Sold - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Igang
Sophie Harris, er en helt almindelig pige, som har en næsten helt normal hverdag. Eller ikke.. For at gøre en lang historie kort, skal hun konstant, flygte fra dem. Siden år 2012, blev der indført en ny lov om menneskehandel. Næsten alle piger i hele verden er blevet solgt til forskellige rige mænd og når man først er blevet købt, har man ingen kontrol over sit eget liv længere. Sophie er så en af de få, der er tilbage. Men hendes hverdag er et levende helvede, for hendes forældre blev dræbt da hendes 2 storesøstre blev taget for øjnene af hende. Hun er alene og lever i et lille faldefærdigt sted inde i Londons dystre gader. Hver dag trækker hun i hættetrøje og kasket, for at undgå alle mændene ude på gaden. Men da Sophie bliver opdaget og solgt til et verdenskendt boyband, kaldt One Direction, ændres hele Sophie's liv.

111Likes
107Kommentarer
34370Visninger
AA

9. Niall

"Så hvad bliver det, Soph?" Spurgte Zayn, efter et lille øjeblik. Jeg stirrede bare ned på mit skød i ren forundrend. Ja jeg var ikke sulten. Da den nye tid indgik i vores verden, tog det så hårdt på mig, at jeg stoppede med at spise for en stund. Efter 2 lange og smertefulde år, kun på det alligevel halvrådne og kedelige kød, som jeg ellers var så heldig at have fundet, ville jeg sikkert have været død nu.

Jeg valgte så at ikke at svare. Trodse dem? Fint med mig.

"Sophie? Sophie? SOPHIE!" Harry smækkede sin store hånd ned i bordet, som foresagede et brag i hele det store hus vi var i. Jeg rørte mig ikke ud af flækken. Jeg registrerede dog ret hurtigt, at Harry voldsomt greb min kæbe og rettede mit ansigt mod ham.

"Når vi taler til dig, så har du bare at høre efter! FORSTÅET!" Råbte han mig ind i ansigtet.

"Ja.." Formåede jeg at klemme ud. Jeg var bange. Meget.

"Nå, men siden du ikke er i stand til at svare på det ellers så fine og gavmilde spørgsmål Zayn stillede dig, bestemmer jeg så bare at din frokost idag, bliver at sutte min pik af!" Sagde Harry bestemt. Jeg gøs af ren skrækhed.

"Harry. Slap dog lige lidt af." Sagde brunøjede Liam roligt og lænte sig kort tilbage.

Harry sprang op, så hans stol nærmest fløj tilbage.

"Nej jeg vil ikke! Hun skal fandme bare høre efter, når jeg siger noget til hende! Den ludder!" Sagde Harry og spyttede ned på mig. Tårerne sprang ned ad mit blege og kolde ansigt. Hvorfor var han sådan overfor mig? Ingen pige, burde nogensinde opleve sådan noget her.

"Harry for helvede!" Råbte Niall frustreret og trak mig hårdt ind til ham. Hans store arme befindende rundt om mig, gjorde mig at jeg følte det lidt bedre. Lidt.

"Niall. Slip hende. Nu!" Sagde Harry og tog hårdt fat i min lille arm. "Nej! Du bestemmer ikke over hende! Det gør vi alle!" Sagde Niall og daskede Harry's hånd væk.

"Ja, netop. Og derfor har jeg som min ret, lov til at bestemme over hende nu." Sydede Harry tilbage.

Det blev vidst nok for Niall, og fik ham derfor til at trække sig selv ud af stolen og mig med. Han holdte stramt fast i min arm og min modsatte side, mens han førte os hurtigt og nemt, ud af det støjende køkken.

Niall farede hen af gangen og ind i det nærmeste værelse, hvor han lukkede døren hurtigt, stadig med grebet om mig, og gik så hen og satte først mig på den bløde seng og så ham ved siden af mig. Hvad ville der nu mon ske?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...