Bullets l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
St. James Public high, er en meget berygtet skole, blandet andet fordi det er den skole for kriminelle unge, som alle frygter. Den ligger i den mørkeste del af London, og eleverne der går der, er ikke ligefrem nogen man har lyst til at støde ind i, en mørk aften på den lokale pub. Der er ikke noget som helst kriminelt ved Noah Newton, men på grund af en dem fejltagelse, sender hendes rige familie hende fra Amerika, til Londons kriminelle skole, og der skal hun omgås med nogle af de mest barske typer hun i sit liv vil komme til at møde, og en storbys pige som Noah, er ikke en der passer ind i det miljø. Dog får nogle drenge uset den flotte Græske/Amerikanske pige, og noget endnu større drama begynder, og Noah overvejer op til flere gange at stikke af, for altid.

49Likes
20Kommentarer
10397Visninger
AA

24. [] The cousin [] 

" Det er noget alle skoler gør her i London, hvis du altså er i skole kometen som mig. Du bliver nød til at kende til alle andre personer i det her område, " Chloe rakte mig en stak røde bøger, da vi fik sat os til rette nede på biblioteket.

" Så derfor skal vi kigge alle årbøgerne igennem fra forskellige skoler? " spurgte jeg forvirret. Jeg havde mødt Chloe i morges, og vi havde snakket lidt om det opkommende grupper der kom i skolen. Det var en ny ting, og fordi at jeg ikke havde meldt mig til nogle skolegruppe eller hold, havde Chloe en stor idé til det.

Jeg havde derfor fulgt med hende ned på biblioteket i min fritime, som jeg altid havde mandag middag.

"

 

Uh, kig Saint High igennem, det har nogle lækre fodbold spillere, " sagde hun ivrigt og klaskede op på en tilfældig side i bogen, og med et grin fik jeg kigget på det.

Det var ikke en bestemt det her, at man skulle melde sig til noget, men det var en god idé hvis jeg ville have tiden til at gå.

Mit blik gik over det forskellige typer og stoppede ved en hel speciel type, som for lidt siden var ved at overfalde og voldtage mig hvis han havde fået chancen. Det var fucking Travis. Travis Cox.

Cox?

 

Jeg troede han var noget ældre end mig, men så så man bare der. Han gik på en fucking high school inde i London.

Bare synet af mig, gav mig kuldegysninger, og jeg var hurtig til at klappe bogen sammen. Måske skulle jeg bare holde mig fra alle de her forskellige grupper, og fokusere lidt ekstra på min lektier.

Selvom Pieper sagde at der var umuligt, og det var der jeg brugte alt min tid. Det kunne hun også sagtens sige, når hun først kom om aftnen, efter at være sammen med Zayn hele tiden. Jeg sagde godt om deres forhold, men hun var godt nok savnet lidt på værelset.

" Er der noget galt? " spurgt Chloe og kiggede ned på det lukket årbog foran mig. Jeg kunne ikke fortælle ham de to episoder ved Travis, for så ville første rygterne vandre rundt om mig her på skolen, og det var det sidste jeg ville lade ske.

 

" Nej, jeg indså bare at de her ikke er noget for mig. Jeg har alt for mange lektier for tiden, " fortalte jeg hende, og sendte hende det største smil før jeg rejste mig og satte min stol på plads.

Chloe tog årbøgerne til sig, og nikkede erkendende. " Jeg forstår det godt, men du siger bare til Noah. Jeg kan altid bruge en ekstra hånd, " 

" Selvfølgelig, " svarede jeg og smuttede ud af biblioteket, inden jeg stødte ind i brystet på en fyr, som jeg tabte min ene bog.

Før jeg nåede at dukke mig, kunne jeg så ned i noget mørkt rodet hår, og det vidste mig at fyren var Alex og at han lige havde samlet min bog op for mig.

Jeg havde slet ikke snakket med ham, siden festen, og som jeg kan huske kyssede jeg med ham og han gav mig sit nummer.

 

Han var rigtig sød mod mig, lige indtil Harry kom og var utrolig dramatisk og derfra har jeg ikke lyst til at fortælle.

De ord har jeg slet ikke i mig, og jeg ved ikke om det er fordi jeg stadig føler mig beskidt fordi at jeg havde nydt det sådan, og det lignede mig overhoved ikke. " Det må du undskylde Noah, " skyndede han at undskylde, og han rakte mig hurtigt min bog. Jeg må indrømme at det ikke kun var fordi at jeg var fuld at han så godt ud.

Han var virkelig attraktiv, og det var ærgerligt at jeg ikke havde lagt mærke til ham lidt før. " Det er okay, " smilte jeg.

Bag ved ham, oppe af en væg, stod Harry og jeg kunne mærke at panikken tog over mig, da jeg så hans blik søge rundt, alle andre steder end lige på mig.

Hvad skulle jeg sige til ham? eller skulle jeg overhoved sige noget til ham? Han kiggede ned i sin mobil, igen og virkede helt optaget så jeg kunne lettet ånde ud.

 

" Jeg har tænk meget dig siden festen, Noah, måske vil du med ud og have noget frokost idag? " spurgte han og trak en hånd igennem hans hår.

For at være helt ærlig, havde jeg ingen interesse i at starte noget op igen siden det med Niall, men frokost kunne være hyggeligt. " Oh, det ville være hyggeligt men jeg har bare en meget vigtig aflevering som jeg skal have la.. " Jeg afbrød mig selv, da jeg Alex op i øjnene og jeg kunne umuligt sige nej.

Det var bare noget interesseret ovre ham, og jeg havde det ikke i mig at sige nej. " Men det kan vente. Jeg vil meget gerne spise frokost med dig, " svarede jeg ham. Kærligt lagde han en hånd på min hofte, på en meget forsigtigt måde.

Sådan ville Harry aldrig rører mig, han ville gøre det mere intenst. Alt være mere intenst med Harry, og jeg nød det virkelig meget.

 

Mit blik mødtes med hans, og mit hjerte begyndte at banke mod mit bryst, og jeg kunne mærke hvor nervøs jeg pludselig blevet.

Han kiggede på Alex, og rynkede med sit øjenbryn, som om han prøvede at sige noget lige nu, og jeg vidste at han ikke var særlig henrykt over ham.

" Super, jeg kommer forbi dit værelse, efter skole. " forklarede han, og smuttede med en flok fyrer der kom gående i forbifartende imod os. Jeg smilede, og gik med usikre skridt hen mod Harry. Han havde et irriteret flabet smil på læbet, det smil han hovedet når hun skulle til at sige eller gøre noget rigtig provokerende.

" Du hører virkelig aldrig efter, " mumlede han og tog fat i min hofte. En underlig følelse igennem min krop, og jeg måtte tage mig sammen, for ikke at føle noget som jeg ikke burde føle. " Bare fordi du siger jeg skal holde mig væk, betyder det jo ikke at jeg gider at lytte, " svarede jeg og tog fat i hans hånd, så han automatisk slap min hofte med et suk.

" Hvorfor er du ikke bare ligeglad, med det Harry? " Jeg lagde mine arme, over kors og hans mund blev til en let streg.

 

Jeg var vild med, når han blev helt målløs og ikke vidste hvad han skulle sige. Jeg havde lyst til at fortælle om hvad jeg havde fundet ud af om Travis, men han vidste det sikkert. 

 

***

 

" Det var derfor Horan nærmest smadrede mit hoved med en volleybold i idræt! " grinede Alex, da jeg havde fortalt om ham at det var ovre med Niall.

Jeg havde ikke set meget til Niall og det var jeg glad for. Det var så akavet når jeg så så ham, for jeg holdte nok af ham på et punkt, men var bare så såret, at jeg ikke ville indrømme det. Han var stadig den Niall, jeg kender men jeg burde ikke, komme i nærheden af ham.

" Hvorfor gjorde han det? " gispede jeg, og lagde mit bestik fra mig. Alex havde givet mad, på en café der kun lå et lille stykke fra skolen, og det smagte virkelig godt.

Alex var lige så sød som jeg syntes han havde været til festen, og han grinede af det meste jeg sagde.

 

Hvis jeg kom op med noget sjovt i Harrys selvsskab, kiggede han enten underligt på mig eller kom med en flabet kommentar, som altid.

Jeg rystede straks tanken om Harry af mit hovede, at det gjorde helt ondt. Jeg skulle altid sammenligne ham til alle, og det gjorde mig så syg i hovedet. Alex var fin, og Harry var bare en egoistisk flab som hele tiden overtog mine tanker.

" Fordi vi stod i den her store gruppe, og nogle af fyrene snakkede om at tage over i centeret, men så forklarede jeg at jeg ikke kunne komme ud med dig, så da vi skulle komme igang, fyrede han bare bolden i hovedet på mig, " grinede Alex, mens han rystede på hovedet af det.

Hvis det var Harry havde nok slået Niall halv ihj.. Stop, Noah! Stop, med at sammenlign ham, han er ikke det værd! Du sidder her med en sød og lækker fyr, som rent faktisk gerne vil dig! En der ikke er med dig den ene dag, og ignorere dig den anden.

 

" Det må du undskylde. Jeg vidste ikke at han tog det sådan, " undskyldte jeg på hans vegne, da jeg nok regnede med at Niall ville være den sidste til at gøre sådan, måske havde han også en aggressiv side, lige Har.. Damn it, Noah!

" Tak for middag, Alex. Det var rigtig hyggeligt, " sagde jeg og smilede stort til ham. Han var så nuttet som han sad der i hans carry farvede sweater, og lette røde kinder. Alex havde lige betalt for middagen, og vi stod nu oppe for at sige farvel. H

an gav mig et hurtigt kys på kinden, før han var ude af døren. Jeg tog min jakke over mig, og tog fat i min taske, som jeg tog over skulderen, og gik ud med udgangen, lige idet jeg opdagede noget virkelig underligt.

 

Harry Styles sad i en hvid skjorte, og drak hvidvin med, en fyr i sort sweater, med mør.. Det her kan ikke blive mere, skørt, Harry sad og spiste middag med Travis Cox. Idioten som uden held prøvede at voldtage mig.

Ham Harry havde givet udtryk for at hade, så hvad fanden handlede det her overhoved om. Jeg gemte mig bare et hjørne, mens de rejste sig op, og sagde farvel præcis ligesom mig og Alex, bare at de krammede hinanden. 

De krammede hinanden! Jeg holdte øje med Travis gå ud af døren, og var ude af syne uden jeg små løb, og satte mig der hvor Travis havde siddet.

Harry sad foran mig, helt optaget af sin mobil, og det var først da jeg rumsterede med med stolen og han kiggede op.

Han fik et chok, og tabt sin mobil ned på det hårde stengulv. " For god sake, Noah. Hvad fanden har du gang i! " skældte han vredt ud og samlede sin mobil op for gulvet, og tjekkede på alle sidder om den var gået i stykker.

 

 Det var han sørme heldig. " Hvad jeg har gang i? Hvad har du gang i? Du sidder og snakker med Travis Cox!! " udbrød jeg irriteret, og trak i mit hår. Han så overrasket ud over hvad jeg sagde, af hvad viste jeg ikke.

" Cox? Noah, hvad fanden snakker du om? " Han havde lænede sig ind over bordet, og kiggede til alle sidder.

 

Jeg rynkede med brynet, han vidste jo udemærket godt hvad jeg snakkede om. " Hvor har du fundet det? " spurgte han nervøs, og lod en hånd roede hans hår igennem.

Hans øjne lyste af nervøsitet, og jeg var ikke virkelig ikke tilpas i hans selvsskab lige nu. Han knoer var hele hvide efter at han havde strammet det så hårdt, at farven snart skiftede til hvid.

" Harry, hva.. "

 

 " Svar mig! " vrissede han, og det præcis situationer som denne, der gjorde mig rigtig bange for ham. Han ændrede sig sådan på dig kort tid, og jeg var ikke van til folk som ham.

" På biblioteket, i nogle bø.. " Harry sparkede stolen væk sig, og reflekserede med sin hånd at jeg skulle følge med ham. 

 

" Du bliver nød til at vise mig, hvor du har fundet det, " sagde han og slæbte mig med ud af caféen, mens jeg helt forvirret gik efter ham med nervøse skridt.

" Harry, vil du ikke var sød at forklare mig hvad der foregår, du gør mig bange, " sagde jeg og prøvede at føle med. Han tog så hurtige og lange skridt, og jeg blev nød til at løbe ved siden af ham, " Senere, " mumlede han. En varme gik igennem mig da han greb fat i min hånd, og trak mig hurtigere afsted inden vi nåede ind på skolen.

Ligeså snart vi nåede ind slap han min hånd, og jeg vidste ham vej til biblioteket. Jeg fandt vej til bordet hvor Chloe og jeg havde siddet og kigget i årbøgerne, og på hylden ved siden af bordet, stod en helt bunke røde årbøger, som jeg var til at ligge hen til bordet, hvor Harry sad og tappede sine fingerspidser ivrigt mod bordpladen.

 

" Kig på Saint High år billederne, " sagde jeg og rakte ham bogen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke om hele det her.

Jeg ville gerne hjælpe Harry, men han var så meget oppe at kører over det her og det gjorde mig bange. Jeg måtte bare stole på ham, og give ham den hjælp han have brug for lige nu. " kom, " mumlede han og tog årbogen ind under armen, og gik mod udgangen. 

" Du bliver nød til at låne den, " sagde jeg stille til ham, men som jeg havde foreslået ignorerede ham mig og trak mig med ind på sit værelse.

 

Jeg stod lidt i gangen, og vidste ikke helt ved jeg skulle. Harry tog fat i min hånd og trak min længere ind, men vi fik noget af et chok da vi så Niall ligge i sengen med hovedtelefoner i ørerne og med blikket mod loftet.

Jeg trak mig straks fra Harry, mens vi begge sad og stirrede på Niall, der først nu havde fået øje på os. " Noa.. Hvad laver i? " han gav et ekstra udtryk på ''i'', men jeg kunne ikke bebrejde ham, for det her så nok ligeså underligt ud som det rent faktisk var.

Han trak hørertelefonerne ud af ørerne, og satte sig uinteresseret på sengen. " V.. Vi skulle til at kigge i en årbog, " fortalte Harry, og det var så meget ikke ham.

Hvorfor ville Harry Styles nogensinde frivilligt gøre det? Det kørte nok rundt af Niall hoved lige nu, men han virkede ligeglad og.. så ked af det.

Han virkede så trist, og træt af alt det han rejste sig på vej mod døren. " Jeg gider ikke engang at spørge hvorfor, " mumlede han, med et suk og gik ud af værelset.

Mit blik var mod døren, og jeg kunne ikke lade være med at have ondt af ham.

Jeg ville så gerne være hans ven igen og håbet at vi aldrig var kommet til det der kæreste stadie. Det ville gøre alle ting så meget lettere, og han ville ikke være trist hverken han så mig længere.

 

Niall var en god dreng, men hun burde bare have valgt at styrer det lidt med alle de piger. Han burde have kunnet vente, og så var ingen af os blevet såret, men jeg kender heller ikke til den træng han åbenbart havde.

 

" Har.. " Harry kyldede årbogen i hans skuffe, og låste den.  han smed nøglen op oven hans høje skab, og satte sig ned i sengen. " Hvad sker der? " er det eneste jeg kan spørge om lige nu. 

" Ingen kan se den år bog, Noah, " Han stemme var bestemt, og jeg ved ikke hvorfor jeg nikkede med det gjorde jeg bare. Jeg anede stadig ikke noget, og det gjorde mg ikke direkte afslappet eller noget. 

 

" Travis er min fætter, " 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...