Bullets l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
St. James Public high, er en meget berygtet skole, blandet andet fordi det er den skole for kriminelle unge, som alle frygter. Den ligger i den mørkeste del af London, og eleverne der går der, er ikke ligefrem nogen man har lyst til at støde ind i, en mørk aften på den lokale pub. Der er ikke noget som helst kriminelt ved Noah Newton, men på grund af en dem fejltagelse, sender hendes rige familie hende fra Amerika, til Londons kriminelle skole, og der skal hun omgås med nogle af de mest barske typer hun i sit liv vil komme til at møde, og en storbys pige som Noah, er ikke en der passer ind i det miljø. Dog får nogle drenge uset den flotte Græske/Amerikanske pige, og noget endnu større drama begynder, og Noah overvejer op til flere gange at stikke af, for altid.

49Likes
20Kommentarer
10378Visninger
AA

12. [] late talks [] 

Jeg blev rykket igennem gangen, inden jeg stoppede op og prøvede at komme fri at hans greb, men han holdte stadig fast i min arm.

" Slip mig sig for fanden! " råbte jeg, og dækkede straks min mund med hans hånd.

Vi var i en eller andet sidegang, og Harrys blik var forfærdelig. Han var så sur, over alt ting og det var forfærdeligt. Det eneste tidspunkt jeg havde set ham smile, er ned han siger noget nedladende og tror at det er vildt sjovt, ellers er han sådan her helle tiden.

" Du skal ikke fortælle hvad jeg skal gøre, " hvæsede han op i hovedet på mig som om han var ved at hoppe på mig over noget.

" Du samme gælder for dig! Du kan ikke tro at du bare kan komme til mit rom, slæbe mig her ud og ryge op i mit hoved på den måde. Hvem tror du at du er?!?! " råbte jeg ham i hovedet, fuldstændig ligeglad hvem der gik forbi og hørte det.

 

Han blev helt stille og slikkede sig om læberne.

 

Hans læbe dannede sig til et flabet smil, og jeg himlede med øjnene over det. " Er du bange for mig, Noah? " spurgte han med en lav og sensuel stemme. Jeg grinede højt over hans ord, han troede forhåbenligt ikke at jeg var bange for den knægt.

 " Oh please, har jeg måske noget at være bange for? " svang jeg tilbage i hovedet af ham, og skubbede ham væk fra mig. Dog gik hen imod mig og holdte mig helt ind til væggen, endnu engang.

" Det skulle bare fucking vide, " hvisker han næsten, og giver mig kuldegysninger ned af armen. Måske havde jeg noget at være bange for? Han var ikke ligefrem nogle venlig eller flink fyr. " Hvad ville du? " spurgte jeg, og slog hans hænder væk fra mig. Han skulle ikke rører mig.

 

" Hvad fuck tror du jeg vil? Du fucker alt op for os, Noah. " hvæsede han i hovedet på mig, og gav ikke et fucking hint til hvad han overhoved snakkede om. " Hvad? Nej, jeg aner ikke hvad du vil. Husk på at det var mig der fik den pung fra Travis, og ingen af jer, så stop med at spille så fucking stor, " sagde jeg og prøvede at få styr på min stemme. Han fik det værste frem i mig. 

 

" Sagde Niall ikke at du ikke skulle komme i alt for meget snak med ham? Han er så skide manipulerende, og gjorde dig sikkert fucking våde de han knaldede dig. Fik han dig til at komme Noah?!?! " Han var helt oppe i mit hoved, og jeg var næsten skræmt over de ord der røg ud af hans mund.

" Kom du? " spurgte han, med vrede og ikke drillende øjne. Han var rasende på mig, men alligevel spurgte ham mig om næsten så umodent og latterligt. "

Han hverken manipulerede eller gik i seng med mig. Han kyssede mig, og gik ud af tjekke hvem der havde ødelagt hans vindue, og så tog jeg pungen. Du så det fucking selv, " sagde jeg, og var overraskende over mig selv.

Jeg plejede ikke at snakke sådan her eller sige fucking, eller fuck så meget som jeg har gjort i den her samtale med Niall.

 

Han tog stramt fat i min arm, og pressede mig helt op af væggen.

 

 " Hvor er pungen så nu? Du har sikkert fået ondt af ham, og givet den tilbage til ham, du er den eneste der ville have fucking mod til at tage den imod mig. Jeg fatter dig ikke, men du gjorde det! " vrissede han og hans ansigt var lige uden for mit, og ærligtalt gjorde han mig bange.

" Je.. Jeg har ikke- " Jeg bed mig i læben, da han strammede grebet om min armen, og hans blik var fyldt med had. " Du ved ikke hvad jeg er i stand til Noah, og du har ikke lyst til det her! " Hvæsede han mod min hals, og jeg må indrømme at jeg var tæt på at græde.

Jeg var så forskrækket over hvordan han holdte min hånd, og hvordan hans tone i stemmen havde ændret sig. Det skræmt mig en del.

" Har vi et problem her? " Harry slap med det samme min arm, og stillede sig op af væggen ved siden af mig, da mrs. Kastor, en lærer stod og kiggede tilbage og frem på Harry og jeg. Harry lagde overraskende armen om mig, " Nope, bare to gode venner der hænger ud, " sagde han og sendte Mrs. Kastor, da klammeste og mest falske jeg har set, og som kun Harry Styles kan lave.

 

Jeg fjernede hans hånd fra mig, og kiggede på ham. Jeg var så færdig med ham. Jeg var aldrig begyndt ham, men jeg ville fra nu af ignorer ham, og ikke snakke med ham igen.

" Er du sikker på det? Noah? " spurgte hun, og kiggede på mig med et søgende og spørgende blik. Jeg havde ingen ret til at være sød overfor Harry, så hvorfor skulle jeg være det. Kiggede på ham, med et flabet blik og han sendte mig et virkelig rasende blik, da han vidste hvad jeg ville gøre.

Jeg vidste hvor hårde de var her på skolen, og lige i øjeblikket var det bare en perfekt mulighed at hævne sig på Harry. " Mrs. Kastor, Harry har opført sig utrolig uacceptabelt, og lige nu er jeg faktisk meget bange for at være i nærheden af ham, " sagde jeg og prøvede at lyde så ynkeligt som muligt.

Jeg så hvordan Harrys mund åbnede sig, og han tænder skærrede mod hinanden.

 

Årh, han var så rasende og jeg nød det.

 

" Det skal du ikke tage dig om, Mrs. Newton. Vi bliver nød til at have alle sikre på skolen, " sagde den mandhaftige dame, og tag hårdt fat i Harry arm, som han skar et såret grimasse. Det var et vildt hårdt greb, som hun vendte sig om og slæbte Harry mod sig. 

 

" Hvad handler det om? " grinede Niall, som var kommet hen og stod nu lige ved siden af mig.

Vi kiggede på Harry, indtil ham og Mrs. Kastor drejede til højre, og forsvandt. Jeg kiggede på Niall, med et smil, " Harry var uacceptabel overfor mig, og som hun selv sagde, skal alle være sikre på skolen, " sagde jeg og noterede hendes ord, og det fik Niall til at grine. Han havde sådan et flot smil, og hans grin var noget så sødt. Vent.. hvad er det jeg siger?

" Så du siger at du meldte ham til mrs. kastor? " smilede Niall, og jeg lænede mig op af væggen og nikkede en enkel gang. Jeg følte mig en del trykkere rundt omkring ham end Harry. Ikke bare en del, men meget mere. " Ja, men jeg lyver ikke når jeg siger at han var en idiot og opførte sig uacceptabel, " svarede jeg og lagde en hånd rundt om mig.

Niall grinede men han mumlede et meget lavt '' ikke nogen overraskelse ''. Niall havde sat sit hår rigtig flot idag, det var trukket væk fra ansigtet og det klædte ham rigtig meget.

" Mrs. Kastor kunne godt lige havde ventet med at slæbe ham væk, da jeg bliver nød til at sige at jeg har taget pungen før han ryger i hovedet på Louis eller noget, " grinede han. 

 

Seriøst? 

 

Virkelig, Seriøst Niall? 

 

Jeg forblev stille, og kiggede bare på ham med et hovedryst, som han sagde den sætning færdig. Var det ham der havde taget den pung som Harry troede jeg havde afleveret til Travis. Han var sådan en spade, virkelig. Ikke Niall, men Harry.

" Hvad? " spurgte han helt forvirret, man kunne se forvirringen i hans blik. " Harry har lige fløjet i hovedet på mig over den skide pung. Han troede at jeg havde givet den tilbage til Travis.

Han var helt op i det røde felt, Niall " sukkede jeg og klemte øjnene kort i. Niall begyndte at grine, og jeg gad ham et advarrende blik. Jeg orkede det ikke lige idag, min dag havde været træls nok i forvejen. " Noah, det er jeg sku ked af, " grinede han, og gav mig et kækt smil.

" Lad være med at grine, Niall. Han gjorde mig fucking bange, den måde han tog fat i min arm, og skubbede mig mod væggen. Vi stod så tæt, det var væmmeligt, " sagde jeg og gøs ved tanken.

 

Niall løftede et øjenbryn, og jeg kiggede undersøgende på ham. Hvorfor kiggede han så underligt på mig, da jeg fortalte ham det.

Han havde vel ikke regnet med at Harry ville være blid og forstående. Nej, han gav mig skylden uden overhoved at hører hvad jeg havde at sige.

" For mig lyder det mere som om han prøvede at kysse dig, " mumlede Niall.

 

Jeg kunne ikke lade være med at grine, " Hvis du mener at at fyre mig tilbage i væggen, og råbe mig i hovedet, så.. årh ja, han prøvede at kysse mig, " sagde jeg og rystede på hovedet af Niall.

Niall grinede og gav min skylder et klem, " Jeg prøver at finde ham, " mumlede han før han forlod mig. 

***

 

Det var blevet aften, eller nat. Jeg gik rundt på gangen da jeg havde klemt noget i på Chloe's værelse, som ligger helt ned i den anden ende. Jeg var på vej tilbage på værelset, som jeg vidste Pieper ikke var på. Hun var blevet syg herover eftermiddag, og blevet kørt hjem til sin familie. Hvis det var sket for mig, ville jeg ikke blive fløjet hjem til min familie, for de ville ikke se mig.

Nej, jeg ville bare ligge der og kaste op, fordi hverken min mor ellers hendes rige mand, som forlanger jeg kalder ham far, tænker på mig. Hvis bare min ''rigtige'' far vidste det her, ville han blive så sur på min mor, og komme og hente mig, jeg vidste det.

Efter at have fået min mobil fra Chloe's rum, gik jeg ude på den mørke gang og kiggede lidt frem og tilbage. Her var virkelig mørkt, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave, for jeg var ikke træt, men jeg kunne heller ikke få mig til at vække nogen.

 

Jeg ville få så meget skæld ud, og alle sov, da klokken var ved at runde 1. Jeg burde også gå seng, men der var bare et lille problem. Jeg trak nemlig i en rolig bevægelse ud i min dør, og jeg kunne ikke åbne den. Den var fucking låst.

 

 Pieper havde fortalt at lærerne gik altid rundt om natten og låste døre, så der ikke kunne komme nogle ind, og siden jeg lige havde været nede ved Chloe som havde været et lidt langt væk, havde en lærer jo låst min dør, og jeg kunne ikke komme ind på nogen som helst måde.

 

Hvis bare Pieper var her, så hun kunne låse op for mig, men det er hun ikke. Damn it. Jeg kiggede på døren, hvor jeg vidste Niall boede og han var min eneste chance lige nu. Han var den jeg snakkede bedste og mest med udover Pieper, og Harry som jeg ikke kunne lide.

 

Jeg gik over til hans dør, og bankede lige så stille på så jeg ikke larmede så forfærdeligt meget. Jeg satte mit ører med døren, og bankede igen og der var ingen lyd.

Jeg begyndte at larme med håndtaget, og jeg kunne hører en der bandede højt og heldigt, men som kom tættere på. Jeg kunne ikke hører om det var Niall, eller hans roommate. Jeg gik et skridt tilbage da en åbnede voldsomt og aggressivt. 

 

 

Harry. 

 

 

" Er Niall vågen? " spurgte jeg og prøvede at ignorere hans rasende og ikke mest trætte blik.

Selv træt, var hans øjne så fandens intense. Han lænede sig op af dørkammen, og jeg kiggede hans krop. Hans var kun iført nogle boxershorts, og jeg havde slet ikke lagt mørke til det nu. Hans tatoveringer. Eller hans utrolig markerede mavemuskler. " Nej, " mumlede han og kløede sig i nakken, " Og du var jeg heller ikke, " vrissede han og rystede på hovedet.

 

" Oh, Jeg er b.. lige meget, " sukkede jeg, og vendte mig og satte mig ned ved siden af døren til mit værelse og dækkede mine hænder med mit hoved, hvor efter jeg gned min øjne. Jeg var faktisk ret træt. " Er du låst ude? " spurgte han og jeg nikkede. Han vidste godt at Pieper var taget hjem, efter at hun kastede op på gangen hvor han stod. 

 

Det overraskede mig da jeg gik ud fra at han bare ville smække døren i hovedet på mig med det samme, men det havde han ikke gjort. " Jeg skulle ned og hente ned fra Chloe's værelse, og nu k.. " 

 

" Jeg har ikke brug for detaljer, " afbrød han, og hans mund blev en streg. Jeg kiggede ned på mine lår, og nikkede for mig selv.

Harry var ikke en meget skulle have lange samtaler med, og det var jeg klar, det havde jeg været ret lang tid. " Kom, " 

 

" Hvad? " afbrød jeg helt chokkeret. " Du kan ikke sove ud på gangen. Niall, vil hvertfald ikke have noget imod det, " mumlede han og himlede med øjnene. Jeg forstod ham ikke helt, hvad han mente med. Måske bare fordi Niall og jeg har snakket så godt sammen her på det sidste? Det burde være det. " men det vil du? "

 

" Hold mund, jeg er allerede ved at fortryde at jeg sagde du kunne komme ind, " mumlede han, og lod mig gå ind i rummet.

Det lignede mit værelse, hvis man bare så borte fra alt det rod der lå rundt omkring. Niall lå med puden over sit hoved, og sov.

Harry lukkede døren stille bag sig, og virkede ikke særlig begejstret over at jeg havde vækket ham. Harry satte sig på kanten af sengen, og kiggede mig som akavet stod og ikke anede hvor jeg skulle lige.

 

" Hvad er det du har på? " sagde han og kiggede på mig som om jeg var giftig eller et eller andet. Jeg kiggede ned af mig selv, og havde lyst til at slå mig selv i hovedet over det her. Jeg havde bare ikke min ko pyjamas på. " Det er min ko pyjamas! " sagde jeg og trak lidt ud af det. Der var alt for stort til mig, at jeg nemt ville kunne forsvinde i det. 

 

" Det er jeg klar over, men hvorfor? " spurgte han, og lignede en der sagtens kunne brække sig over det. Han havde vel forhåbenligt ikke regnet med at jeg ville sove i undertøj herinde, for det ville ikke ske.

" En af mine venner købte det til mig i sjov, " fortalte jeg, og folede armene rundt om mig. Harry himlede med øjnene og lagde sig ned mens han forholdt hans blik på mig.

 

" Lig dig nu ned.. " sukkede han, som om han virkelig havde fået nok af mig. Enten var han vittig eller så var han sur og irriteret. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af ham, og det kom jeg nok heller aldrig til. " Ved siden af dig? " spurgte jeg chokeret. 

 

 

" Ja hvor ellers? " spurgte han og marserede hans pande, " Du kan selvfølgelig sove på gulvet, " mumlede han lidt efter.

 

Jeg forblev stille, da jeg lagde mig ved siden af ham og prøvede at undgå at rører ved ham, men det var ikke en specielt stor seng. Jeg kiggede oppe i det mørke loft, og lod stilheden overtage min krop lige så stille, som jeg nu kunne.

Da jeg vendte mig om på siden for at kigge på Harry, havde han allerede sig blik på mig, som gav mig noget af et chok. " Prøv at lade være med at virke så overrasket. Ja, vi ligger i samme sengen og det er fucking det. Du har ingen idé om hvor piger der har ligget her, og skreget mit navn, " fortalte han og jeg kiggede frastødende på ham. Han var bare alt for mig.

 

" Hvad vil du sige med det? " spurgte jeg, med en træt stemme. En stemme som var utrolig træt af hans facon. Det føltes underligt at have sådan en øjne kontakt med ham, som var så forfærdelig men stadig utrolig intens. " At det her er en fucking normal ting. "

 

 

" Har du tænkt over hvor mange gang på en dag du siger fucking? " 

 

 

" Hvem er du? En slags religiøs anus? " vrængede han af mig, og jeg blev fuldstændig stille. På en eller anden måde ramte det mig ikke og på en eller andet måde gjorde det.

Jeg kiggede straks ned, og kunne se hvor urolig Harry blik. Jeg kiggede op igen, og hans blik var søgende. " Hold op med at være sådan en idiot over for mig, " mumlede, nærmest hviskede jeg.

 

" Er jeg det? Det var dig der gav mig to ugers eftersidning, " sagde han og hentydede til Mrs. Kastor. Jeg var glad for at hører det med eftersætningen for det havde han virkelig brug for.

 

At blive sat på plads. Jeg sukkede af ham. " Jeg havde en grund, Harry. Du beskyldte mig for noget jeg ikke har gjort, og dine handlinger var ikke okay, " svarede jeg med en lav og rolig stemme.

Jeg ville ikke vække Niall. Harry trak vejret uroligt, og gjorde alt for at få den øjenkontakt jeg prøvede at undgå, men det var umuligt. Han ledte simpelthen efter mit blik.

 

 " Du er en idiot, Harry. " sagde jeg. Det overraskede mig, men jeg fortrød det ikke. Han så ikke ud til at tage det i sig, men trak bare på hans nøgne skylder. " Jeg vidste jo ikke du var en eller anden religiøs .. " 

 

" Hvis du siger skank så slår jeg dig! " sagde jeg højt, og et grin røg ud af hans mund. " Jeg er ikke religiøs, " mumlede jeg tvært for mig selv, og hans ene øjenbryn poppede i vejret. 

" min familie er, " svarede jeg. Jeg droppede straks samtalen, for han ville jo ikke have detaljer, som han beskrev dem. Jeg kiggede op på ham, og så ned på hans buttede læber. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan alting ved ham var så flot.

Selvom jeg ikke brød mig ham, var han attraktiv det kan man ikke komme uden om. Hvis han ikke behandlede mig som hun nu gjorde, ville jeg slet ikke ligge her og have de problemer med ham.

" Jeg kan ikke lide at blive stirret på, " brummede han. " Det kan jeg heller ikke, " vrængede jeg af ham, da han også havde sit blik på mig, så nu skulle han ikke komme for godt igang. 

 

" Du ved.. Dit bryst stirrer ret meget på mig lige nu, " lød det rigtig kækt fra ham, og kiggede ned. Jeg troede at han kunne se hele mit bryst, men kun min bh. men jeg skyndte mig et hive op, og knappe den øverste knap i min pyjamas. " Ba.. Bare lad mig være, Harry. " sukkede jeg og vendte mig om med ryggen til mig.

 

Et forvirret grin kom fra ham, og han lænede sig ind over mig for at se mit ansigtsudtryk, " Hvad vil du have jeg skal sige, Noah? At dine bryster er ualmindelig tiltrækkende? " spurgte han.

Jeg kiggede op på ham, for at være sikker på at han var seriøst omkring det der kom ud af hans mund.

 

" Jeg er ikke som alle de der piger som du er sammen med som sikkert vil elske dine ord om deres bryster, eller hvad du nu fortæller dem. Jeg vil bare have at du lader være med at kommentere på mine bryster, " forklarede jeg enkelt og let, før jeg lagde min hånd under mit hoved.

 

Han var stadig lænede ind over mig, og han greb straks fat i min kæbe og tvang mig til at se på ham. " Nej, du er ikke som alle de andre piger, det har du fuldstændig ret i, " sagde han med et grin. Han nedgjorde mig, men jeg var ligeglad. Jeg kunne ikke tænke på andet end hvordan hans berøring føltes mod mine kæber. Jeg kunne ikke finde ud om jeg nød det eller overhoved ikke. " Du er fuldstændig anderledes, " sagde han og sendte mig et smil. " men derfor kan jeg ikke ignorer når dit bryst kigger på mig. " 

 

" Godnat, Harry. " Vrissede jeg og skubbede ham væk fra mig. Jeg var virkelig ved at få nok af den dreng, og jeg kunne slet ikke finde ud af ham.

Enten var han sur, eller så jokede han om mig, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke. Han grinede af mig, og lagde sig ned til sidst. Endelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...