Russerne historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2014
  • Opdateret: 5 maj 2014
  • Status: Igang
Aleksandra og Luka er kæreste og bor sammen med deres familier i en lille landsby 30 km væk fra Moskva i 1940erne, men en dag for de besøg af den en soldat som siger at Luka skal melde sig til den sovjetisk hær i kampen mod Tyskerne, men hvordan skal man kunne kæmpe når man ikke vil slå folk ihjel og når man mener at der er ander måde at løse det. Og hvordan skulle man leve det normalt live når man hver dag er bange for at få beskeden om at ens kære er død...?

0Likes
0Kommentarer
295Visninger
AA

2. kap.1

                                                   December 1942

 

 Det var en kolde December dag, Aleksandra gik ude i marken sammen med sin mor for at samle de sidste korn inde inden snen kommer. inden i huset, sidder hendes far og læset dagens nyheder i avisen. "Nå så er krigen kommet tætter på os" sagde han da han kunne høre at de kom inde i huset, " hvad fabler du om?" sagde hendes mor og lage armene over kors, " ja Tyskerne er kommet tætter på Moskva så nu er de nok snart her" sagde han og viste hende avisen, hun tog sine briller på og skimet kort den, " ja men de bliver nok snart stoppet af soldaterne" sagde hun. Hendes far skulle lige til at sige noget, da døren gik op " halløj er her nogle?" blev der råbt i gemme det lille hus, ind i køkknet  tråt en høj mand med lyst hår "LUKA" råbt Aleksandra og fløj om halsen på ham , som om hun ikke havde set ham i 100 år selvom de sådan set var nabor, "hvor er det god at se dig Sagde hun og gav ham et kys på munden, " sig mig hvor har du været henne de sidste 3 dag vi kunne godt have brugt lidt hjælp i marken" sagde hendes mor, " ja undskyld fru. Jankovic man jeg skulle lige ordne norget i Moskva" sagde han og smilet til Aleksandra som stod og kigget på ham, hun nikked " nå var der så tysker i Moskva der står nemlig her at de er kommet tætter på"  Aleksandras mor sukked " dig og din avis" sagde hun og riv den ud af hånden på ham, "Katia giv mig den, den har koste mig 5 Rubel", " ja men nu kan de 5 rubel så give os lidt mere varme" sagde hun og kaste den ind i brændeoven. Hendes far sukked dybt, " jeg går i seng" sagde han og rejste sig fra sin stol og gik forbi Luka og Aleksandra, "bare rolig han bliver god igen" sagde hun og kigget på dem. " gå i to bare ud og mor jer" sagde hun og viftet med hænderne i mod døren. De gik ud i den russiks kuld og gik hen af den smalle grus vej til Lukas hus. Luka havde armen om Aleksandra som kigget ned i grus vejen, der var helt stille i mellem den. " nå hvordan var det så i Moskva" sagde hun og kigget op på ham, " det var fint man jeg har nu savnet dig" sagde han og kysset hende på hoved. Hun  grinet og kysset ham på kinden. " hvad lavet du i Moskva", sagde hun. " jeg skulle lige give dem nogle papir på rådhuset", hun nikked og forsatte " var der endligt nogle tyske soldater i Moskva" , han grinet og smilet " du minder godt nok om din far lige nu", "hov hov, sådan kan du ikke tale til din kærste og jeg minder ikke om min far" sagde hun og gav ham et lille puf, "men svar mig nu var der nogle tyske soldater der" sagde hun igen, han rystet på hoved " nej men jeg kunn høre at folk sagde om at det nok ikke vare så længt t til at de kommer til Moskva." "hvorfor?"  "fordi vi ikke har et godt nok hær også haved Stalin ikke nået at gøre en hær klar" "  "men hvorfor ikke" sagde hun, "hold nu op med alle de spøgsmål nu har jeg ikke set dig i 3 dag og det første du spøger mig om er om tyskerne er her," han kigget på hende og hun kigget ned i jorden igen. De stopped "undskyld.....men jeg syns ikke at vi skal går rund og bekymer os om det vi skal i steden nyde det live vi har nu i mens vi har det" sagde han og løfte hendes ansigt op så han kunne se det,han begyndte at rode i sit ene jacke lomme og op af den kom der en lille sølv ring med en lille dirmantsten i, han satten den på hendes finge, "hvad skal det betyde?"  sagde hun og kigget på ham "hvad syns du det betyder" sagde han og smilet til hende, hun begyndte at smile " at vi er forlovet?" han nikked, hun hoppde næste op af ham og kysset ham," jeg elsker dig" sagde hun, "jeg elsker også dig".

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...