-- Only Disappeared -- 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 3 dec. 2014
  • Status: Igang
Philippa McPherson er en 18 årig pige der bor langt uden for London, langt ude på Lars tyndskids marker. Der bor hun helt alene da både hendes mor og far uheldigvis er døde. Eller det vil sige, at hun bor der med sin hund Norah. Men en dag da hun er ud i skoven, høre hun et ordenligt brag. Det kommer oppe fra en vej der ikke ligger langt fra hvor hun er. Der finder hun en væltet bus, der ligger i grøften. Hun skynder sig derover, for at se om der er kommet nogle til skade. Inde i bussen finder hun 5 drenge, men ikke hvilke som helst drenge. Det er nemlig 5 verdensberømte drenge, mere precist drengene fra One Direction. (Tjek lige traileren)

22Likes
32Kommentarer
1498Visninger
AA

5. 👦 ~ Kap. 3 The Boys ~ 👦

 

 

 

 


Jeg kravler videre hen imod drengene der ligger sammenfoldet i bussen.
Så vidt jeg kunne se var der 5 drenge, men det tænkte jeg ikke så meget på. 
Jeg tænkte kun på at hjælpe dem, så jeg trak den ene af dem, væk fra de andre.
Det var en dreng med brunt hår. Han blødte fra ansigtet, og lidt fra hovedet.

Han har nogle flænger i ansigtet, men der er ikke nogle åbne sår, heldigvis!

Jeg trak ham ud af bussen, lagde ham i vejkanten, og gik ind igen.

Jeg fik hjulpet dem alle sammen ud, og jeg sidder ved siden af dem, da jeg ikke bare kunne gå fra dem. 3 af dem begyndte så småt at vågne op, men der var stadivæk to af dem der ikke var vågnet. Drengen jeg først havde fået ud, var vågnet, og sad nu ved siden af mig.

"Hvad er der sket med jer?" spørger jeg ham, da han ikke selv siger noget.

"Jeg.. Jeg.. Jeg ved det ikke... Lige pludselig var chaufføren der ikke mere.. Han sprang ud af vinduet.. Han... Han ville ikke leve mere.. Og så.. Så kan jeg ikke huske mere." han kiggede ned, og en tåre trillede ned af hans kind. Jeg klappede ham trøstende på skulderen, og kaldte så på Norah, som løb rundt om os.

"Hvad sker der?"

Så var der endnu en brun håret dreng der også var vågnet. Han kiggede rundt, men kiggede så ned i jorden. Han sukkede, og kiggede op på drengen der sad hved min side.

"Hvad gør vi Louis?" sagde drengen der lige var vågnet.

"Jeg ved det ikke.. måske vi skulle prøve at vække de andre?" sagde drengen der jo så hedder Louis. De gik rundt og ruskede lidt i dem alle, men der var kun en af dem vågnede op.

Og der var en dreng med sort. Jeg ved ikke hvad de to hedder, men det er også ligegyldigt lige nu. Nu skulle de bare hjælpes. Jeg snakkede lidt med ham fyren der hedder Louis. Vi har snakkede lidt sammen, og vi bliver til sidst enige om, at de kan kommer hjem til mig. Jeg ved ikke hvor lang tid. Men de skulle vel også hjem på et eller andet tidspunkt, regner jeg da med..

Men der var 2 drenge der ikke var vågnet endnu.. Det var en lyshåret og en mørkhåret dreng..

Jeg har ikke helt styr på hvem der er hvem, men det skulle nok komme..

Vi bar de 2 drenge hjem da de jo ikke selv var vågnet op, og derfor heller ikke kunne gå selv..

Det giver mening... Men vi var 4 der var "vågne" så vi var 2 og 2 om at bære en dreng..

Jeg hjalp Louis med at bære drengen med det brune hår.. Han havde nogle smukke krøller..

Meget charmerende!! Og det var ikke ironisk ment!!! Han er lidt tung, men det gik..

Vi kom hjem til mit hus, hvor vi bar dem ind i huset, og lagde dem i mine sofaer.

De andre drenge sad på en stol i køkkenet, mens jeg gik ud for at hente min førstehjælps kasse..

Jeg kom ud på badeværelset..

Tog tasken/kassen, og et glas med pernodiler og smertestilllende, og gik tilbage til drengene..

De sad og snakkede lidt sammen, men de var stadivæk meget chokerede, og det er jo forståeligt nok.. De har lige været ude for en ulykke.. De 2 drenge der var bevidstløse, begyndte at rykke lidt på sig, men de har stadivæk ikke åbnet øjnene.. Jeg gik over til køkkenbordet, satte tasken og pillerne. Jeg pakkede de ting ud jeg skulle bruge, og vendte mig mod drenge.

"Hvem vil først?" jeg kiggede rundt på dem alle 3. De kiggede selv lidt rundt på hinanden.

"Det skal jeg nok gøre." sagde Louis, og rykkede sin stol over til køkken bordet, og kiggede på mig. Jeg er jo ikke læge eller sygeplejeske, så jeg kunne ikke syg eller noget.

"Jeg renser lige dine sår.. det kan godt svige lidt." sagde jeg, og rensede de sår han havde i panden, på kinden, og på hagen. Han rynkede panden, da  det nok sveg.. Jeg fniste lidt af ham.

"Hvad griner du af?" sagde Louis, med lidt rynkede bryn.

"Du er en tøsedreng... Ved du godt det?" sagde jeg, imens jeg rensede det sidste sår.

"Ingen skal kalde mig for en tøsedreng!" han kiggede på mig med et stramt ansigt, men kunne heller ikke selv lade være med at smile til sidst.

"Så." sagde jeg, da jeg var færdig med at rense sårende. Jeg sagde rense servietten på bordet og fandt sådan nogle tape plastre frem.. Det er sådan nogle plastre der holder sammen på såret. Det ligner ikke et plaster, men det er det. 

Jeg satte de sidste plastre på hans sår, og et på hans flækkede øjenbryn.

"Nu er du færdig.. Kan du ikke gå over for at se om du kan vække de 2 andre der ovre i sofaerne?" sagde jeg, og Louis gik derover.

"Hvem vil så nu?" spørger jeg de andre 2 drenge. De kigger lidt på hinanden, og det ender med at den sort hårede dreng kom herover. Han satte sig på stolen, og kiggede mig i øjnene.

"Hvad er det så du hedder?" spørger jeg for at få en samtale igang.

"Jeg hedder Zayn. Og du hedder?" sagde drengen der åbenbart hedder Zayn. Smukt navn..

"Jeg hedder Philippa.. "jeg smiler til ham, og renser hans sår.

"Det sviger lidt." sagde jeg, og kan ikke lade være med at grine, da han gør det samme som Louis. Jeg rensede sårende færdigt, og satte plastre på.

"Så er du klar igen." jeg smiler til ham, og han rejser sig fra stolen.

"Tak for hjælpen." han smiler også til mig, og går over til Louis..

 Jeg kigger over på den sidste dreng, og kigger om han har nogle sår der skal renses.

"Jeg kan ikke rigtig se nogle sår du skal have renset?" jeg kigger på ham, og han ryster på hovedet..

 "Nej det tror jeg heller ikke at jeg har. " han smiler til mig, og stiller sig foran mig.

"Liam.. Og du hedder Philippa?" Liam rækker mig hånden, og jeg nikker..

"Ja det er mig." jeg smiler til ham, og kigger over på sofaerne.

"Og de andre 2 er?" jeg kigger spørgende på ham.

"Ham den lyshårede er Niall, og ham den brunhårede med krøllerne er Harry.. " jeg nikkede..

 Jeg kunne se de begyndte at åbne øjnende, så jeg tog mine ting, og gik der over med Liam.

 Jeg undersøgte dem lidt og kunne ikke se de største flænger eller så i deres ansigter.

Drengen med det lyse hår, der jo så hedder Niall, havde hvidst nok kun et flækket øjenbryn.

Jeg rensede det, og satte plaster på. Der var lidt akavet stilhed, men Liam brød den.

"Bor du her alene? " han kigger på mig, og jeg nikker.

"Ja jeg bor her alene. Borset fra at jeg jo har Norah." jeg kigger mig omkring efter hende, og kan se hun tulre rundt bag sofaerne. Harry og Niall satte sig op, for at kunne følge med i vores samtale. Vi sad lidt og snakkede, og jeg har det enligt godt med at være i drengenes selskab.

"Hvor er din mor og far?" spørger Niall. Jeg kigger ned.

Det var ikke et spørgsmål jeg regnede med at han ville stille mig.

"De er døde..." sagde jeg, og jeg kiggede stadivæk ned, da jeg ikke turde andet.

"Det må du undskylde... Det er jeg altså ked af at høre.. Du må sige til hvis du vil snakke om det, eller har brug for hjælp.." sagde Niall. De andre drenge gjorde sig enige med Niall.

Jeg kiggede op på drengene. Jeg havde lige mødt dem, og de var allerede vildt søde..

"Tak skal i have... Nu har jeg efterhånden levet alene så længe... Så det er altid dejligt med lidt selvskab!" sagde jeg, og kiggede rundt på drengene, som sad og nikkede.

Jeg fik tvunget et smil op på mine læber, da der var blevet en akavet stemning.

"Når men skal vi begynde at rede op? Så kan vi spise bagefter!" sagde jeg, og klapper i mine hænder, og rejser mig op.. Drengene rejser sig op, og vi går ovenpå..

Jeg går ind på et af de tomme værelser, og finder et lan til 2 dobbelt senge.. Jeg fandt også 5 dyner, og 5 dyne betræk, og gik så ind på det første værelser.. Drengen stod også der inde.

 "Når.. Jeg har 3 dobbelt senge.. der er en af jer der skal sove inde hved mig, eller på sofaen. Det er op til jer.. Og ellers skal i bare sove 2 og 2.. Hvem sover hvor?" jeg kigger på dem alle.

"Jeg vil gerne sove med Liam." siger Zayn..

"Og jeg snubber Harry.. Sorry Philippa.. Du har fået Niall...." Louis laver et sad face...

"Hvis han ikke vil sove på sofaen.." sagde jeg, da han ikke skulle føle sig for presset.

"Ej det går sku nok.. Hun bider jo ikke.. Og når der er ingen der vil sove med mig, så gider jeg heller ikke sove med jer!" Niall kigger fornærmet på dem alle sammen, men ender med at få et grineflip. Han har sku et spøjst grin.. Det må jeg sige..

"Så skal der redes senge.." jeg kaster hver deres sove "udstyr" til dem alle, og viser dem hvor de skal sove henne.. Jeg følger Niall ind på  mit værelse, og smider mig i sengen..

Han for lagt dynen klar, og vi går neden under igen.

De andre er stadivæk igang med at rede deres senge, så Niall og jeg begynder at lave maden klar, da vi alle er ved at være godt sultne!

Jeg kunne mærke på de her drenge, at de kunne blive nogle gode venner..

Og så virker de meget flinke!! Nu skulle jeg bare passe på, at jeg ikke ender med at blive såret..

Lige som dengang i London.. Men alle er jo ikke ens.. Eller hvad??

 

 

_________________________________________________________________________

 

Så kom der mere igen.. Hvad synes i om historien nu?

Hvad tror i der sker nu? Og hvem tror eller håber i på hun falder for?

Giv en kommentar, det ville gøre mig lykkelig!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...