-- Only Disappeared -- 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 3 dec. 2014
  • Status: Igang
Philippa McPherson er en 18 årig pige der bor langt uden for London, langt ude på Lars tyndskids marker. Der bor hun helt alene da både hendes mor og far uheldigvis er døde. Eller det vil sige, at hun bor der med sin hund Norah. Men en dag da hun er ud i skoven, høre hun et ordenligt brag. Det kommer oppe fra en vej der ikke ligger langt fra hvor hun er. Der finder hun en væltet bus, der ligger i grøften. Hun skynder sig derover, for at se om der er kommet nogle til skade. Inde i bussen finder hun 5 drenge, men ikke hvilke som helst drenge. Det er nemlig 5 verdensberømte drenge, mere precist drengene fra One Direction. (Tjek lige traileren)

22Likes
32Kommentarer
1493Visninger
AA

8. 🆔 ~ Kap. 6 The Truth ~ 🆔


Der er nu gået ca. en uge siden ulykken.. Faktisk 6 dage. De sidste bare dage har vi bare hygget os sammen. Vi har set nogle film, lavet mad (NIALL!!) , vi har været uden for og nu sidder drengene og jeg, og snakker inde i stuen sammen, mens Philippa er oppe på sit værelse. Hvad hun laver er der ingen af os der ved, men hun sagde hun havde brug for at være lidt alene. 

Det er forståeligt nok! Hun har levet alene i mange år, og pludselig dukker vi bare op. 

"Drenge?! Hvad gør vi?" spørger Liam og kigger rundt på os alle sammen. 

"Hvad mener du Liam?" spørger Louis, og ser MEGA forvirret ud. Og jep, jeg forstår ham godt.

"Jeg mener hvad vi skal gøre. Nu har vi været `savnet´ i 6 dage! Folk leder efter os! Der er ingen der ved hvor vi er jo!" Liam hæver stemmen, fordi han er bare frustreret. 

"Jeg ved det virkelig ikke!" jeg sukker, og kigger ned på mine hænder er flettet sammen i mit skød. På en eller anden måde vil jeg sygt gerne hjem. Men på den anden side vil jeg bare ikke!!

Jeg savner min familie!! Men vi har bare haft det så sjovt, og vi har ikke skulle tænke på om verdenen! Ingen ved vi er her, så der er heller ikke nogle nogle syge fans der render efter en hele tiden. Ingen fotografer, der hele tiden tager billeder. Misforstå mig ikke! Jeg elsker mit job, og jeg kunne ikke ønske et beddere. Men det kan blive for meget! Alle de rygter der går om en, bare fordi man gør den mindste fejl, eller bare snakker med en pige går der rygter om at vi dater, når vi bare snakker venskabeligt!! Nogle gange ville jeg ønske at vi bare kunne gå almindeligt på gaden uden at der er nogle der ligger mærke til en. Eller at når man møder nye mennesker, at de altid skal sige `Hey du er da ham Harry Styles fra One Direction´ Ja det er jeg, men kan du ikke bare se mig som Harry Styles? Ja jeg er jo med i One Direction, men det er bare som om at når man er med i bandet er det det eneste som folk kan se i mig. At jeg er berømt og har penge. Flot. 

"Jeg kan lide det liv vi har. Bandet og familien.... Men jeg kan altså rigtig godet lide tanken om at blive her.. " jeg kigger rundt på de andre der nikker.

"Vi kunne måske lige snakke med Philippa om vi ikke må blive.. Bare et stykke tid?" siger Niall.

"Ja og så er det nok også en god ide at fortælle hende vi er verdenskendte.. Det virker ikke som om hun har opdaget noget endnu.." siger Louis. 

"Skal vi så ikke snakke med hende om alt det her senere i aften efter aftensmaden?" spørger jeg.

"Jo det lyder som en god ide." vi bliver alle sammen enige, og sidder enlig bare og tænker lidt alle sammen. Der er ingen der siger noget, og det er faktisk ret rart..

Jeg kan høre trin på trappen, og ned kommer Philippa. Hun kigger på os alle sammen og smiler.

"Hvad så.. Er nogen der vil med ud at gå med Norah??" jeg kigger ned på den 'lille' søde hun der står ved siden af hende.. 

"Det vil Harry gerne! Det er jeg sikker på." kommer det fra Louis. Jeg kigger over på ham, og han smiler. Niall lukker et lille fnis ud, og Liam smiler bare til mig. Hvad er der galt med dem?   

"Okay så. Lad os kommer af sted så!" jeg rejser mig fra sofaen, og går mod hoveddøren med Philippa gående bag ved mig med hunden. Jeg kommer ud i entréen, og tager mine sko på. Jakken behøves ikke da der mindst er 23 grade udenfor. Jeg går ud af døren, og kigger ind i huset hvor Philippa liger er blevet færdig med at tage sine sko på. Hun kommer ud til mig.

"Hvor skal vi gå hen?" hun kigger op på mig, da der er omkring 10 cm højde forskel.

"Jeg kunne godt tænke mig at se den sø der?" hun nikker, og vi begynder at gå mod søen.

Norah løber derud af, da hun nok er vandt til at gå rundt her omkring.

Vi kommer ud til søen hvor vi sætter os ned, imens Norah leger i vandkanten.

"Hvad så.. Hvor kommer du fra?" spørger Philippa.

"Jeg er født i Cheshire, men flyttede til London senere hen." jeg kigger på hende og smiler.

"Men hvordan mødte du så drengene, og hvorfor var der ikke flere i bussen da den kørte galt?"

Jeg var meget i tvivl om, om jeg skulle sige det nu.. Eller vente?

"Det vil du finde ud af senere på aftenen... De andre drenge vil også være der.." hun kiggede op på mig. Jeg kiggede hende dybt i øjnene. Hun har de smukkeste brune øjne. Jeg læner mig ind mod hende, så mine læber kun er få centimeter fra hendes. Jeg skulle lige til at gå de sidste centimeter, men bliver afbrudt af Niall der kommer løbene.

"Vi skal SSPPPPIIIIISSEEEEE!!!" jeg flytter mig hurtigt væk fra hende og kigger over på Niall.

"Afbrød jeg jer i noget?" han kommer nærmere og nærmere. 

"Det ved man jo aldrig..." sagde jeg med et lumsk smil på læberne.

"Når min vi skal spise nu, så vi skal komme tilbage nu... Vi har lavet lasagne!" jeg grinte af ham og rejste mig op. Jeg rakte min hånd ned til Philippa for at hjælpe hende op også.

Vi kaldte på Norah og så træskede vi ellers hjem af..

 

 

                          ________________________________________________

 

 

"- og så sad de helt tæt op af hinanden. Jeg tror de var igang med at kysse!!" Niall er igang med at fortælle de andre om hvad der skete da han kom for at fortælle os vi skulle spise. De flækkede af grin alle sammen, bortset fra mig og Philippa. Jeg kiggede over på hende og så hun rødmede ret så meget. Jeg smilte til hende, som ikke just hjalp hende. Hun rødmede bare endnu mere. 

"Se drenge... Hun rødmer !!" råbte Louis mens han skrald grinte..

"Hvor er i barnlige!!" nærmest råbte jeg for at komme igennem hos dem.

" Philippa.. Der er noget vi gerne vil fortælle dig." kom det fra Liam der var stoppet med at grine.

De andre stoppede med at grine, da de nok om i tanke om det.

" Du ved... Vi er med i et band.. Et band der hedder One Direction.... Og vi er ret kendte.. Faktisk verdens kendte... Og vi-" Liam blev afbrudt af Philippa.

"Ej er i One Direction? Jer har jeg hørt om!! Jeg elsker jeres musik!! Jeg kan faktisk spille nogle af jeres sange på klaver!" wow den havde jeg ikke set komme.. 

"Kan du? Må vi høre ??" spørger Zayn.

"Øhh.. jo da... Men jeg er ikke så god.. " vi rejser os fra bordet og går mod stuen hvor klaveret står. Hun sætter sig på klaver bænken, og begynder at spille intro'en til Little Things.. 

Efter intro'en  begynder hun at synge første vers:

 

" Your hand fits in mine like it's made just for me 
But bear this mind it was meant to be 
And I'm joining up the dots with the freckles on your cheeks
And it all makes sense to me"

 

hun har verdens smukkeste stemme!! det siger jeg jer!! Perfekt!

Efter første vers begynder hun at synge igen.

 

" I know you've never loved the crinkles by your eyes when you smile
You've never loved your stomach or your thighs 
The dimples in your back at the bottom of your spine 
But I'll love them endlessly"  

 

Og så hopper vi alle sammen på i omkvædet.

 

"I won't let these little things slip out of my mouth 
But if I do, it's you, oh it's you, they add up to 
I'm in love with you and all these little things" 

 

Vi stopper igen for at lade Philippa synge videre.

 

"You can't go to bed without a cup of tea
Maybe that's the reason that you talk in your sleep
And all those conversations are the secrets that I keep 
Though it makes no sense to me 

I know you've never loved the sound of your voice on tape 
You never want to know how much you weigh 
You still have to squeeze into your jeans
But you're perfect to me "

 

og igen hopper vi alle sammen på.

 

"I won't let these little things slips out of my mouth
But if it's true, it's you, it's you, they add up to
I'm in love with you and all these little things"

"You never love yourself half as much as I love you 
You'll never treat yourself right darling but I want you to 
If I let you know, I'm here for you
Maybe you'll love yourself like I love you oh" 

 

Jeg kan godt siger jer, hendes stemme.. Waoww..

 

"I've just let these little things slips out of my mouth 
Because it's you, oh it's you, it's you they add up to 
And I'm in love with you (all these little things) 
I won't let these little things slip out of my mouth 
But if it's true, it's you, it's you they add up to 
I'm in love with you, and all your little things" 

 

Og hun sluttede sangen af. Hun vendte sig om mod os, og vi begynder at klappe.

"Wow du synger jo fantastisk!!" bryder Liam ind.

"Ja du gør!" bryder vi andre ind.. 

"Men det har været en god lang dag. Skal vi se at komme i seng?!" 

Vi går oven på og går i seng.. Det eneste jeg tænkte på hele natten, var Philippa..

 

 

-----------------------------------------------------------------------------

 

Undskyld slutningen.. Havde ikke så meget tid.. Undskyld for vente tiden og evt. fejl..

Det er sommerferie nu.. Håber at jeg derfor for mere lyst og mere tid til at skrive på denne movella... See you later! ♥️♥️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...