Bullets l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
St. James Public high, er en meget berygtet skole, blandet andet fordi det er den skole for kriminelle unge, som alle frygter. Den ligger i den mørkeste del af London, og eleverne der går der, er ikke ligefrem nogen man har lyst til at støde ind i, en mørk aften på den lokale pub. Der er ikke noget som helst kriminelt ved Noah Newton, men på grund af en dem fejltagelse, sender hendes rige familie hende fra Amerika, til Londons kriminelle skole, og der skal hun omgås med nogle af de mest barske typer hun i sit liv vil komme til at møde, og en storbys pige som Noah, er ikke en der passer ind i det miljø. Dog får nogle drenge uset den flotte Græske/Amerikanske pige, og noget endnu større drama begynder, og Noah overvejer op til flere gange at stikke af, for altid.

49Likes
20Kommentarer
10392Visninger
AA

2. [] Fresh Pieper []

Mit hjerte sad helt op i halsen, helt fra New York, til lufthavnen, og til england. Mine forældre havde ikke talt til mig, siden den aften, og jeg forstod dem godt. Det var da åndssvagt og jeg havde heller ikke selv troet at det ville gå så galt, som det gjorde den aften.

Det var jo bare en spørg, og hvis jeg vidste at Julia og Cal var på stoffer, og ikke ville stoppe igen, tror jeg ingen af os havde været med den aften.

 

Jeg havde hvertfald overhoved ikke.

 

Jeg havde droppet kontakten med dem alle, og da de fik det at vide at jeg skulle til England, var det ligefrem fedt at hører på.

 

 

Jeg er selv ved at skide i bukserne over det her, så at hører på nogle gøre grin med mig, og få historier fra den skole fortalt, er forfærdeligt.

Jeg har ikke selv hørt om den, men det havde nogle andre af mine venner, og det lød ikke særlig fedt. Gus, min chauffør, var den eneste den havde sagt noget til mig siden den aften, og han så stadig på mig på den samme måde, end de andre.

 

 

" Noah, "

 

Der blev lagt en hånd på mit lår, og jeg slog øjnene op, og hans sad og smilede til mig. Gus havde et brunt tykt hår, nogle himmel blå øjne, og et flot hvid tandsæt. Han var ung, nok i midten af tyverne. Da jeg var yngre havde jeg da sygeste crush på ham, men han havde også altid været sød mod mig.

Han hed rent faktisk Augustus, men det var med tiden på blevet til Gus, at jeg nogen gange glemte at han rent faktisk hed Augustus.

" Du skal til at vågne op, vi er der om fem minutter. " sagde han, og troede jeg havde sovet. Det var umuligt for mig at sove, også selv turen havde været så lang.

 

 

Jeg kunne bare ikke, der var alt for mange tanker der, fløj frem og tilbage inde i mit hoved.

 

 

Jeg rettede mig op, og kiggede ud af vinduet, og jeg tabte vel min kæbe en smule. Vi kørte ude på noget, der mindede om når min familie skulle på besøg ovre ved tante Magret.

Vi var inde i en kedelig by, med grå bygninger, veje, og skyer. Himlen var ligeså vel grå, og jeg blev endnu mere nedtrykt af at kiggede ud af vinduet, på de triste veje, skyer, bygninger og mennesker.

Jeg tog min høretelefoner ud af ørerne, og slukkede musikken, mens jeg puttede mobilen ned i min jakke lomme.

 

 

Gus kørte bilen ind, af en stig, og hen til en parkeringsplads. Ved siden af parkeringspladsen, var der en mark, nogle side pladser, og en skole. Det lignede overhoved ikke et fængsel, som jeg havde troet det ville.

Faktisk lignede det min gamle skole, som også var rødbrun, og kæmpe. St. James public high, stod der oppe i toppen, og elever vrimlede til timer.

 

 

Jeg kiggede nervøst efter Gus, som allerede var ude af bilen, igang med at tage mine kufferter ud af bilen.

 

Jeg gik ud af bilen, og hen til Gus, som styrede kufferterne hen imod mig. Jeg tog fat om dem, og kiggede på Gus, med et blankt blik.

Det var jo ikke så meget at sige, andet end at jeg kunne falde til hans fødder, med våde øjne, og bede ham om at tage mig tilbage, og prøve på at undskylde overfor mine forældre, men det var for sent nu.

Jeg var for langt ude, " Spændende, hva? " spurgte han, og kiggede hen på skolen.

 

 

Jeg sukkede, og lagde armene om mig.

 

 

Jeg havde en underlig lyst til at græde, men det var også for barnligt. " Det skal nok gå, Noah. Du plejer ellers ikke at være bange for sådan noget her, " sagde han, så han stemme lød helt optimistisk.

" Det er også noget andet når det er en skole for kriminelle, " sagde jeg pludselig, selvom jeg ikke ville kalde mig selv en. Men det var jeg efterhånden bare blevet, og det var ikke noget at juble over, overhoved.

" Men, det er jeg vil også. " hikstede jeg.

 

 " En kriminel, "

 

Jeg væmmes ved året, og havde lyst til at ryste det af mig, men i stedet rystede jeg bare på hovedet.

" Åh, hold da op. Du er ung, og det var en lille fejl. Alle begår jo fejl. Hvis jeg havde din forældre, og var i en alder af 18 var jeg da forlængst kommet i fængsel, " svarede med et grin. Han lagde armen om mig, og kyssede min kind.

Jeg sendte ham et lille smil, " Men jeg kommer til at savne dig, det bliver helt kedelig når du er væk, " sagde han, og gav mig et kram.

 

 

Jeg krammede ham igen, og nikkede.

 

 

" Jeg kommer også til at savne dig, " sukkede jeg, og tog fat omkring mine kufferter endnu engang mens jeg kiggede på skolen endnu engang. " Du skal vide, at jeg stadig ser dig som jeg så dig, for en uge siden, Noah.

" Han fik mig til at smile, selvom jeg hadede den situation jeg stod i lige nu. Jeg slap mine kufferter, og gav ham endnu et kram, da jeg indså at jeg faktisk kom til at savne ham, alt, alt, alt for meget. " Se så at komme af sted, og skriv endelig til mig, " sagde han, og agede min kind.

Jeg nikkede med et lille smil, og trak mig langsomt fra ham.

 

 

Så langsomt som jeg kunne, før jeg vinkede en sidste gange til ham, inden jeg vendte mig om med mine kufferter, og gik op af stien på min nye skole, og hen til skolens hoved dør.

 

 

Jeg sværger at jeg følte mig utilpas, da jeg med usikre ben gik op af gangen som mindede alt for meget om min gamle skole, med røde skabe, og stirrende elever.

På min gamle skole, elskede jeg de studerende blikke, men her føltes det bare forfærdeligt. Jeg ved heller ikke hvorfor at jeg havde regnet med elever med lila hår, piercinger, tatoveringer, og læderjakker.

Det var sådan jeg havde forestillede dem alle sammen, men de lignede bare nogle helt almindelig teenagere, som var optaget af drenge, piger og en masse drama.

 

 

Præcist som på Cleeve High i Amerika. Jeg fulgte et skilt med en pil lige ud hvor der stod ''kontor'', da jeg skulle have skema, bøger, og et værelse. 

 

***

 

Jeg var blevet guidet ned til alle værelserne af en lærer, som jeg ikke vidste hvad hed, men hun var egentlig meget sød, og så ikke anderledest på mig.

En panik steg op i mig, da jeg lagde min smalle hånd på det kolde håndtag. Nogle underlige følelser gik igennem mig, lige inden jeg trak ned i det, og åbnede døren i en smal åbning.

 

 

Jeg stak hovedet ind og på gulvet med en computer, sad i en pige, og rystede hovedet til nogle popnumre.

 

Hun lagde slet ikke mærke til mig, heller ikke da jeg slog kufferterne ind i væggen, det var først da jeg fik fremstammet et '' hej, ''. Hun vendte sig rundt, så hendes lyse hår fløj rundt omkring, og hun sendte mig et smil. Hun slukkede for musikken, rejste sig op, og gav mig med det samme hendes hånd, som en velkomst.

" Jeg er Pieper, men du kalder mig altså bare Piep, da jeg ikke rigtig vildt med Pieper, vis du forstår, " Blabrede hun, og blinkede til mig.

 

 

Jeg sendte hende et skævt, men usikkert smil, før jeg rystede hendes hånd. " Noah, jeg er Noah. "

 

" Du ligner en der er ved at skide i bukserne, Noah. " grinede hun fjoget, og hjalp mig ordenligt ind med min kuffert. I rummet stod der to senge, i hver side, et skrivebord i midten, og nogle stole.

Det var sådan set det. Meget kedeligt, og enkelt. " Det er jeg også, " grinede jeg, akavet. Hun satte sig på sin seng, og sparkede sine sko, af sine fødder.

 

" Det skal du ikke være, det er overhoved ikke anderledes end high school. "

 

 

" Hvad er det for en high school du har gået på? " grinede jeg flovt, og hun grinede højt af mig. " Hør, du dør ikke. Folk er søde, " Hun samlede sin computer op fra gulvet, og klappede den sammen.

" Skolen er jo kriminel, Pieper, " sagde jeg, " Piep, " rettede jeg, da jeg straks fik et strengt blik. Hun grinede, og rystede på hovedet af mig, " Kriminel, og kriminel, de fleste elever er her fordi de var fulde, og så skete det og det.. " sagde hun og himlede med øjnene.

 

" Lad mig gætte.. du var fuld? " spurgte jeg.

 

" Ej undskyld, jeg skulle ikke have spurgt om det, "

 

" Jo, det må du gerne, og ja, jeg var fuld. Jeg var sammen med nogle mennesker og hende pigen sagde at hendes onkel ejede den her resturant, og hun havde åbenbart et nøgle, så vi låste os derind, og spiste mad, og dit og dat. Så kom politiet, og så var det åbenbart ikke hendes onkels resturant alligevel, " grinede Pieper, og lignede helt en der drømmede sig tilbage til den tid.

 

" Hvad med dig? Stak du en ned? " spurgte hun, som en joke.

 

Jeg bed mig intenst i læben. Det var ikke fordi jeg havde stukket en ned, men at tale om det gjorde man vildt dårligt tilpas.

" Det var lidt af det samme, jeg var fuld.. og så skete der er bare en masse ting, " grinede jeg, som om det var noget jeg havde nydt, for det var det virkelig ikke.

Jeg hadede Cal og især Julia for det.  Pieper smilede til mig, og begyndte at snakke videre..

 

" Bare rolige, Noah. Jeg skal nok sørge for at du får det godt her, " sagde hun, og jeg sendte hende et taknemmeligt smil. Mit første indtryk af den første person jeg havde mødt, var fantastisk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...