Sold - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Igang
Sophie Harris, er en helt almindelig pige, som har en næsten helt normal hverdag. Eller ikke.. For at gøre en lang historie kort, skal hun konstant, flygte fra dem. Siden år 2012, blev der indført en ny lov om menneskehandel. Næsten alle piger i hele verden er blevet solgt til forskellige rige mænd og når man først er blevet købt, har man ingen kontrol over sit eget liv længere. Sophie er så en af de få, der er tilbage. Men hendes hverdag er et levende helvede, for hendes forældre blev dræbt da hendes 2 storesøstre blev taget for øjnene af hende. Hun er alene og lever i et lille faldefærdigt sted inde i Londons dystre gader. Hver dag trækker hun i hættetrøje og kasket, for at undgå alle mændene ude på gaden. Men da Sophie bliver opdaget og solgt til et verdenskendt boyband, kaldt One Direction, ændres hele Sophie's liv.

111Likes
107Kommentarer
34370Visninger
AA

10. Niall

Jeg sad stadig ligeså skræmt og trist på Niall's seng, tror jeg. Han sad ved siden af mig.. Harry's ord sad bare så fast, oppe i mit hoved, at det dunkede vildt. Den irske dreng, åbnede munden for at sige noget, men der kom ikke noget.

"Niall.. Må jeg ikke godt, tage et.. Et brusebad?.." Spurgte jeg tavst imens jeg pillede nervøst ved mine negle, uden at stamme.

Men uden nogen som helst form for varsel, greb Niall ud efter mine tynde ødelagte arme, og trak mig ind i et grovt kys.

Mit hjerte stoppede med at slå og jeg fægtede med arme for at få ham til at rykke væk, eller i det mindste bare give slip på mig.

"Mmm.. N-ia..!!" Det føltes som en evighed, inden han gav slip på mine følelsesmæssigt læber. Endelig.

"Det kunne jeg godt vænne mig til." Åndede blondinen ind. Jeg kiggede væk i afsky, om at han ville gøre mere.

"Soph? Sophie?" Den tard kunne rende mig.

I trods, drejede jeg hovedet om mod ham, stirrede på ham med mit kendte dødsblik og tørrede hans afklistrede læbeaftryk væk fra mine.

"Fint, hvis du SKAL være sådan en tøjte overfor mig, så vil jeg også være overfor dig!" Råbte han og smækkede en stor kold hånd på min venstre kind. Det brændte, sved og stod sikkert i flammer, der hvor han ramte, som foresagede mig i at vælte til siden i sengen.

Jeg hørte trin gå rundt om sengen og hele vejen rundt. Ham der lige havde slået mig drejede nådesløst mit hår rundt i hans hånd, så jeg skreg.

"Er du stadig en lille dum tøjte, Sophie?" Han spurgte som om det var et selvfølge. You ask me, Sherlock.

"Nej."

"Sig det som om, du mener det!" Sydede Niall og klemte en gang til på håret. Jeg vred mig ukomfortabelt i smerte.

"Nej, Niall. Jeg er ikke mere en lille, dum tøjte." Sagde jeg bestemt.

"God pige." Sagde han glad og klappede mig på hovedet. Det pissede mig så ekstremt meget af, at han kaldte mig en 'god pige'.

Han slap mit hår og jeg kravlede over til hovedstykket af sengen og satte mig der, med knæene oppe til mit ansigt.

"Jeg er altså ikke en 'god pige'!" Sagde jeg bestemt.

"Jo, når du er her, og når du er sammen med os. Med mindre, du har lyst til at være, jeg ved ik. En slem pige?" Grinede Niall hæst og gik endu en gang over mod mig, imens hans hånd sled over lagnet.

"Ellers tak. Jeg er bare en pige, Niall." Sagde jeg ligegyldigt.

"Nej forkert, igen. Soph, du er vores pige. Har du stadig ikke fattet det? Du er fanget her, som vores legetøj!" Klagede han frustreret og tog sig til hovedet. Hans ord var måske lidt for grove til min smag, men sandt var det, desværre.

Jeg måtte bare, finde en vej ud af alt det her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...