Nu siger jeg det bare som det er.. Jeg ved godt at vi ikke har kendt hinanden i særlig lang tid endnu, men jeg er begyndt at holde ret meget af dig.. Og jeg kan måske lide dig som lidt mere end bare venner.." Han kigger genert og spørgende på mig, som om han fiskede efter en reaktion.

Jeg stoppede op og kiggede ham i øjnene.. Såååå grønne !!

"Harry....-" siger jeg, men bliver hurtigt afbrudt af Harry.

"Altså det er okay hvis du ikke føler det samme men jeg var nødt til at fortælle dig det!" Siger han meget desperat.. Jeg træder et skridt tættere på ham, og tager fat i hans overarmen for at sikre mig at jeg har hans fulde opmærksomhed.

"Harry tag det roligt! Jeg kan også godt lide dig.. Som mere end venner!" Smilet på mine læber er ikke til at tage fejl af, og jeg tror det er ret meget gengældt! Han tager blidt og forsigtigt fat i min kæbe, og jeg fat i nakken på ham. Jeg kommer tættere og tætter på ham, og jeg kan efterhånden mærke hans onde i ansigtet. Ikke at det gjorde noget overhovedet! Da vores læber mødtes, sprang der tusinde hvis af fyrværkeri rundt i hele min krop. Og det

kunne helt sikkert også ses, da jeg kunne mærke farven i mine kinder. Harry trak sig lige så stille fra kysset, men lagde dog sin pande blidt mod min.

"Der er et eller andet over dig Philippa. Jeg kan ikke helt beskrive det, men du er ikke som alle de andre.." Siger han mens han kigger mig dybt i øjnene, og et skævt smil på læberne..

 

 

                                                 ___________________________

 

Så kom der mere... Undskyld for ventetiden, men har haft ret travlt her for tiden...

Men jeg håber i kunne lide kapitlet, og at i kan bære over med mig :-)

- Asta

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...