Sold - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Igang
Sophie Harris, er en helt almindelig pige, som har en næsten helt normal hverdag. Eller ikke.. For at gøre en lang historie kort, skal hun konstant, flygte fra dem. Siden år 2012, blev der indført en ny lov om menneskehandel. Næsten alle piger i hele verden er blevet solgt til forskellige rige mænd og når man først er blevet købt, har man ingen kontrol over sit eget liv længere. Sophie er så en af de få, der er tilbage. Men hendes hverdag er et levende helvede, for hendes forældre blev dræbt da hendes 2 storesøstre blev taget for øjnene af hende. Hun er alene og lever i et lille faldefærdigt sted inde i Londons dystre gader. Hver dag trækker hun i hættetrøje og kasket, for at undgå alle mændene ude på gaden. Men da Sophie bliver opdaget og solgt til et verdenskendt boyband, kaldt One Direction, ændres hele Sophie's liv.

111Likes
107Kommentarer
34267Visninger
AA

12. Niall

Med et, sprang døren op og ind kom Niall. Igen?

"Nåeh- jeg mener.. Er i, færdige?" Spurgte han nervøst og pillede lidt ved sit ærme til hans mørkeblå sweatshirt, mens han skiftevis stirrede intenst på os.

Harry åndede tungt og gav ham 'blikket'.

"Niall. Ser det måske ud s-" Jeg afbrød ham hurtigt. Jeg vil seriøst gøre ALT, for at komme ud herfra og på afstand fra Harry af.

"Ja. Ja det er vi." Sagde jeg kort og signaleredes Harry til at flytte sig. Han indsnævrede hårdt sine mørkegrønne øjne og rystede svagt på hovedet.

"Du slipper ikke så let, Sophie." Hviskede han mig hurtigt i øret. Ha, som om. Og med det, trillede han sig selv ned af min krop, steg ud af sengen og gik ud af rummet med en lav brummen. Damn, er han midt i sin periode?

Jeg kiggede over mod blondinen i døren og han vinkede mig over mod ham. Sig mig, tror han jeg er en hund?

"Nå, Soph.. Jeg tænkte bare på, om du måske ville.. Med ud og gå en tur, i haven?" Sagde han og smilede skævt. Hmm.. Med ud. Og gå tur. Med Niall? Tja, alt andet det forestående moment med Harry.

"Okay. Men, ville det ikke være nemmere at gå en tur, ude på gaden?" Spurgte jeg med håb i stemmen.

"Nej Sophie. Du skulle jo nødigt stikke af, vel? Og vi har faktisk en rimeligt stor have." Sagde han og greb min hånd i hans. En mærkelig følelse gik igennem min krop, med et voldsomt stød men stadig med en let og dejlig måde.

"Okay. Men så lad mig da se den overdådige store have." Jokede jeg og smilede kort til ham.

 

Okay, drengenes have var vist det man kaldte.. BIG!

Jeg måbede over det idylliske store springvand, som blev placeret lige i midten af haven, let omkranset af en masse forskellige roser, i alle mulige nuancer ude i kanterne af stedet. Et par mørke messing farvede lygtepæle med guldmønstre på, stod spredt rundt omkring. Og selfølgelig, var der en fodboldbane. Boys! Men smukt, var det sgu!

"Kan du lide det?" Spurgte Niall hæst i mit øre og jeg mærkede pludseligt et par hænder omfavne min smalle talje bagfra. Det gav et sæt i mig, med hans meget fremgående tilstedeværelse.. 

"Ja, Men tror du ikke at du kunne, slippe mig?" Spurgte jeg og prøvede svagt at komme væk fra hans hænder. 

"Hvorfor babe? Kan du da ikke lide det? Det som jeg gør ved dig.." Sagde han lavt og bed mig intenst og blidt i øreflippen. Han gjorde mig skør! Han kærtegnede blidt min hofte og bragte sig selv tættere på mig. Der var en forbandet varm irriterende følelse inde i mit sind lige nu og så længe drengen fra Irland holdte mig sådan, så var jeg jo som låst mentalt og fysisk fast..

"Niall. Slip mig." Sagde jeg vred mig i hans greb.

"Not a chance, Sweetheart." Sagde han og løftede mig op fra jorden i brudestilling.

"For fuck sake, Niall din idiot! SÆT MIG SÅ FORHELVEDE NED!!"

"Nah.. Tror jeg har en MEGET bedre ide.." Sagde han mens jeg så op på ham og bemærkede det påklistrede klamme og lumske smil på hans svagt røde læber. Han nikkede over mod det store springvand og den effekt det havde med alt det vand der voldsomt faldt ned og nedad hele tiden. Han satte så langsomt i løb, med mig i armene.

Jeg sprællede sindssygt mine ben og arme i luften og lukkede mine øjne i rædsel. Jeg gad ikke at blive våd.. Virkelig, ikke.

Vi stoppede så pludseligt op og der realiserede jeg så at jeg befandt mig lige udenfor springvandet.

"Niall nej gør det ikke. Jeg vil ikke!" Hylede jeg.

Jeg kunne svagt høre lyden af hans grin og så bedene op på ham.

"Forsent."

Også kastede han mig uden videre ud i vandet. Det var jo pisseondt gjordt! Og også pissekoldt.

Med min rystende krop, forsøgte jeg med klavrende tænder at svømme over mod kanten.

"Hahahahahahahaha. Du-d-u skulle have set dig s-elhahahahaha!" Grinte han højlydt og holdte sig glad for maven.

Fucktard!

"Ni-iiall nårr je-e-eg kkommerr over ti-il d-ig.. S-åå er d-uu fær-ærdig!!" Råbte jeg og hundesvømmede videre hen imod ham, den satan. Han er ellers stærk sådan at kunne kaste mig så langt ud?

"Sophie og Niall jeg- Sophiee!!" Fløj det ud fra en velkendt stemme. Jeg greb fat i stenkanterne på springvandet og prøvet at hejse mig selv op, uden held. Jeg lukkede mine øjne og prøvede igen, men i stedet for at komme op selv, løftede en mig op. 

"Soph? Sophie, hvad skete der?" Spurgte Zayn og var i færd med at tage sin store jakke af. Han lagde den blidt over mig og skovlede mig derefter op i hans favn.. Ahh, memories.

"Det var Niall." Sagde jeg kort og kontant. Zayn gav mig et mærkeligt blik, så hans øjne funklede helt op, i den kolde og grå belysning herude i haven. 

"Niall! Kom her NU!" Råbte Zayn, så det rungede kraftigt af lyden af hans dybe maskuline stemme i mine våde ører. Han har ellers en, en flot stemme. 

"NIALL!" Kaldte han vredt og fortsatte med at gå ind i huset. 

Han satte mig ned sofaen da vi kom ind af døren og så gik han igen. Øv, nød ellers lige at have hans dejlige varme arme omkring mig..

Jeg trak benene op under Zayn's jakke og hvilede derefter hovedet på sofaens ryglæn. Jeg kunne svagt høre et par stemmer råbe af hinanden, men ikke nok til at høre hvem der snakkede eller hvad de snakkede om. 

Jeg var kold og, våd. Hmmmmm..... Hvis jeg bliver syg så forbander jeg den NIALLER!

Mine øjne blev hurtigt ret tunge, så jeg trak jakken tættere op til mit ansigt og lagde mig fuldt ned på sofaen. Og forsøgte på at holde varmen. 

Jeg nåede dog ikke langt med min ønskede middagslur, for minutter efter at jeg var nogenlunde faldet til ro og blevet lun i kroppen, hørtes skridt i rummet og klingede dybt i gulvet. Jeg valgte bare at gemme mit hoved i en af de tilhørende sofapuder.

"Soph? Soph er du vågen?" Spurgte Zayn, kunne jeg ihvertfald hører på stemmen. Nej. Jeg er træt, og du ødelægger min middagslur..

En hånd rørte blidt ved mit lår og sendte en strømmene varme ud igennem hele min krop, hvilket var dejligt. "Sophie jeg ved at du er vågen." Grinte han igen og vendte mig uden besvær om på ryggen, så jeg med et lå face to face med hans mørkebrune chokolade øjne. Det har altid været min ynglings øjenfarve. 

"Zayn, lad mig sove. Please!" Bad jeg og lavede hundeøjne. Han grinte svagt og hæst. Damn, ret hot. "Nope Soph. Niall har nemlig noget han vil sige til dig.." Sagde han og trak mig med op og sidde. Han satte sig lige ved siden af mig og havde stadig fat om mit lår, som han blidt begyndte at køre sin bløde hånd op af. Følelsen af hans nærvær var virkelig rart. 

Jeg kiggede hen mod døren hvor en irsk blond dreng tittede hovedet frem. Den tard.

"Søde smukke Sophie skat. Undskyld at jeg kastede dig i vandet.. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig. Morskaben i mig tog over, og og så kunne jeg bare ikke styre mig. Lad mig gøre det godt igen. Please, er jeg tilgivet?" Sagde han og stod foran mig, med et bedene tonefald og triste øjne. Jeg valgte bare sende ham et dræberblik.

"Pft. Niall, hvis du var mig, hvilket du ikke er, men hvis du var, så ville du have reageret lige sådan som jeg gjorde. Jeg fandt overhoved ikke situationen sjov, på INGEN måde.. Jeg er en fucking pige og vi er sgu da også midt i den helvedes November måned, så hvis du finder det sjovt, at jeg de næste par dage sikkert bliver syg og får en alt for slem omgang hals- eller i dette tilfælde enddu værrere, lungebetændelse, sådan så at i ikke kan bruge mig til sex eller andre forfærdelige ting. Så er du kraftedeme en syg lille møgunge med et par tilsvarende lortevenner, som tror der kan synge og danse, men som overhoved ikke kan finde ud af nogle af delene!" Råbte jeg på toppen af mine lunger. Drengene så skræmt på mig. Mest Niall, den lille bangebuks. 

"Sophie, jeg tror vidst at det bedre hvis du faktsik går i seng nu." Kom det fra Zayn. Jeg havde intet at sige, eller rettere jeg kunne ikke sige mere. Så jeg nikkede kort til ham og derefter svang han let mine ben om hans stærke hofter og bar mig ovenpå..

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...