Bullets l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
St. James Public high, er en meget berygtet skole, blandet andet fordi det er den skole for kriminelle unge, som alle frygter. Den ligger i den mørkeste del af London, og eleverne der går der, er ikke ligefrem nogen man har lyst til at støde ind i, en mørk aften på den lokale pub. Der er ikke noget som helst kriminelt ved Noah Newton, men på grund af en dem fejltagelse, sender hendes rige familie hende fra Amerika, til Londons kriminelle skole, og der skal hun omgås med nogle af de mest barske typer hun i sit liv vil komme til at møde, og en storbys pige som Noah, er ikke en der passer ind i det miljø. Dog får nogle drenge uset den flotte Græske/Amerikanske pige, og noget endnu større drama begynder, og Noah overvejer op til flere gange at stikke af, for altid.

49Likes
20Kommentarer
10376Visninger
AA

20. [] Leave it [] 

Jeg tilbragte de næste dage med at undgå Harry, så godt som jeg kunne, også Julia som stadig var her.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg følte mig troet af hende være her. Selvom jeg har tilgivet hende og vil gerne glemme det hele er det noget over det, som gør mig så naiv og bange.

Men jeg var godt klar over at jeg ikke kunne gå her og skjule mig fra dem, problemet var på jeg ikke vidste hvordan jeg skulle takle det. Noget der kunne få mig til at tænke på noget andet, var Pieper og lektier.

 

Vi sad inde på biblioteket, i gang med forskellige afleveringer. Selvom jeg havde gjort alt for at koncentere mig kunne jeg ikke lade være med at ligge mærke til det lille smil der hele tiden befandt sig på hendes læber når hun kiggede ned på hendes mobil.

 

Jeg kunne ikke lade være med at stirre på hende, en gang imellem.

 

Alt om hende var bare ændret, og det gjorde ikke andet end at klæde hende.

Hun lignede en million, med hendes pandehår sad tilbage med nogle hårnåle, så man havde et bedre udsyn til det kønne ansigt, med det røde kinder, lange øjenvipper, buttede læber og ikke mindst hendes øjne, som jeg ikke før nu havde lagt mærke til var så blå.

Hun var ikke iklædt en sommerkjole i dag, men nogle sorte jeans og en hvid top. Det må virkelig have sket noget vildt, siden hun havde ændret sin stil på den måde fra den ene dag til det anden.

 

" Du er meget intens, " lød det fra Pieper efterfulgt grin, og først nu lå jeg mærke til at jeg havde siddet og stirret på hende, helt åbenlyst.

Jeg rystede på hovedet og kiggede ned i min computer skærm, før jeg sendte hende et lille smil. Rundt om hjørnet ved en hylde fyldt med bøger, så jeg en person som jeg faktisk lige skulle til at spørge hende ind om.

 

Zayn.

 

Han så komplet forvirret ud da hun stod og studerede på bøgerne på hylden, og lignede en der havde lyst til at stikke af. Han tog fat i en bog, og så mere end forvirret ud da han fik øje på os, men gik så imod os.

" Hey, " hilste han og trak ud en stol. Hans store hår sad som altid flot oprejst, og hans skægsstubbe var helt væk. Var det bare mig eller havde de to ændret sig så vildt meget her på det sidste? " Hej, " hilste Pieper og jeg i kor.

Han rykkede sin stol helt hen til Pieper, og jeg gik med det samme tilbage til min aflevering, dog holdte jeg øje med dem.

" Kan jeg udskyde aftalen i aften? " lød det meget lavt fra ham. Jeg kunne hører hvordan Pieper stoppede på tasterne, og jeg vidste med det samme at den ikke var særlige god.

 

Jeg skulle simpelthen stoppe med at være så interesseret i, andre forhold og liv. Alt det her med Pieper og Zayn, fik mig helt oppe og kører, mere end det skulle.

Jeg skulle mere tænkte over mit eget, og få styr på det. Jeg burde tage en ordentlig snak med Niall, selvom han bare tyssede og kyssede mig, når jeg så ville bringe emnet op.

Måske havde han også ret. Jeg brugte alt for meget tid på at tvivle og tænke over tingene. Måske ville Julia mig det rent faktisk godt, men bare prøvede at være venner med Niall, og det ville hun sikkert også med Harry, men han var bare en idiot over for hende.

 

Harry.

 

Aldrig mere noget med Harry, eller tænke på ham. " Det er okay, Zayn. Jeg laver bare noget med Noah, " 

" Hvad? " spurgte jeg da jeg hørte Pieper sige mit navn. Zayn grinede, og gav Pieper et kys på hendes læber inden han tog sin bo under armen, og gik ud af biblioteket.

Jeg kiggede stadig ventende på Pieper, som kiggede på sin næsten-kæreste, forlade biblioteket. " Hvad siger du til pizza og en romantisk komedie i aften? " spurgte hun, og lagde sit hovedet på skrå.

 

***

 

Skole dagen var ovre, og tak og lov for det. De lange biologi, og Fysik timer fik mit hoved til at dunke og min krop til af falde om.

Jeg gik målrettet ned på gangen, da jeg havde en dejlig seng som stod parat og ventede på mig. Dog havde jeg nogle lektier jeg skulle se og få lavet, og den irriterende Fysik rapport, som jeg nok aldrig bliver færdig med.

Den Fysik rapport, som Harry var min partner i, men havde meldt sig helt ud. Han havde heller ikke været til nogle af timerne idag, men hvad havde jeg jo også forventet. Han mente det godt nok, da han sagde at det her venskab var ovre.

Det burde ikke stadig gøre ondt på mig, men det gjorde det og jeg hadede det meget. Lige nu var et bad også meget tiltalende, så jeg bare kunne sidde i nattøj resten af dagen, og gøre mig klar til noget netflix og pizza med Pieper senere i dag.

 

Jeg åbnede døren til vores gang, og havde lyst til at vende om, da jeg så Harry stå med tungen nede i halsen på en pige.

 

Corla hed hun, og var ikke særlig sød over hovedet. Lige fra jeg startede her havde hun ikke været sød overfor mig, men jeg tror bare at hun er sådan generelt over for det fleste folk. Jeg vendte mig blik tilbage, om jeg måske kunne komme ind på mit værelse på en anden måde, men det kunne jeg ikke.

Om jeg så skulle mase mig igennem dem, var det det eneste jeg kunne gøre. Jeg bed mig i læben, og kiggede ned i jorden da jeg skyndte mig forbi dem.

Jeg gik så hurtigt at jeg stødte ind i Harrys skulder, og jeg kunne hører dem stoppe, men heldigvis undgik jeg den akavede stemning, da jeg lige nåede inden i mit rum, og smækkede døren i bag mig.

Hvorfor også lige foran mit vores værelse. Hvorfor ikke et lidt mere skjult sted måske. Jeg fik lagt mig udgjort ned på sengen, og mine var også hurtigt til at falde i. Jeg nød stilheden og rummede over mig, og sugede ethvert sekund i mig, lige indtil min mobil ringede lige for ørerne af mig. Jeg sukkede, og fandt den dramatisk frem under min dyne.

 

Far, stod der i displayet. Jeg havde regnet med en som Niall eller Pieper, sku ikke min længe savnede far.

Jeg havde ikke snakket med ham i så lang tid, og grunden er nok også fordi at han befinder sig i Grækenland og min mor ikke syntes godt om den idé om at jeg skal besøge ham.

Dog elsker jeg den idé, og har også gjorde det utallige af gange. Jeg sat mig straks op i sengen, og godkendt ivrigt opkaldet.

 

 

" Norella? " lød en blød herrestemme i røret, og med det samme fik jeg et smil på læberne. Hvis det var noget jeg elskede, så var det min far. Han var sød, kærlig, omsorgsfuld og fyld af overskud, noget min mor ikke havde.

" Hej, far. " sagde og måtte kigge oppe i loftet for ikke at begyndte at græde. Jeg kunne ikke sætte ord på hvor meget jeg har længtes efter ham.

" Så dejligt at snakke med dig. Vi savner dig her i Patras. Hvordag går det søde? " spurgte han.

 

At hører hans stemme, fik mig til at indse at jeg virkelig savnede mit liv før den her skole. Jeg savnede ferierne nede ved min far og min skønne familie i Patras, og mine gamle venner. Jeg savnede de lange sommeraftner, men dog savnede jeg ikke New York.

Patras, Grækenland, var det jeg savnede. Ikke New York, eller det mennesker der hører til der. " Jeg savner også jer, far. Hils Athina, Kev, Lara og Lupe. " sagde jeg og viklede noget hår rundt om min pege finger. 

 

" Lad mig hører, er din mor lige så streng som hun plejer at være? " spurgte han, og jeg kunne ikke lade være med at grine, samtidig mens tårerne løb ned af kinderne på mig. Jeg vil have ham ved mig, og Kev og Lupe og Lara.. dem alle sammen!

Jeg ville ønske at jeg kun svarer hans spørgsmål, for jeg havde ikke hørt noget fra min mor og han anede ikke at jeg befandt mig i en skole som denne. " Ja, du kender hende, " svarede jeg og tilføjede en lille løgn.

Han grinede med sin hæse men bløde latter. " Nogle ting ændre sig aldrig. " 

 

" Du må undskylde hvis jeg ringer til dig på et dårligt tidspunkt, men jeg måtte hører fra dig, Noah. Din mor fortæller mig intet længere, så jeg må jeg få min information igennem dig, hvilket jeg også meget hellere vil, " fortalte han, med sin græske accent.

Selvom han havde accent, elskede jeg det så meget. 

 

" Jeg ville bare hører hvordan det går. Du går stadig på.. hvad hed den skole? " spurgte han efterfulgt et lille grin. " Ja, jeg går stadig på Cleeve High. " løj jeg, og kiggede ud af vinduet. Der begyndt at rumstere i hans baggrund, og hans begyndte at snakke græsk til en eller anden. 

" Skat, jeg er ked af det, men jeg bliver nød til at smut. Ring til mig når som helst, " sagde han ivrigt, og skyndte at ligge på.

Noget i mig havde håbet på af min mor havde sagt det til ham, så jeg ikke skulle. Hvis der var noget jeg ikke ville, så var det af skuffe ham. Jeg vil gøre ham stolt, men det kunne jeg ligeså godt afgive nu. Det kom nok aldrig til at ske.

 

Som min mor sagde, så er jeg vel bare en skuffelse for familien. Vejret udenfor var kanon, men af en underlig grund havde jeg bare lyst til at sidde herinde på og være deprimeret.

Jeg ville normalt være glad for at snakke med ham, men nu savnede jeg ham bare mere end nogensinde.

" Cleeve high? " Jeg fik et stort chok da jeg hørte Harrys stemme i mit baghoved. Jeg vendte stille mit blik med ham, mens han karlsmarte smil falmede med det samme, og han lukkede døren bag sig.

Jeg var hurtigt til at vende mit blik mod jorden, og tog en dyb indåndning. Jeg orkede ikke Harry, og hans hårde ord lige nu. Han gik lidt rundt inde på værelset hvilket jeg fandt underligt, men han så ud til at tænke på noget. " Hvad handlede det om? " spurgte han besynderlig pludseligt. 

 

" Min far, " svarede jeg ærligt, og hans øjenbryn røg helt op så han fik en kæmpe rynke i panden. Jeg rystede på hovedet af mig selv, jeg skulle ikke have startet en samtale med Harry for vi var som sagt ikke i rækkevidde længere. Han ville ikke have noget med mig og gøre og ergo, ville jeg ikke have noget med ham og gøre.

 

" Din far? " spurgte han legende, og prøvede ligesom at provokeret det med mig.

 

" Bare stop der, " sagde jeg og rystede på hovedet.

 

" Stop med det der legende, drillende ting du har gang i. Du har for en uge siden gjort det klart at vi to ikke skal bruge tid på hinanden, så vil det være sød og forlade mit værelse. " svarede jeg og prøvede at få styr på mig selv. Jeg fjernede tårerne fra kinderne, og kiggede for første gang direkte op på ham. 

" Noah, hvis det her handler om Corla. Jeg ved godt at de.. " - " Jeg er ligeglad med Corla, okay! Jeg er bare træt af det her. At du altid skal gøre det her mod mig. Jeg afbrød jeres aftale og ergo er vi ikke længere venner, vel? Det er dine ord, " fortalte jeg ham fyldt med tårer i øjnene.

" Stop med at græde, " han rakte ud efter min hånd, mens jeg skubbede ham lidt væk for mig, så han kiggede helt forbavset på mig. 

 

Han var det værste det nogensinde var sket for mig.

 

" Du skal ikke fucking græde nu. Je.. Jeg er ikke vant til nogle som dig, okay? Jeg er ikke vant til typer der er så fyldt med følelse. Du er næsten en stor følelse, Noah. Jeg kan ikke klare at se dig sådan her, " 

 

" Du sagde du var ligeglade med mig, med alle. " forsvarede jeg mig og viklede armene om mig selv. Jeg snøftede nogle gange, og måtte fjernede tårerne for at se op på ham.

Han trak en hånd igennem håret, og så ikke ud til at være glade omkring situationen men mere frustreret.

 

Det håbede jeg han var, for han havde ikke nogle grund til at nyde det her, at se mig sådan her. Det med min far, og mit savn til min familie gjorde hele meget værre. Jeg var følsom, og sådan var det.

" Gå ud, " sagde kortfattet da han ikke sagde noget. Flere tårer løb ned af min kinder. Døren blev åbnet af Pieper, som havde en pizzabakke i hånden og så glad ud, lige indtil hun så mig og så Harry.

" Gå, " hviskede jeg til ham, og han så overvejende ud.

" .. Noah, " mumlede han og skulle til at gå hen til mig, da Pieper afbrød og sneg sig ind foran ham.

Han så vred ud og lænede sig næsten ind over ham, hvis bare hun var stor og høj nok, hvilket han ikke vær.

 

 

" Hvad fanden, Harry? Du skal lade Noah være, hun er ikke som de andre piger, du har gang i. " sagde hun og fik ham til at bakke bag ud hen mod døren. Han så en sidste gang hen på mig, mens Pieper åbnede døren og skubbede ham.

" Fint, " vrissede han rasende. Hans stillede sig i dørkammen og så vredt på Pieper, og lavede en troende bevægelse med hans pegefinger.

" Men hold hende væk fra mig, ellers ved jeg fandeme ikke hvad jeg gør, " sagde han og vendte dramatisk op. Pieper og smækkede døren hårdt i, og løb over til mig og omfavnede mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...