Bullets l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
St. James Public high, er en meget berygtet skole, blandet andet fordi det er den skole for kriminelle unge, som alle frygter. Den ligger i den mørkeste del af London, og eleverne der går der, er ikke ligefrem nogen man har lyst til at støde ind i, en mørk aften på den lokale pub. Der er ikke noget som helst kriminelt ved Noah Newton, men på grund af en dem fejltagelse, sender hendes rige familie hende fra Amerika, til Londons kriminelle skole, og der skal hun omgås med nogle af de mest barske typer hun i sit liv vil komme til at møde, og en storbys pige som Noah, er ikke en der passer ind i det miljø. Dog får nogle drenge uset den flotte Græske/Amerikanske pige, og noget endnu større drama begynder, og Noah overvejer op til flere gange at stikke af, for altid.

49Likes
20Kommentarer
10385Visninger
AA

22. [] i'm coming []

Efterår, var i mine øjne en flot årstid. Der noget rustikt og smuk over det hele. De orange blade, som lå i dynger nede på jorden, der var også noget over regnen. Jeg har aldrig været et sommer menneske, og sådan var det.

Jeg elskede varme strikkede sweatershirts, halstørklæder, hue alt det der hørte til i efter året. Idag var den 27 Oktober, og vi havde lang weekend, og derfor havde Pieper lokkede mig med ind i byen, da hun skulle i centeret.Jeg var i klædt, en grå sweater, nogle sorte jeans og et par enkelte converse. Pieper var iklædt i en kjole, som hun så tit var.

 Jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvor meget hun ikke måtte fryse, da vi endelig trådte ud af undergrundsbanen. Her var hundekoldt, og vinden hjalp hvertfald ikke på det. Jeg trak min hue ned over ørerne, og studerede det store center hun havde trukket mig ind i. 

Der var intet skønnere at forlade den skole engang imellem, og det her var hvertfald ikke en undtagelse. 

 

 

Jeg var ikke fan af den skole, og det ville jeg heller aldrig blive, ikke med Julia som stadig hang her rundt omkring, Niall som gjorde alt for at komme i kontakt med mig og med Harry som jeg bare ikke forstod. 

Jeg mener efter den dag, stak han bare af, og jeg havde slet ikke set ham. Han stak hele tiden af, eller tog væk. Altid når der skete noget mellem os, så skred han bare i stedet for at tale om det. Jeg hadede også selv alt det drama, men nogle gange var det bedre bare at snakke om tingene.

Pieper greb fat i min arm, og trak mig ind på centrum i selve centeret. Centeret var fyldt med mennesker, men her var hyggeligt. " Vi burde tage noget at spise først, " sagde Pieper og pegede på en café, som ikke var fyldt med mennesker.

Jeg nikkede mig enig, og vi gik over til den lille café. Snakken gik som den altid gik med Pieper, mens vi ventede på vores mad. Pieper havde så mange interessante ting at fortælle, hvor de fleste var indblandede Zayn. Jeg havde ikke særlig meget at fortælle, for hun vidste godt det om Niall.

" Jeg synes det er noget lort.. ærlig talt, " mumlede Pieper, og flyttede på sin pung da vores mad kom.

 

Jeg rynkede med brynet, da hun helt klart ikke hentydede til maden, men til noget helt andet. " Dig og Niall. Han var så glad for dig, men alligevel valgte han at gøre det, " sukkede hun og lagde en hånd på kinden.

Jeg sad og roede lidt rundt i mit pastasalat, med min gaffel, ikke i viden om hvad jeg skulle sige. " Du kender de drenge, bedre end mig. Du må have vidst at den ville komme, " 

" Helt ærligt, regnede ikke med at han ville gøre det. Han begynder at ligne Harry mere og mere, " sukkede hun.

 

Jeg havde helt lyst til at tage Harry i forsvar, og sige at det er Niall der er idioten her. Jeg ville ikke mit sinde før i tiden, tænke sådan. Det var bare blevet sådan, og det var ret lettende at det ikke var Harry hele for her følelses lort går ud over.

" Harry er okay, " sagde jeg med en lille stemme. Piepers øjne så ud til at falde ud af hovedet, og jeg vidste udemærket hvad hun ville sige, men hun blev afbrudt.

Rent faktisk blev hele den samtale afbrudt, af en hånd som lagde sig på Piepers skulder og det viste sig at være en blond knægt, jeg havde undgået rigtig fint her på det sidste. Jeg kiggede straks væk da mit blik strejfede hans, og jeg vidste at Pieper blev nød til at tage over fra nu af.

" Hey, er det okay hvis jeg låner Noah, er ti minutter? " spurgte hun hende, og jeg skævede hurtigt over til dem. Pieper slikkede sig om læberne, og kiggede på mig for at få et svar. Jeg vidste at jeg skulle få snakket ud som den, men det var svært.

 

Især fordi han troede at det hele var i den fineste orden, og jeg vidste at han ikke ville fortælle mig det. Jeg sukkede, men gav Pieper et kort nik, så hun henvendte sig til Niall.

" Jo, sæt du dig bare. Jeg smutter lige over til Zayn, Harry og Lp så, " sagde hun og smuttede fra sin plads og over til Zayn og Harry som kiggede herhen. Zayn viklede armene om Pieper, og gav hende et kys mens, de smuttede lidt væk fra Harry og Lp.

Jeg vidste ikke hvad de havde gang i, men de stod hvertfald og kiggede på Harrys mobil, og for første gang hørte og så jeg et grin efterlade begge deres læber. De drenge grinede aldrig, og et smil var heller ikke noget jeg havde set ofte. 

 " Noah, " smilede Niall, og jeg tog blikket fra Harry og Lp. Han kunne godt tage at fjerne det falske smil, som før næsten havde fået mit hjerte til at stoppe fuldstændig.

 

" Jeg har virkelig savnet dig i ugen, " mumlede han og lagde sin hånd oven på min. Hans tommeltot agede min hånd, og jeg kunne ikke lade være med at kigge på den måde hans hånd greb fat om mig.

" Hør, jeg er ked af det hvis jeg pressede dig den dag, " sagde han, som om han troede det var derfor jeg havde undgået alt kontakt med ham.

Bare at det kun var derfor, men det var det bare ikke. " Du er måske ikke ked af det, at du har været sammen med en masse piger inklusiv Julia? " spurgte jeg og tog min hånd til mig selv. Det var præcis den her reaktion jeg havde regnet fra ham.

Helt overrasket og ude af stand til at sige noget helt. Sådan føles det at blive opdaget, og faktisk nød jeg meget. Jeg drejede mit blik for at kigge efter Pieper, men istedet fik jeg øjenkontakt med Harry, som så ud til at føle med i hvad der skete her henne.

Da han opdagede at vi havde øjenkontakt, stirrede han i nogle sekunder inden han bed sig i læben og forsvandt. Jeg forstod aldrig noget af ham, og sådan forblev det garanteret også.

 

" Fuck, hvordan fandt du ud af det? " mumlede han, og jeg drejede straks mit blik mod ham. Jeg havde ikke regnet med det her, men en eller andet dårlige undskyldning, som alligevel fik mig til at skide på ham.

" Jeg så jer. " mumlede jeg.

" Julia vil ikke noget med dig, Niall. Hun kom kun for at ødelægge det for mig, og sådan har det altid været. Jeg siger det kun, for at dine følelser ikke skal blive såret, " kom det ærligt fra mig.

Jeg vidste jo ikke om hun kunne lide mig, men alligevel, hun har været her i nogle uger, og har allerede følelser for ham? Det virker lidt for falsk, til min smag.

Hun ville ødelægge det for mig, og sådan har det virkelig altid været. Niall sukkede, og rystede underligt på hovedet.

 

" Jeg vil heller ikke med hende, Noah. Jeg gjorde kun der her fordi at du gav mig intet. Du ved at min følelser er enorme for dig, og ingen anden.

" Han bed sig i helt anderledes måde, end når Harry gjorde det. Hans hænder røg nervøst op i håret, og så næsten bedende på mig. " Jeg burde bare være nok for dig, Niall. Du burde være i stand til at vente, hvis du virkelig holdte af mig, " sagde jeg.

 

" Jeg holder af dig, Noah. Jeg er virkelig ked af det, men.. det er sket! Hvis jeg kunne lave om på det, så havde jeg gjort det! " hans stemme var alt for ivrigt, og jeg tror at det havde gået op for ham at jeg ikke ville have noget med ham længere.

" Men alligevel havde du ikke så dårlig samvittighed at du ville fortælle mig det. Du var helt ligeglad, " Jeg kiggede ned i mit skød. Trods alle stemmerne i centeret, følte jeg at der var en vis underlig stilhed mellem os.

En stilhed Niall og jeg aldrig havde om os, men havde nu.

Det var forbi, fuldstændig. " Jeg havde dårlige samvittighed, hvilket også var grunden til at jeg ikke sagde noget. Jeg ville ikke miste dig.. "

Han prøvede at gribe fat i min arm, mens jeg trak mig væk og rystede på hovedet. Jeg kunne mærke hvordan tårerne proppede frem i mine øjne, og jeg mit blinke mange gange for ikke at græde, dog havde han opdaget det. " Du har allerede mistet mig, Niall. " mumlede jeg lavt, selvom jeg ikke havde lyst til det. Hans blik faldt til gulvet, og jeg vidste at jeg havde ramt ham virkelig. Først nu så det ud til at han havde forstået hvad jeg mente, med det hele. Han havde gået over stregen, og nu var det forbi. Jeg kunne ikke mere. " Noah, please. Lad vær, je.. " 

" Niall, nu er det fandme nok.. " Jeg kiggede op og ved bordet stod Harry nu. For helvede da, det sidste jeg manglede var at han skulle blande sig.

 

Især nu hvor der løb tårer ned af kinderne på mig, og jeg slet ikke kunne styrer mine følelser. Han nød virkelig at blande sig, når jeg var mest ked af det. Dog var han ikke grunden den her gang, og det føltes godt og befriende. Et sted lang inde i mig, var glad for at se Harry, og derfor vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre ved at han stod her.

Niall kom med et suk, og kiggede trist på mig, " Så lad os gå, " mumlede Niall til Harry. Han rejste sig fra sin plads, og skulle til at gå da Harry bare blev stående, og rystede på hovedet. " Gå i bare, jeg skal lige snakke med Noah, " mumlede han og trak ud i stolen. Niall tog fat i hans arm, og gav Harry et advarrende blik. " Nej, Harry du ko.. "

" Niall, lad ham være. " sagde jeg, og Niall blik fra advarrende til vredt. Han trådte væk fra pladsen, og fyrede ind i Harrys skulder før han forlod området. Harry rynkede med brynene før han satte sig ned overfor mig, og kom med et suk.

Jeg burde være den der sukkede her, ikke ham. Det var virkelig svært, og jeg var ikke god til at takle ting som det her.

" Er du okay? " spurgte han, og jeg måtte indrømme jeg var ved at tabe kæben. Den måde han sagde det på, var så oprigtig at jeg heller ikke vidste hvordan jeg skulle takle det.

" Hey, ikke se så overrasket ud. Jeg prøver at være sød og spørge ind til dig, få mig ikke til at fortryde det. " sagde han og hans ægte jeg kom hurtigt igen.

Han gik hurtigt fra flink til uhøflig, og det var lige for jeg mere værdsatte det end Niall lige nu. " Du har ret, undskyld. " 

 

" Undskyld? " Måbede han, og lidt efter grinede han.

" Det ligner ikke dig at give op, i starten af en diskussion. " smilte han. Jeg vidste ikke hvad der foregik mig Harry, og hans gode humør i dag, men jeg var hvertfald ikke med på den. Jeg var ikke sikker på at jeg kunne få mit humør oppe at kører idag, og jeg havde ikke engang lyst.

" Undskyld, jeg er bare træt efter alt det med Niall, Harry. Undskyld. " 

 

" Stop med at sige undskyld! " vrissede han og slog sin hånd ned i bordet, " Un.. " - " Nej, Noah. " grinede han og greb fat i mit håndled. Jeg lagde en hånd foran min mund, som også fik mig til at grine.

" Hvis ikke Niall afbryder os, så gør Harry. Godt at se dig, Harry. " lød det fra Pieper, som havde dukkede op med Zayn på hende side. Harry slap mit håndled, og rejste sig op for Piepers plads, og uden at godkende hendes kommentar.

" Kommer du også til festen i aften? " spurgte Zayn mig med et smil, iden han pressede læberne mod Piepers kind, og hun indtog sin plads foran mig, hvor Niall og Harry, begge to havde siddet.

 

Jeg havde hørt om festen, men jeg havde hele tiden været fast besluttet over at jeg ikke ville komme. Jeg havde alle det afleveringer jeg skulle lave, og så var jeg ikke helt klar til fest efter alt det med Niall

Det var udmattende, og jeg trængte ærlig talt til en pause fra det hele sociale liv, lige nu.

" Som om vi ikke alle kender svarene. Hun skal hjem bruge sin fredag aften, på en aflevering der først skal afleveres om to uger. "

lød det kækt fra Harry, og han sendte mig et udfordrende blik, som fik væk fra alle det negative tænker og jeg gav Zayn et smil. " Jeg kommer, "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...