-- Only Disappeared -- 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 3 dec. 2014
  • Status: Igang
Philippa McPherson er en 18 årig pige der bor langt uden for London, langt ude på Lars tyndskids marker. Der bor hun helt alene da både hendes mor og far uheldigvis er døde. Eller det vil sige, at hun bor der med sin hund Norah. Men en dag da hun er ud i skoven, høre hun et ordenligt brag. Det kommer oppe fra en vej der ikke ligger langt fra hvor hun er. Der finder hun en væltet bus, der ligger i grøften. Hun skynder sig derover, for at se om der er kommet nogle til skade. Inde i bussen finder hun 5 drenge, men ikke hvilke som helst drenge. Det er nemlig 5 verdensberømte drenge, mere precist drengene fra One Direction. (Tjek lige traileren)

22Likes
32Kommentarer
1500Visninger
AA

6. 🚌 ~ Kap. 4 Back To The Bus ~ 🚌

 


 

 

 

 Jeg vågner op til endnu en smuk nu dejlig, vidunderlig, solskinsdag. Men med Niall ved min side. Han var bare ikke vågnet endnu. Men jeg var nødt til at komme op, da der var ting der skulle gøres. For ikke at vække Niall, listede jeg mig ud af sengen så godt som jeg nu kunne.

" Hmm.. Ja bare kom med 1 ekstra tallerken.. Jeg er meget sulten.... " lød en svag mumlen ovre fra Niall. Sikke nogle mærkelige tanker den dreng render rundt med!!

Jeg åbner forsigtigt døren op og lukker den igen efter mig. Jeg når lige at vende mig om, før Harry stod lige foran mig.

"Ahh !! Fuck du gav mig et chok! Det må du aldrig!! Og jeg mener aldrig, gøre  igen!!" fuck man!

Var drengen ude på at slå mig ihjel eller hvad!!

"Det må du undskylde! Det var ikke min mening at du skulle blive så forskrækket!! Jeg ville bare sige godmorgen." siger Harry og smiler. 

" Ja godmorgen til dig også så da. Jeg vil ned for at lave noget morgen mad nu. Vil du med ned?" jeg kigger spørgende på ham, og han nikker. Jeg går ned af trapperne, og ind i køkkenet.

Jeg kigger lidt i køleskabet og begynder på at lave nogle små pandekager.

" Skal jeg hjælpe dig?" jeg vender mig om, og kigger ind i hans smukke grønne øjne. Jeg tager mig selv i at kigge ind i dem, i lidt for lang tid. Pokkers.

" Ja det må du da gerne. Hvis du vil dække på bordet. " jeg viser ham hvor de diverse ting er, og fortsætter med at lave mine pandekager.

Da dejen er lavet og jeg er igang med at lave den første pandekage, kommer der en styrtende ned af trapperne. Der lyder et bum. Jeg tror der var en der faldt ned af trapperne.

"SKAL VI HAVE PANDEKAGER!!" råber personen. Jeg kunne ikke lige høre hvem det var.

Harry begynder at flække af grin, da han kunne se og høre, hvem det var.

Lidt efter kommer Niall frem.

" YEEESSSS!!!! Det er lang tid siden jeg har fået det!! JUBBIIII !!!" han begynder at danse rundt, og dufter til panden. Hvad fanden har den knægt gang i?!

 Jeg kigger over på Harry, med undren plantet i ansigtet.

" Hvad fanden laver Niall?" spørger jeg Harry, der bare ryster på hovedet.

" Han er bare meget mad glad.. Vi for ikke rigtig pandekager så tit. Ihvertfald ikke til morgenmad!!  Så han er bare lidt glad.. " jeg nikker. Ja bare en smule.

Lidt efter kommer retsten af drengene ned. Alt er klar, nu skal der bare spises.

Vi satte os til bordet, og vi fik spist. Vi sidder enlig bare og snakker..

" Jeg har tænkt lidt på, om i ikke ville et smut forbi jeres bus. Hvis i har nogle ting i ville have med ud? Hvis i har lyst?" jeg kigger på dem, og de nikker alle sammen.

Vi rejser os fra bordet, og pakker væk. Opvasken kan tages senere.

Vi går ud i gangen og tager vores sko på. Jeg er den sidste der går ud af døren, med Norah i hælene. Jeg låser ikke efter mig, da der nok ikke er nogen der ved hvor jeg bor.

" Må jeg spørge hvorfor dine forældre døde?" spørger Louis. Jeg kigger over på ham. Han ser lidt bange ud. Han er nok lidt bange for hvordan jeg vil regere.

" Det er helt okay. Det er snart 12 år siden det hele skete. Min far døde dagen efter min 6 års fødselsdag. Jeg var med min mor og far ude i skoven, ikke så langt fra der hvor jeg fandt jeres bus og her fra hvor vi er nu. Der ligger en sø, som jeg rigtig gerne ville lære at svømme i. Min mor sidder på bredden, og min far er ude for at lære mig det. Jeg svømmer længere og længere ud, og jeg kan ikke nå bunden længere, og går i panik. Jeg kommer under vandet, men min far hjælper mig op igen. Jeg kommer ind på bredden igen men det gjorde han ikke. Og jeg ved ikke hvad der gjorde at han ikke kom tilbage, men jeg har altid undret mig over hvorfor. Det var et stort tab. Iser for min mor. Et par måneder senere begik hun selvmord. Jeg boede selv i et godt stykke tid, indtil min onkel kontaktede mig. Han vidste ikke de var døde. Jeg boede så hos ham i London et par år, men jeg kunne ikke falde rigtigt til. Så kom jeg tilbage hertil, men min onkel betaler alt jeg behøver."

Vi er efterhånden så tæt på bussen nu, at vi kan se den. Den ligger hvor den lå sidst vi så den. I grøften.
"Det en hård barndom du har været igennem! Det må være hårdt.." siger Liam.
"Ja det er det også.. Jeg har tit mareridt om det hele. Så vågner jeg op helt for mig selv. Men jeg ved jo at jeg har Norah.." siger jeg og kigger ned på hende. 
" Du siger altså bare til hvis der er noget du vil snakke om.. " siger Liam og kigger meget alvorligt over på mig. " Du skal vide vi er der for dig. "
Jeg nikker, og kigger igen ned på Norah. 
"Så er vi ved bussen.." siger Harry.
Jeg kigger frem, og rigtig nok ligger bussen der. Vi går de sidste 10 meter derhen, og de går ind i bussen. Jeg sætter mig ned i græsset og Norah ligger sig ved siden af mig. Jeg sidder og leger lidt med hende, og roder i hendes pels. Jeg finder en pind i græsset, og kaster den. Og som forventet render hun efter den. Hun kommer tilbage igen med pinden i munden. Jeg skal lige til at kaste den igen da der er en der kommer ud af bussen igen. 
"Hey!" hvorfor jeg gør det ved jeg ikke, men jeg kaster pinden i retningen af Harry som kom ud af bussen, og den rammer ham. Norah løber efter pinden og springer op på Harry så han falder om kuld, med Norah oven på sig. 
"Hvad fanden!" siger Harry, og der kunne jeg ikke holde det inde mere. Jeg griner så meget, og harry kunne heller ikke holde masken til sidst. 
"Hvad så? Vil i med hjem nu?" De andre drenge kommer ud af bussen med deres ting. De kigger mærkeligt på os. 
"Ja det er vi." siger jeg, og går hen og hjælper Harry med at komme op igen.
Og så var vi ellers på vej hjem ad igen..

 

 

                         _____________________________________________________

 

 

Så kom der igen mere ... Det vil sige 2 kapitler i rap.

Næste kapitel bliver ikke helt normalt, og ikke som det plejer, og så siger jeg ikke mere..

Jeg har lidt travlt lige for tiden. Lige nu sidder jeg i sommerhus, og på søndag skal jeg til konfi hos min bedste veninde. Fra mandag- fredag er jeg på lejrtur i københavn.. så jeg håber jeg kan nå at få skrevet noget inden mandag... nu må vi se.. Lig en kommentar, det ville være dejligt..

See U Later :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...