Bullets l One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
St. James Public high, er en meget berygtet skole, blandet andet fordi det er den skole for kriminelle unge, som alle frygter. Den ligger i den mørkeste del af London, og eleverne der går der, er ikke ligefrem nogen man har lyst til at støde ind i, en mørk aften på den lokale pub. Der er ikke noget som helst kriminelt ved Noah Newton, men på grund af en dem fejltagelse, sender hendes rige familie hende fra Amerika, til Londons kriminelle skole, og der skal hun omgås med nogle af de mest barske typer hun i sit liv vil komme til at møde, og en storbys pige som Noah, er ikke en der passer ind i det miljø. Dog får nogle drenge uset den flotte Græske/Amerikanske pige, og noget endnu større drama begynder, og Noah overvejer op til flere gange at stikke af, for altid.

49Likes
20Kommentarer
10392Visninger
AA

28. [] Family meeting [] 

Jeg havde hovepine næste dag, da jeg sad i Harrys bil, efter at have sagt farvel til Pieper. Jeg havde ikke fortalt nogen om at jeg skulle være hos Harry i hans lejlighed her i ferien, for jeg vidste at så ville han føle sig ydmyget.

Jeg havde dog snakket med Gus, min gamle chauffør, og han havde spurgt om han skulle hente mig, da min forældre alligevel skulle til Paris og fejre deres jul. Så ville jeg hellere være hemmeligt sammen med Harry, inden at se alene der hjemme. Jeg kan ikke engang kalde det et hjem længere, for det er så godt som ikke mit. Jeg skulle stadig tænke over hvad jeg skulle sige til min far, når han ringer og ønsker mig god jul, som han hvert år gør.

Det føltes forfærdeligt, at blive skrottet på den måde, som jeg er blevet af dem. Jeg elsker min mor, selvom hun går meget op i andres meninger, så at hun har smidt mig ud af sit liv på den måde, gør så ondt. Selvom jeg prøver at virke lidt ligeglad, så er det noget jeg tit tænker over og bliver ked af over. Det var begyndt at sne uden for, at der var meget køligt inden i bilen.

Harry havde slukket for radioen, da jeg åbenbart havde været irriterende ved at spille for højt musik. Vi havde ikke rigtig snakket på turen, da han havde kommet med en masse negative og skarpe kommentarer til mig.

 

De havde egentlig ikke gjort mig særlig meget, men samtidig gad jeg ikke at han var sådan en idiot, når jeg bare prøvede at fører en samtale med ham. Han var virkelig i Jul humør. Min mobil begyndte at brumme, og jeg kiggede væk fra vinduet og ned på mit skød hvor min mobil lå, og skærmen lyste op. Jeg tog straks mobilen til mig, og et ukendt nummer havde sent en besked til mig.

Nummeret var genkendeligt, og jeg kunne mærke mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hårde mod mit bryst.

 

" Gæt hvem der kunne have fyldt nitten idag? ;) " 

 

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på beskeden, så i stedet lagde jeg straks min mobil væk, og kiggede ud af vinduet. Julia. Hun var virkelig ude på at ødelægge mit liv af, og jeg troede endelig at jeg havde sluppet af med ham, men så ser man det. Godt nok er hun i New York, men hun er stadig de steder hvor hun skal være, og jeg hader hende for det.

" Hvem var det? " Jeg svarede ham ikke, men lænede mig bare tilbage i sædet, og prøvede så godt jeg kunne at komme i tanke om noget andet. Dog blev jeg ved med at tænke over den aften, og hvordan jeg aldrig nogen sinde ville komme over det.

" Noah, " vrissede han og greb fat i min håndled, da hun drejede ind i parkeringspladsen til hans lejlighed. Jeg havde stadig ikke glemt, hvad han havde sagt til mig og ville heller ikke foreløbigt, hvis det var det han troede. " Stop med at være så skide uptight hele tiden, " Hans grå beanie dækkede de fleste af han krøller og hans så egentlig rigtig sød ud.

 

" Jeg er ikke uptight, du er bare et røvhul lige nu, " forklarede jeg ham, og åbnede døren, tog min taske og hoppede ud af hans bil. Jeg begyndte at gå stille op til hans lejlighed, men han indhentede mig, og trak mig straks tilbage så jeg kiggede op på ham.

Sandheden var at jeg egentlig ikke var så sur på ham, det var bare det med Julia det gav frustationer og ikke ham. Dog kunne han godt lige tage sig sammen. " Du ved godt at jeg ikke mener det shit, " 

 

" Hvor skulle det ellers komme fra? " Harry svarede ikke da han trak ned i døren, og den var ikke låst. Han kiggede straks på mig, som om jeg var tyv eller et eller andet.

" Der er nogen i min lejlighed, " mumlede han, og så ud til at tænke. Havde han en eller andet ekstra nøgle som nogen havde fået fat i, eller havde han bare glemt at låse, sidst vi var her. " Tror du ikke bare du har glemt at låse dø.. " 

" Jeg ved at jeg fucking låste lejlighed! " Han smækkede døren op, imens han løb op af trapperne, og jeg var ærlig talt meget utryg. Jeg var hurtige på vej op efter ham, da jeg ikke ville have at der skulle ske ham noget.

Han stod frosset da vi kom ind i stuen, og et par i fyrrerne sad i hans sofa, og smilede med et stort hvidt tandpasta smil. Harry så ikke bekvem ud ved det, men stadig så han meget rolige ud, og jeg forstod ikke noget som helst.

 

" Harry! " sagde manden, som egentlig var en meget flot mand, med nogle meget grønne øjne.

Harry bed tænderne sammen, og jeg vidste at det betød at han var godt irriteret, på de her folk. " Gud, det føles som år siden vi sidst her set dig. Hvordan har du det, Harry? " Damen så lidt nervøs ud, da han spurgte ind til ham, og jeg forstod nu at de kendte ham.

Manden gav ham et klap på skulderen, inden de alle sammen kiggede på mig, også Harry. "Oh, jeg vidste ikke at du ville få gæster, " sagde manden og kiggede på Harry, som sendte mig et forvirret blik. " Jeg er Harrys far, George. " Manden, George, som var Harrys far gav mig straks hånden, og jeg tog glædeligt imod den. Nu vidste jeg hvor han havde sine grønne øjne fra, og smilehullerne.

" Og det her er min forlovede, Scarlett, " Jeg drejede let rundt, og gav hånd til den brunhårede dame med et stort skinnede smil, hvor det meste af hendes tandkød viste sig. Hun var meget nydelig og smuk at se på. " Jeg er Noah, " sagde jeg og sendte dem et stort smil.

 

Det her situation var noget så akavet, og med Harry der bare stod og kiggede dødt på sin far kunne jeg ikke andet end krumme tæerne.

Jeg skulle virkelig ikke have taget med ham, det var det dummeste jeg kunne gøre. " Vi har lavet noget mad, hvis det friser, " foreslog Scarlett, og pegede mod trappen.

 

Jeg vidste faktisk ikke hvor køkkenet var, før at hun bekræftede at det var nedeunder, og det lugtede dejligt af mad. Harry kiggede meget skeptisk på hans far,

" I har så ment gået ind i min lejlighed, og lavet mad? Jeg vidste at da du gav mig den, og det ikke kun kunne være for min skyld, " Hans irritation var ikke til at skjule, og hans far så trist ud allerede da ordene forlod hans mund.

" Det her er for dig, ikke os. Vi blev bare sultne og så håbede vi at du kom, " Sagde George og prøvede at gøre sig præcis som overhoved muligt. " Så lad os gå ned af spise, " lød det fra Scarlett, som kiggede på mig med et smil.

Harry skulle til at sige noget, der kunne jeg se på den måde hans øjne slog lyn mod George, og at hans mund åbnede sig. " Ja, jeg er også sulten. " brød jeg ind.

 

Det fik både George og Scarlett til at smile, mens det gik nedenunder, mens de snakkede. Da de var ude af syne vendte jeg mig straks med Harry, som ikke så mere end irriteret ud. Han så virkelig sur ud, og jeg tog straks fat i hans hænder. " Jeg skulle aldrig have taget dig tilbage her til. Jeg.. Fuck! " Han trak sine hænder fra mig, og kørte hårdt en hånd igennem håret efter at tage huen af. Han kunne ikke engang se på mig, så sur og indebrandt var han. " Det er okay, jeg vil gerne møde dem. " 

" Hvorfor? " spurgte han, da han lige som havde kølet lidt ned. Jeg lagde hovedet blidt på skrå, og kiggede på ham.

" Fordi jeg holder af dig, " Jeg kunne hører at de nedeunder var ved at sætte mad over på bordet, og jeg var sulten. Jeg havde slet ikke fået noget mad i dag, da vi havde droppet morgenmaden på skolen og bare skyndt os afsted her til.

Klokken var ved at runde de to, og min mor havde knurret op til flere gange nu. " kom, " sagde jeg og trak Harry med ned af trappen, hvor de sad ved bordet. Maden så godt ud, og der ikke manglede noget som helst. Min mave rumlede og jeg satte mig straks ned ved siden af den tomme stol, hvor jeg håbede han også skulle side.

 

" Så, Noah, går du også på den skole? " spurgte Scarlett, og det var ikke ligefrem på nogen begejstret eller glad måde hun sagde det på. Jeg skulle lige til at svare før Harry brød ud, " Nej, hun gør ikke. " Mit blik røg straks hen på ham, og jeg håbede at han havde en god grund til at lyve, som jeg skulle hører senere. Jeg forstod at jeg skulle lyve overfor dem, hvilket jeg ikke nød, men det her skulle ikke blive mere akavet, så det gjorde jeg, løj.

" Oh, hvad laver du så? " spurgte George, med et stort smil. " På... Universitet inde i byen, " Løj jeg, og Harry så ud til at blive glad ved mit svar, hvilket jeg også selv blev så.

George og Scarlett, virkede som nogle meget søde og ordentlige mennesker. Jeg kunne stadig ikke finde ud af hvad problemet var mellem Harry og George var, men Harry var ikke særlig begejstret for ham, og det måtte jeg vel bare acceptere og ikke sætte min næse mere i.

" Fortæl os lidt om dig selv, Noah. " sagde Scarlett da vi var gået i gang med at spise. Harry sad blot og kiggede på sin mobil under bordet, og virkede ikke særlig interesseret i noget som helst.

 

" Eh, ja! Jeg går jo på universitet, men ellers kommer jeg fra Amerika, og har boet i New York og Grækenland det meste af mit liv. Jeg kom til London i August, så ja, " Man kan sige at det hele næsten var sandt - borset fra det med universitet. Jeg følte stadig ikke det var rigtig at lyve men hvis Harry mente det, så måtte jeg vel bare adlyde og spille med på det.

" Grækenland, siger du? " Spurgte Scarlett interesseret, og hældte noget cola op i mit glas, og Harry kiggede endeligt op. " Ja, min far bor der. " 

 

" Så hvor lang tid har i kendt hinanden? " spurgte George som var meget interesseret i at få Harry til at tale. Jeg nød også at hører ham tale især når han var fuld, så snakkede han bare løs. Enten det eller så var han sur. Harry lagde sin mobil ned i lommen, og jeg ønskede at han ville svare på det her, for jeg ville nødige sige noget forkert.

" næsten et halvt år, " svarede han og det var rigtig. Jeg kom til skolen i August, og der allerede gået næsten fem måneder. Det var sindssygt og tiden fløj af sted. I starten ville jeg aldrig tro at jeg ville ende op med følelser til Harry, og være så tæt på ham.

" Jeg må sige at i er et meget nydeligt par. " lød det formelt fra George, og jeg var ved at kvæles i colaen, og det lå Harry straks mærke til.

 

" Hold da kæft, du har været her i en halv time, og allerede har du formået at snage dig i så fucking meget! " Harry hamrede sin hånd ned i bordet, og da jeg kiggede over Scarlett lignede da at hun var på vej til at græde.

Harry og hans far stirrede blot hinanden og det så ikke ud til at ramme George eller også var han så van til det. Jeg lagde straks en hånd ned på Harrys lår, da jeg ikke nød det her.

Jeg havde ikke håbet at møde Harrys familie ville blive så hektisk og dramatisk. Jeg havde håbet på noget meget hyggeligere.

" Nå, mon vi ikke skulle til at videre? " Foreslog Scarlett efter nogle minutters stilhed, og Harry skred fra bordet. 

***

Jeg vinkede en sidste gang farvel til George og Scarlett før de kørte væk, og låste døren efter dem. Jeg kunne ærligtalt ikke overskue hvis der kom nogle, for selvom de var nogle søde mennesker, trængte jeg bare til at være alene med ham.

Jeg gik med det samme op af trapperne, og fandt Harry ligge inde på sit værelse med blikket mod sin mobil. Det var helt mørkt derinde, det eneste der lyste op var lyset fra skærmen.

" Så skred de, " mumlede han, og jeg ignorede bare hans hårde tone og satte mig på sengen, og min mobil brummede ovre fra det lille sofa bord. Jeg greb straks fat i den, og jeg havde fået en masse beskeder fra det samme nummer.

 

" Jeg har gode nyheder ;) "

 

" Det er forresten Julia, søde "

 

" Jeg var til en minde begravelse i dag ved ham, du skulle have været der. Hvordan har samvittigheden den? "

 

" Jeg har det hele på film, Noah, og du vil aldrig slippe levende fra det. Det er bare om time, til at det vil være over alt på nettet, og du vil ryge i fængsel. Nyd det ;) J x 

Jeg havde ikke regnet med at hun ville blive ved med det her hele dagen. Hvad ville hun egentlig have af mig? Jeg har aldrig gjort hende noget, og hun hadede ham, så hvorfor går hun så meget op at gøre mit liv så skide besværligt? Jeg hadede hende, og jeg skulle aldrig havde stolet du hun sagde hun kom for at være venner igen. Jeg havde bare været så ivrig efter at ændre det hele, men hun var og blev den sammen person som hun var for et halv andet år siden. " Jeg havde nok indset det. " lød det irriteret fra Harry som havde rejst sig op, og stod med hovedet i sit skab. 

 

" Hvad? " spurgte jeg og lagde mobilen fra mig igen. Planen væk ikke at han skulle blive sådan her, vi skulle have det godt sammen, ikke sådan her. " Noah, jeg er ikke fuldstændig dum. Du får hele tiden de her beskeder, og du er slet ikke til at komme i kontakt med.

Jeg ved det er Alex, " Alex? Det var ikke Alex, og det burde han også vide, men samtidig ville jeg aldrig kunne fortælle ham det her. Han ville efterlade mig, og jeg var færdige med folk der efterlod mig, når jeg havde mest brug for dem.

" Det er ikke Ale.. Hvorfor siger du det overhoved? " spurgte jeg. Han stod lænet op af sit skab, og så irriteret ud. Han havde sine arme over kors, og himlede opgivende med sine øjne.

 

 " Fordi at jeg vil have dig, Noah. Og jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde vil have nogen mere end jeg vil have dig lige nu. " Han stillede sig ret op og han gik lidt irriteret rundt i rummet, før han stoppede op lige foran mig. " Jeg ved at du ikke føler det læ.. Jeg mener efter Niall, og Alex igår, og.. "

Jeg havde slet ikke set den her bløde side af Harry, og at han nu stod og mente at jeg ikke havde følelser for ham, gav ingen mening.

Han burde vide efter alt det drama at jeg har følelser for ham, og jeg ville aldrig var seksuelt sammen med ham hvis det ikke var fordi han betød noget for mig. 

Jeg rejste mig op, og lagde mine arme om hans hals, og kiggede ham i øjnene. Jeg havde lyst til at fortælle ham om det med Julia, men det kunne jeg ikke. Han skulle ikke blandes ind i noget, han alligevel ikke ville have noget med at gøre.

 

Selvom der var mørkt funklede hans øjne, og hans blik på mig, fik mit hjerte til at banke og min krop til reagere helt forkert, men på den gode måde. Jeg indåndede straks i håb om at mit hjerte ikke ville reagere sådan, men som altid gjorde han noget ved mig.

" kys mig, "

Jeg havde aldrig bedt ham om at kysse mig, og det så ud til chokkere ham. Dog trådte han et skridt tættere på så vores kroppe kunne føles oppe af hinanden, og det føltes alletiders. Han lagde stille sit hoved på skrå, mens han forsigtigt lænede sig ind til mig.

Han lod vores læber snitte i nogle få sekunder før han lagde dem mod mine, meget kærligt og roligt. Hans ene hånd fandt stille min kind, og jeg kunne mærke ham smile i kysset, hvilket fik et smil frem på mine læber os. Han lagde sin pande mod min, og jeg trak mine læber væk fra hans.

 

" Er det svar nok? " spurgte jeg ham med en lav stemme, og han sendte mig blot et større smil, og jeg lagde mine arme om hans nakke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...