Bullets l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
St. James Public high, er en meget berygtet skole, blandet andet fordi det er den skole for kriminelle unge, som alle frygter. Den ligger i den mørkeste del af London, og eleverne der går der, er ikke ligefrem nogen man har lyst til at støde ind i, en mørk aften på den lokale pub. Der er ikke noget som helst kriminelt ved Noah Newton, men på grund af en dem fejltagelse, sender hendes rige familie hende fra Amerika, til Londons kriminelle skole, og der skal hun omgås med nogle af de mest barske typer hun i sit liv vil komme til at møde, og en storbys pige som Noah, er ikke en der passer ind i det miljø. Dog får nogle drenge uset den flotte Græske/Amerikanske pige, og noget endnu større drama begynder, og Noah overvejer op til flere gange at stikke af, for altid.

49Likes
20Kommentarer
10369Visninger
AA

17. [] Slowly [] 

" Jeg troede lige det var Julia, " lød det ovre fra Pieper's seng, da jeg endelig havde fundet hjem og ind på vores værelse. Jeg var lettet over ikke at se Julia herinde, for det kunne jo godt være at hun havde overtaget mit værelse, siden jeg ikke var kommet hjem. Pieper blinkede med øjnene i mørket, og jeg lukkede stille døren på mig.

 

 

" Undskyld hvis jeg vækkede dig, " sagde jeg og kiggede ned på mit ur, som viste at klokken kun var lidt i halv 7. Jeg var ikke særlig træt, men jeg havde lyst til at sove, så tanken om Harry i mit baghoved ikke ødelagde mit humør på den her måde.

Alt det han sagde til mig, omkring Niall fik mig til at være usikker på ham, men alligevel var jeg sikker på at han ikke ville gøre det overfor mig.

" Det skal du ikke tænke på, jeg var alligevel vågen, " Hun satte sig op i sengen, og tændte den lille natlampe ved hendes seng.

Hun trak dynen væk fra sin krop, og kiggede på mig med undersøgende øjne. Først nu kunne jeg se at hendes øjne var røde, men jeg anede ikke hvad jeg skulle sige.

 

Det var akavet, og selvom at jeg var lidt sammen med Pieper igår, føltes det som evigheder siden. Det var også evigheder siden at hun havde siddet i den seng, og kiggede op på mig med hendes store øjne.

 

" Undskyld .. " lød det stille fra hendes læber.

 

Jeg stod stadig helt stift og kiggede på hendes bevægelser, og prøvede på at ignorerer den akavede stemning der befandt sig over os. Jeg gik små skridt hen og satte mig på kanten af hendes seng, mens jeg straks fangede hendes undskyldende blik. " For hvad? " spurgte jeg hende.

" Der er så meget at undskylde over. Hvordan jeg ødelagde din aften i går, med hensyn til Julia. Men mest over hvordan jeg bare for forsvundet her på det sidste, og ikke har svaret nogle af dine opkald eller beskeder. Jeg har bare været lidt.. forvirret her på det sidste. Men det er ikke en god nok grund til at ignorere dig fuldstændig, mens de drenge er sådan over for dig. Det må du undskylde, Noah. " Jeg satte mig helt op i sengen tæt på hende, og lagde min arme rundt om hende, for at lade hende vide at jeg ikke var skuffet over hende.

Jeg havde savnet hende meget her på det sidste, men der var absolut intet at undskyld for.

 

" Oh hold op, jeg er slet ikke sur eller noget, og det skal ikke undskylde, Pieper. Jeg har da savnet dig her inde, men det er så også det. " sagde jeg og sendte hende et betryggende smil, og hun bed sig i læben, " .. og du ved at du kan fortælle mig hvad der foregår, " fortalte jeg hende, og gav hende et seriøst blik. Hun så overvejende ud, men jeg vidste jo allerede det meste.

Hvis det altså omhandlede Zayn og hende. " Sidste år skete der en hel masse, vedgående en fyr. Det hele var så fucked, og han droppede mig for sygt, den gang.

 

Det år brugte jeg bare på at være ked af det, og så mødte jeg Connor, og havde det godt i et stykke tid. Lige indtil du ved.. at han var sammen Serena, men nu vil ham fyren her.. " 

 

" Zayn, " afbrød jeg hende, og hun kiggede næsten skræmt på mig.

 

 

" Hvordan? Hvad? " spurgte hun og rystede på hovedet. Jeg sendte hende et lige smil, som bare gjorde hende endnu mere forvirrende end hvad hun allerede var.

" Jeg hørte jer, Pieper. Næste gang burde i overveje at lukke døren, " svarede jeg hende, og hendes kinder blev lige pludselig ildrøde. Hun dækkede straks sit hoved til med sine hænder, mens et let grin røg ud af hendes læber.

" Det er bare forvirrende du ved. Jeg har det som om at han kun er sammen med mig fordi at han har ondt af mig, på grund af det med Connor, " 

 

" Det passer jo ikke, Pieper. " sagde jeg.

 

Godt nok havde jeg ikke haft det længste samtaler med ham Zayn, men jeg er sikker på at efter at have hørt ham sagt de ting som han har sagt til hende, at det ikke er fordi han har ondt af hende.

Hun rystede sukkende på hovedet, " Okay ikke mere om mig! Fortæl mig lige hvorfor du først kommer hjem nu. Hvor fanden har du været, Noah? " Hun grinede af drejede sig rundt, så hun sad over for mig.

Jeg ville gerne forklare hende var der var sket igår, men jeg kunne egentlig ikke huske noget af det. " Jeg fik vidst et af de der blackouts igår, " 

 

" Hvor meget drak du? " spurgte hun. Problemet var at jeg næsten ikke drak noget, så det kunne umuligt havde været på grund af alkoholen. " Måske to drinks eller noget, " sagde jeg med en hovedrusten da det hvertfald ikke gav mening for mig.

" Og hvad så? Hvem hjalp dig? " spurgte jeg. " Jeg var sammen med Harry på det tidspunkt, så han tog mig med hjem til hans lejlighed og.. " 

 

" Har Harry en lejlighed? " 

 

Pis, det skulle jeg nok ikke have sagt. 

 

" Hmm, " mumlede jeg bare, mens hun havde en kæmpe rynke i panden. Hvorfor vidste Pieper ikke noget om det? Jeg vidste hurtigt at jeg ikke skulle sige mere om Harry privatliv, for ellers ville jeg sikkert komme i problemer med ham, og at se ham værre sur er noget af det værste jeg har prøvet.

 

" Men hvorfor er du her så tidligt? " 

 

" Fordi han som sædvanligt, siger noget sårende, " sukkede jeg og lagde mig ned i hendes seng, mens hun så ud til at tænke grundigt over det jeg lige havde sagt.

 

" Hvad sagde han? " 

 

" Han sagde så meget, " 

 

***

Engelsk lokalet var ikke fyldt som altid, og jeg følte som om at jeg havde gået glip af et eller andet. Vi var kun ti elever herinde, eller noget. Læren stod ovre ved skrænten af sit bord, og kiggede søgende ud over klassen. Jeg tog min bærbar frem, og fandt mit næsten færdige Essay frem, som jeg havde brugt det meste af Engelsk klassen på at skrive på.

Det var blevet mandag, og som sædvanligt gik weekend alt for hurtigt. Jeg havde hverken set Niall eller Julia, så da han ikke var i klassen gjorde det meget glad.

 

Jeg ville dog gerne snakke med ham, men hvis nu hvis? Hvad nu hvis, det var rigtig det Harry sagde? Hvad nu hvis de rent faktisk har haft sex, kan jeg tillade mig at blive sur?

Ville han blev sur, hvis jeg gik i seng med en? Dog ville jeg aldrig gøre det, for at gøre ham misundelig, men jeg gad godt at vide hvad jeg betød for ham.

Jeg brummede mens jeg slog ned på tasterne, og prøvede at koncentrere mig. Det var bare svært for alt så ud til at afbryde mig, snakken omme bag i, lærens smasken og klokken der skiftede tid højt. Jeg blev næsten slået helt ud af mine kontraktion da en smed sine bøger på bordet ved siden af mit, og nærmest faldt ned i sædet.

Det larmede ufattelig meget, men jeg puttede bare mine hørertelefoner i øret, og skruede ekstra højere op for musikken, for at lukke alt ude.

 

 

Jeg havde meget lille koncentrationevne.

 

 

Med et sus blev mine ørertelefoner hevet ud af mine ører, og da jeg drejede blikket sad Niall med en skævt smil og kiggede på mig. Oh Great, så kom han alligevel. " Niall.. " mumlede jeg næsten helt chokeret. Jeg slukkede for musikken, og kiggede ind i hans blå øjne.

 

" Hey.. " mumlede han med tvivlsomme øjne.

" Det undrer mig, at se dig her. Siden at du har ignoreret mig hele weekenden, " sagde han.

Jeg drejede rundt på stolen, mod blikket mod hans.

 

Det gik en hel masse følelser igennem min krop af at se ham, og jeg kendte ikke helt til dem.

 

" Jeg har ikke haft min mobil på mig. " Mit blik faldt til mine lår. 

 

 

" Er Julia her stadig? " røg det ud af min mund, mens jeg kiggede undersøgende på ham. Hvis hun ikke kunne kigge mig direkte i øjnene lige nu, betød det at han havde gjort noget.

 

 

Han slikkede sig kort om læberne. " Det ved jeg ikke, jeg har ikke set hende siden jeg hjalp hende hjem, " fortalte han mig. Det var altid noget han fortalte mig det som det var, og ikke løj overfor mig. 

" Hvorfor hjalp du hende hjem? " spurgte jeg og fortrød med det samme. Kunne jeg overhoved lyde mere paranoid. Jeg lød som en nervøs kæreste, og jeg rystede staks på hovedet af det jeg sagde.

 

 

Hans øjne blev store og det så endelig ud til at han så ud til at forstå hvad jeg refererede til. " Fuck, nej, Noah. Jeg har ikke lavet noget med hende!

 

Hun kunne ikke engang gå, så fuld var hun, jeg blev nød til det. Er det grunden til at du har ignoreret mig på den her måde? " Han så ikke sur ud, men mere skuffet på mig.

 

" Jeg.. Niall, jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle tro. Jeg har kun fået at vide at i kan fra festen samme, mens jeg fik en hel masse at vide af.. " 

 

" Af Harry, ikke? " lød det skarpt fra hans læber, " Han er bare en idiot som altid, som prøver at komme imellem alt han kan. Lad ham ikke gøre det, Noah. Du skal bare stole mig, " Han lagde sin hånd oven på min, som lå på bordet og jeg kan ikke andet end at kigge på den og lytte til hvad han har at sige.

" Det gør jeg også, men det er bar.. " Jeg nåede ikke at sige mere før han greb fat i min arm, og tog sit snit til at lægge sine læber over mine da vores lærer forlod klasseværelset.

" Det er ikke noget men, Noah. Stol på mig, " hviskede han mod mine læber, og jeg placerede straks endnu et lille kys, mens jeg nikkede.

 

" okay, " 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...