Sold - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 mar. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Igang
Sophie Harris, er en helt almindelig pige, som har en næsten helt normal hverdag. Eller ikke.. For at gøre en lang historie kort, skal hun konstant, flygte fra dem. Siden år 2012, blev der indført en ny lov om menneskehandel. Næsten alle piger i hele verden er blevet solgt til forskellige rige mænd og når man først er blevet købt, har man ingen kontrol over sit eget liv længere. Sophie er så en af de få, der er tilbage. Men hendes hverdag er et levende helvede, for hendes forældre blev dræbt da hendes 2 storesøstre blev taget for øjnene af hende. Hun er alene og lever i et lille faldefærdigt sted inde i Londons dystre gader. Hver dag trækker hun i hættetrøje og kasket, for at undgå alle mændene ude på gaden. Men da Sophie bliver opdaget og solgt til et verdenskendt boyband, kaldt One Direction, ændres hele Sophie's liv.

111Likes
107Kommentarer
34368Visninger
AA

4. 1.000.000

Vi kom ind af en stor dør, sikkert ind til scenen? Og lige nu var jeg iført en kort sort stram kjole og sorte stiletter, som hende damen der hjalp mig med at komme i, fik meget besvær med. Seriøst, jeg havde virkelig prøvet at sparke og slå på døren, for at komme i ud af det værelse, de forpulede mænd havde placeret mig nådesløst i, men da jeg så ind i damens triste og nærmest opgivende blik, gav jeg mig og samarbejdede. Det var jo ikke hendes skyld, det her.

 

"Av for fuck i fucking satan!" Sagde jeg da jeg pludseligt blev revet mega hårdt i. "Bare slap af smukke." Hviskede en klam stemme i mit øre. Jeg valgte at ignorere det og fortsætte med at gå, da jeg ikke ville have nogen til at tro jeg var sådan en umulig tøjte. Men, det var egentlig løgn. For jeg kan virkelig godt blive arig og pissed, hvis nogen ikke behandler mig ordentligt..

 

Endu en stor dør blev åbnet og mit første blik ramte en lang række med piger, som var blevet sminket lidt ligesom luddere. Og ikke for at lyde selvglad eller noget, men da jeg var inde på værelset for at blive gjordt klar, lignede jeg altså ikke en ludder som dem, da jeg så mig selv i spejlet?

 

Mændene skubbede hårdt til mig, så jeg næsten var lige ved at falde ind i rækken af pigerne, men heldigvis faldt jeg ikke. Jeg var den sidste i rækken og derfor også den sidste til at blive solgt. Og, det er egentligt også fint nok med mig, for så får 'jeg' da mest tid til at nyde min 'frihed' i.

 

Jeg stod bag en langhåret rødtop. Hendes hår var tilmed også krøllet og det var nu meget pænt, syntes jeg. Hendes kjole var guldfarvet og hendes sko, sølv pumps. Dårligt farvevalg, men sikkert ikke hendes.

Hun drejede kort sit hoved om og sendte mig et lille smil. Jeg gengav det hurtigt og kiggede lidt ind i hendes brune øjne. "Hej, jeg hedder Rebecca." Sagde hun og rakte langsomt hånden frem. Jeg tog uden tøven imod den og smilte forsigtigt igen. "Mit navn er Sophie." Sagde jeg og hun smilte sødt til mig. "Jeg kan rigtigt godt lide din kjole, selvom jeg godt ved at lejligheden er et forfærdeligt valg til den." Sagde hun og strøg mig kort over armen. Jeg lyste nærmest op i verdens største smil. Kan ikke gøre for det, men det er bare SÅ lang tid siden, jeg sidst har gjordt sådan noget. "Tusinde tak!" Sagde jeg og krammede hende taknemmeligt. Jeg tænkte ikke engang over mine vildt mærkelige handlinger, men kun på at jeg nu har fået en ny, helt vildt søde veninde. Men, som jeg snart skal miste, igen.. Hun krammede heldigvis med og jeg kunne lige så stille mærke noget vådt på min blottede skulder. Græd hun mon? Hun trak sig forsigtigt lidt væk men holdte stadig godt fast i mig. Ja, hun græd. Stakkels lille Rebecca puds. "Tak, Sophie. Det var rigtigt rart, at mærke noget venskab igen." Sagde hun og smilede til mig. "Selvtak søde Rebecca. Og i lige måde." Sagde jeg og vi trak hinanden hurtigt ind i et kram igen. Jeg anede faktisk ikke engang, hvor lang tid vi lige havde stået her?

Og dog. Sikkert alt for lang tid, for som et lyn der skød ned, blev Rebecca hevet væk fra mig. Jeg kiggede panisk efter hende, som hun blev trukket i begge arme ud af rummet, af to helt ukendte mænd, hen imod scenen. "Jeg vil aldrig glemme dig Sophie!" Råbte hun og jeg prøvede self også på at råbe det samme til hende men kunne ikke, da døren ud til scenen, blev lukket igen. Argh!! Nu havde jeg fucking lige mødt en, pige, og så. ARGH!!! Bare dræb mig nu. Men som sagt. Vil jeg ikke glemme hende. Aldrig!

Jeg kunne svagt høre lyden af de mange mænd ude foran scenen, der råbte og hele tiden bød højere og højere og pludselig, blev der stille..

'Solgt!' Blev der råbt derinde fra og jeg blev bange. Meget..

"Kom så tøs!" Sagde den samme stemme som fra tidligere, til mig. Jeg kiggede op fra jorden og så ham der den rødhårede. "Okay." Sagde jeg. Han holdte et stramt/fast greb i min også blottede overarm og førte mig så ud til scenen som lige før var blevet indtaget Rebecca. Bare jeg tænker på hende, bliver jeg trist. Det blændede utroligt i mine øjne, da dørene gik op men det man kaldte for scene tæppet var stadig nede. Han trak mig nu helt ud på midten af scenen og så stod jeg ellers bare der. Og jeg følte mig faktisk, totalt malplaceret!

Som jeg stod der i mine tanker, blev et par store hænder lagt på min talje, bagfra. Jeg vendte mig hurtigt om og så ham den sorthårede. Ham der tog, dem.. "Husk nu at, smile. Ikke også lille skat?" Sagde han og skulle lige så stille til at køre sine hænder om på min røv men jeg vred mig hurtigt væk fra ham. "Fjern dig fra mig. Stodder." Sagde jeg og han grinte. "Jaja, så siger vi det smukke! Men det er nu." Og ligesom han langsomt gik ud fra den store og dystre scene, blev det store røde tæppe foran mig trukket op. Okay, så er det nu.

Mændene piftede og fløjtede lige da jeg kom til syne, men jeg kiggede bare ned i gulvet. Jeg nægtede simpelthen at kiggede på mindst en af dem!

"Og hvad vil D' Herre så give for denne, lille skønhed, Sophie?" Sagde opråberen, tydede jeg på.

"10.000!" Var det en der råbte og jeg var allerede lamslået. Var jeg virkelig så mange penge værd, for bare første øjekast?

"15.000!" Blev der råbt igen.

Jeg satte mine allerede bange hænder, om bag min rystende krop, det vil sige ryggen.

"20.000!"

"35 for Gud skyld altså!" Jeg begyndte at pille nervøst ved mine negle.

"40 stærke!"

"60.000!"

Og det fortsatte stadig!! Jeg havde bare lyst til at stoppe dem.

"65.000 dollars, kom nu!" Sagde en derude i det uendelige mørke.

"80-85.000!"

Og nu begyndte hele menneske mængden at skændes, på grund af mig. Det var jo bare penge, og jeg er bare, en pige... Nu valgte jeg så at kigge op og se ud på den store forsamling. Og mit blik landte helt uventet på.. One Direction?

Jeg kiggede bare væk igen.

"1.000.000 dollars!" Blev der råbt og hele salen blev stille. Jeg vendte blikket tilbage og så nu at boybandet, havde rejst sig op.

"Første, anden, tredje. Så er det vel afgjort. Sophie Harris, solgt til One Direction for 1.000.000 dollars!" Sagde den nu helt paffe opråber. Tæppet gik ned og jeg sank langsomt hovedet i takt med det røde historiske stof. One Direction har lige, købt mig, for en kæmpe formue?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...