Bullets l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
St. James Public high, er en meget berygtet skole, blandet andet fordi det er den skole for kriminelle unge, som alle frygter. Den ligger i den mørkeste del af London, og eleverne der går der, er ikke ligefrem nogen man har lyst til at støde ind i, en mørk aften på den lokale pub. Der er ikke noget som helst kriminelt ved Noah Newton, men på grund af en dem fejltagelse, sender hendes rige familie hende fra Amerika, til Londons kriminelle skole, og der skal hun omgås med nogle af de mest barske typer hun i sit liv vil komme til at møde, og en storbys pige som Noah, er ikke en der passer ind i det miljø. Dog får nogle drenge uset den flotte Græske/Amerikanske pige, og noget endnu større drama begynder, og Noah overvejer op til flere gange at stikke af, for altid.

49Likes
20Kommentarer
10390Visninger
AA

30. [] I'm done []

Burde jeg være bekymret? Klokken var fire og jeg havde hverken fået fået besked eller hørt fra Harry, hvor fanden er verden han var. Jeg ved at han har ting at tage sig af, men noget siger mig at han tog i stedet i nat eller hvertfald meget tidligt imorgen. Jeg havde ikke lyst til at sidde her hele dagen, og være nervøs på grund ham som sikkert bare var ovre ved Pieper eller noget.

Jeg havde ikke tid på hvor lang tid jeg havde siddet ved spisebordet og bare kigget ud af vinduet, det var hvertfald alt for langt tid. Jeg tog mig selv i at sidde i staver til sidst, så jeg skyndte at rejse mig mens jeg gik rundt i huset og ledede prøvede at få tiden til at gå. Jeg greb ud efter min mobil, og Pieper havde prøvet af få fat i på mig, selvom vi havde snakket igår over mobilen.

Hun tilbød mig om at vi ikke skulle tage ud og spise en dag, da hun kedede sig meget for tiden. Det var også klart da Zayn var taget hjem til sin familie, og jeg havde meget igang med Harry fortiden. Jeg savnede også at hænge ud med hende som i de gamle dagen.

Jeg gik lidt yderlige rundt i det jeg gik ud af hans baggang, og på bordet lå der en gul lille note seddel.

 

Bingo.

 

Jeg løb hurtigt over og hev fast i den, mens mine hænder helt rystede. Jeg havde håbet på noget som, jeg er lige ude ved Lp og Pieper, eller sådan noget men i stedet for stod der noget helt andet og meget simpelt.

 

Undskyld Noah,

 

 Undskyld?

 

Undskyld, hvad?

 

Vi var jo ikke uvenner for tiden, vi havde det jo så godt sammen. Jeg panikkede virkelig meget, og istedet for at ringe endnu engang til ham, tog jeg min jakke og sko på og løb ud af døren, mens jeg ihærdigt løb ned til undergrundsbanerne på vej hen til Lp og Pieper hus, som jeg havde fået adressen på, hvis jeg nu en dag ville dukke op, og det var idag.

Tænk hvis det var sket ham noget? Jeg ved jeg ikke burde tænke sådan, men jeg var så sikker på at han var i knibe, og jeg var ikke sikker på om jeg kunne rede ham ud af det den her gang.

Jeg vidste at det var dumt at falde for ham, for hvis der var sket ham noget, hvordan skulle jeg så komme over det? Jeg løb ud af undergrundsbanen, mens jeg fuldte kortet jeg havde i hænderne, indtil at jeg kom hen til et lille hvidt hus, med en stort have, med flotte blomster og store træer.

Mine hænder rystede da jeg bankede og ringede på døren i sammen tid. Hvis han ikke var her, hvor fanden var han så? Louis var taget hjem og det samme var de andre drenge så hvad skulle jeg gøre. Der gik ikke mere end et par sekunder før døren blev åbnet af Lp, eller Liam. Jeg følte bare ikke at Liam var det rigtig at sige, men jeg ved det ikke. " Noah? " spurgte han tilsyneladende overrasket, og jeg kunne mærke en smerte gå igennem min mave. 

" Er Harry her? " spurgte jeg og trak en hånd igennem håret.

 

Jeg kiggede ind forbi ham, og det han rystede på hovedet, kunne jeg mørke tårerne kom frem i mine øjne. Han var i knibe jeg kunne føle det, det kunne jeg virkelig.

" Noah, hvad sker der? " spurgte han og bukkede sig ned, lagde en hånd på min skulder og tvang mig til at se på ham. Jeg kunne ikke begynde overfor selveste Lp, det ville være så ydmygende. Jeg dækkede mit ansigt med mine hænder, før jeg kiggede op på ham igen. " Jeg ved ikke hvad skal gøre, " klynkede jeg. Han rystede lidt i min skulder for at få kontakt i mig, men jeg kunne mærke at han havde gang i noget, og hvad det var, vidste jeg ikke.

" Noah. hvor. er. Harry? " Han holdte pauser ved ordet og sagde det tydeligt, for at gøre det meget klart. Jeg havde sådan en lyst til at græde, især fordi han kiggede sådan på mig og det var flovt. " Det ved jeg ikke.. Jeg ved det ikke, " jeg snøftede og tørrede straks min øjne.

 

" Liam? " lød det inde for huset, og bag ved ham var Pieper dukkede op. 

" Noah! " udbrød hun, og gav mig et kram uden hun vidste hvad der foregik. De trak mig ud i deres have, og lukkede døren til huset, da de havde familie derinde og de skulle ikke indblandes.

" Jeg tror Harry er i knibe, " udbrød jeg, " Jeg kan ikke finde ham. "

Pieper og Lp, kiggede på hinanden, og Lp så ud til at tænke mig og grundigt over det. 

 

" Har han snakket om nogen? " spurgte han, lidt efter. Hvem havde han snakket om? Han havde bare fortalt om alt det med Travis og hans lille søster, og den seddel.. og.. Fuck. Han ville ikke, ville han? Jeg kan stadig huske ordene fra i nat,

 

 Jeg hader ham, jeg fucking hader ham.

 

  kunne han finde på at gøre Travis foretræd, kunne han? " Travis, " svarede jeg og kiggede op på Lp, hvis øjne straks gik i panik. Men de vidste jo ikke noget om hans søster gjorde de, eller? Det havde Harry hvertfald sagt at de ikke gjorde.

" Lp, forklar lige! " forlængte Pieper, og slog til sin bror. Hun havde en arm beskyttende om mig. " Du kan sku da regne den ud. Alle ved Travis' var den der var skyld i Lucys død, og hvis han har snakket om Travis, er han sikkert sammen med ham! " sagde han, idet han tog sine nøgler op af lommen, og låste hans bil op.

" Noah, jeg synes ikke du skal tage med, " sagde Pieper, og kiggede på mig som om jeg var en eller andet lillesøster der bare skulle udelukkes. Det kunne jeg ikke, og jeg ville ikke.

" Nej! " udbrød jeg, mens tårer løb ned af kinderne på mig.

" Det er bare for at der ikke skal ske der noget. Alle ved hvor meget du betyder for Harry, vi vil bare beskytte di.. " 

 

" Det ved jeg godt, Pieper. Men jeg bliver nød til at se om han er okay, jeg vil ikke sige og vente på det, " forlængede jeg, Liam nikkede og skubbede mig ind i hans bil, mens Pieper og ham tog forsædet. De kørte ind i byen, og på hele turen havde jeg mit blik på det gule krøllede note papir.

 

Undskyld Noah,

 

 Mørket var ved at være ovre os, og jo mørkere det blev, jo mere bange blev jeg for at dr var sket noget helt forfærdeligt med Harry.

" Stop her! " udbrød Pieper da vi var ude i udkanten af byen, og Liam parkerede sin bil. " Noah, nu bliver du her, så går vi ind og kigger på det her pubs, de begge plejer at komme på, " sagde Liam helt bestemt og jeg nikkede blot.

Jeg så Pieper og Liam forsvinde derind, og mit hjerte sad helt op i halsen. Alligevel gik jeg ud af bilen, og kiggede ind i en skov, der lå et stykke længere ned af vejen. Jeg tog mig selv til hjertet da jeg kunne hører et bang, og fugle der fløj op for træerne.

Uden at tænke over det, løb jeg derned, og listede mig ind i midten af den snedækkede skov, som var noget så uhyggelig. Jeg kunne hører stemmer inde i skoven, og jeg løb straks derhen og gemte mig bag nogle træer.

 

Det eneste jeg kunne se, var Harry.. og han var i live. Et stort smil fandt sted på mine læber, og jeg skulle til at løbe over til ham, da jeg så Travis foran ham, og jeg skyndte at sætte mig ned bag nogle træer.

Mit hjerte sad op i halsen, og hvis de bare hørte en lyd, så var jeg på spanden. Harry tog fast i Travis trøje, og fyrede ham op af et træ, så han kom med et højt råb, for holdt kæft det måtte gøre ondt.

" Du drømmer ikke hvor lang tid jeg har villet gøre en ende på dig, Travis. "

Han holdte Travis op i sin trøje, så han næsten blev kvalt og han så virkelig bange ud. Jeg ville også være bange hvis det var mig

. " Lige siden du satte hænderne på Lucy, har jeg villet ende dig, og da du rørte ved Noah! " Han slap Travis og gik nogle få skridt bag ud. Han faldt ned på jorden, og at de snakkede om Harrys søster knuste mit hjerte endnu engang.

 

Travis prøvede at få vejret, og hostede noget op der lignede blod. Jeg kunne slet ikke genkende Harry da jeg kiggede på ham, hans øjne var helt livløse og fyldt med blod. " Jeg er ikke bange for tid, Styles. " knurrede Travis nede fra jorden, og hele hans krop rystede. Jeg havde ikke regnet med at Harry, havde været så hård med ham. Harry så dødt på ham,

" Vi er jo fætre, har du glemt det? " Spurgte han flabet, stadig ikke i stand til at gøre andet end at ligge forpustet ned på jorden. Harry grinede ironisk af hans joke, før han roede efter noget indenunder sin jakke. " Sagde jeg ikke du skulle blive i bilen? " hviskede Liam, som gav mig et chok da han havde sat sig ned ved min side.

Jeg ignorerede ham, og så over på Harry, som i hænderne havde en pistol.. Liam tog fat i min hånd da jeg var oppe på fødderne, og på vej over til ham. Han skulle ikke slå Travis ihjel, han ville ikke få noget ud af det. " Bliv her, Noah! " vrissede Liam af mig, men jeg var allerede i løb, over til dem

 

. " Harry! " Skreg jeg med alt jeg kunne og fik deres opmærksomhed.

 

Harry stod stadig med pistolen sigtet på Travis, som så skide bange ud. Harrys blik var dødt, endda også når han kiggede på mig.

Hvem fanden var den fyr? Det var hvertfald ikke ham jeg kendte.

" Liam, tag hende væk herfra! " råbte Harry, som slikkede sig nervøst om læberne, imens han var på vej til at trykke ned i aftrykkeren.

 

Jeg græd, jeg græd så meget.

 

" Nej, tag hænder af mig! " Skreg jeg af Liam, som havde nogle hænder om min mave, selvom jeg gjorde alt for komme væk. " Du gør ikke det her, Harry. Du ødelægger dit fucking liv af! Det er ikke det værd! " græd jeg, mens Liam holdte mig nede og ikke sagde noget som helst.

" Er min søster ikke det værd? " Skreg han tilbage i mit hoved, med røde blodsprængte øjne. Jeg ved at han var ked af det, helt knust, men det her var ikke måden at gøre det på og det vidste han også godt selv. " Hun ville ikke have ønsket det her, ingen ville! Du ryger i fængsel! " Jeg faldt ned på min knæ, med Liam med sine arme om mig.

Jeg græd så fucking meget at jeg ikke er i stand til at snakke eller forklare noget som helst. Jeg hørte et skud, og det var Harry der havde sigtet op i himlen, bare for at gøre os klar på at han rent faktisk slår en person ihjel.

Jeg skreg, så højt at Harry rent faktisk kigger på mig, og må synke for at tage sig sammen.

 

" Du mister os alle hvis du gør det, Harry. Mig, Pieper, Lp, dine venner, din familie, alt! " skreg jeg blandt alle tårerne og han trak for alvor ned i aftrykkeren, og sigtede på Travis som skreg så hårdt.

 

Jeg vendte mig mod Liam, og han lagde armene om mig, og krammede mig godt ind til ham. Jeg græd mod han skulder, mens hele min krop rystede. Hvordan kunne han gøre det! Liams hånd gik op og ned af min ryg.

Hvorfor sagde han ikke noget? Gjorde noget? Han kunne jo selv se hvor forkert der var af ham, men turde han ikke eller hvad? Det var underligt at sidde her på det kolde sne, og græde i armene på Liam som jeg egentlig ikke havde et yderligt godt forhold med, men det her var dejligt og betryggende. " Det er okay nu, Noah. " Hviskede han i mit ører, og jeg græd mere.

Det var jo ikke okay, han havde lige slået et menneske ihjel. Jeg trak mig væk fra Liam, og havde en lyst til at vende mig med Harry og gave ham den største lussing.

Jeg vendte mig om, og så Travis løbe væk, mens Harry kiggede såret ned på pistolen. Han gjorde det ikke, han kunne ikke. Han ramte med vilje ved siden af, og jeg ville ønske at en glæde gik igennem mig, men jeg blev bare med ked af det.

 

Harry havde sat sig op af træ, og tårer gled ned af kinderne på ham. Jeg havde aldrig troet af han søster havde betydet så meget for ham, for han er jo så ligeglad med alle rundt om ham. Åbenbart ikke. Jeg fik taget mig sammen og gik over og sat mig ved siden af ham.

Han drejede stille hovedet og kiggede på mig, og jeg satte mig straks på hans lår af og tog armene om ham, så han vidste at jeg var her. Han tog også sine arme om mig, og jeg ved er ikke klar over hvor lang tid siden vi sad sådan her, men vi trængte virkelig til det.

Han tørrede sine kinder, og kiggede på mig, som sikkert lignende et monster med alt det jeg havde grædt.

 

" Undskyld, Noah. " sagde han og tog hænderne til sig selv, og jeg var knust. Alt omkring os, var knust. Vi var knust. Jeg hulkede endnu engang, og bed mig selv i læben for ikke at begynde endnu engang. " Jeg har bare ville gøre en ende på det her. På ham, " sagde han. Jeg lagde en hånd på hans kind, og flyttede nogle af hans krøller bag øret.

 

Jeg elskede Harry, jeg elskede ham så fucking meget.

 

" Du har gjort en ende på det, Harry. Der er ikke mere der kun gøre, " Jeg lagde min anden kind på hans kind, også og lagde min pande mod hans.

Jeg trak vejret helt ned for maven af, mens jeg mærke både Harry og mit eget hjerte, banke i takt med hinanden. Jeg lod mine læber snitte hans, men han kiggede hurtigt ned og skulle at afbryde det kys, vi var på vej til at have.

" Du bliver nød til at indse at det ikke går. At vi ikke går, " Hans øjne var fyldt med sorg, og jeg trak mig fra ham så jeg kunne se ham helt klar for mig. " Harry, nej, du må ikke skubbe mig væk, ikke nu. " Jeg så bedende på ham, men han kiggede væk.

Jeg vidste at alt var svært for ham at synke, men det var det også for mig. Det var det for os alle, men vi kunne godt komme igennem det her, sammen, det var jeg sikker på. " Du fortjener mig ikke, du fortjener en der kan tage sig af dig, en du er tryg ved. Det kan du umuligt være ved mig, " 

" Jeg er tryg ved dig, Harry! Jeg fortjener dig, jeg vil ikke være sammen med nogen anden! " Tårer løb ned af mine kinder, og det fik mig til at tænke på hvor meget jeg hadet at jeg var så følsom.

 

Jeg havde aldrig ønsket af være det, eller at ende her. Her hvor det er på vej til at være ovre. " Jeg er ked af det, Noah, men du er så meget bedre end noget af det her. Du hører til i New York med alle dine overklasses venner, og overklasse familie, og ikke med sådan nogle som os, som mig. Du er for god til det, " Hans seriøse og knuste blik, gik i ét med mit knuste blik, og jeg havde aldrig følt sådan her før.

 

Jeg var færdig, og jeg havde det forfærdeligt.

 

Det her kan ikke engang måle sig da det var ovre med Niall, det her er meget værre. Det var Harry jeg ville have, det har det altid været.

" Jeg hører ikke til i New York, jeg hører til her ved dig og de andre. Jeg vil være sammen med dig, Harry. " Jeg lagde mit hoved ned på hans skulder, og græd.

Det var først nu jeg lå mærke til at de regnede vildt meget, og det ved jeg det har gjorde i lang tid, men først nu hvor mit tøj er driv vådt.

 

" Undskyld, " var det sidste han sagde den dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...