Dobbelt Liv

Signe Lunde Min Bedste Veninde Hun Har Været Der Siden Jeg Husker. Men Pludselig Er Min Skæbne Ændret En Ny Verden Venter Mig, Fyldt Med Lærdom, Magi Og Nye Forhold, Jeg Har Altid Haft Ret I Nået Med Mine Sanser Og Det Næste Jeg Ser Er At Det Bånd Vi Har Er Knækket. Og Tvivlen Rammer Nu Alt! Har Vi Glemt Hinanden, For Hver Dag Der Går Ryger Håbet For Mit Gamle Liv Og Tanken Om Os...Vi Lovede Hinanden At Vi Ikke Ville Skilles Derfor Gav Vi Hinanden Hjerte Halskæden, Og Nu Tænker Jeg Kun På Den Er Hjerte Halskæden Fortid?

2Likes
0Kommentarer
139Visninger
AA

2. Hjertehalskædens fødsel

Jeg skal lige til at forlade værelset der jeg kommer i tanke om min gave til signe. Jeg stikker den i lomme og går ud. Udenfor blæser det og der er så koldt at mine øjne løber i vand og alt min masacre løber ned af kinderne pis tænker jeg...Jeg henter min cykel fra karatporten der er edderkoppespind over alt. Jeg finder en kæp og ødelægger det, bag efter tager jeg et hurtigt kig på cykelhjelmen som heldigvis ikke er dækket af det. Jeg tager den på og begynder at cykle, først overvejer jeg at gå fordi blæsten for mig til at vælte men idet jeg træder til i fuld kraft holder jeg balancen. Jeg sætter den i 3 gear og køre til. I vinden kan jeg mærke at min masacre løber ned af hagen, jeg fnyser. Endelig kan jeg se skolen men i det jeg drejer vælter jeg og falder på asfalten, jeg begynder at græde selvom det ikke gør så ondt. Jeg holder på knæet og kan se blodet strømme ud af mine jeans. Jeg kigger lidt rundt og for øje på klassen, jeg håber sådan at signe ser ud at vinduet. Men til at starte med ser hun ingen ting end til Alberte griner og peger på mig, nu løber mine tåre på fuld kraft. Heldigvis ser signe mig og løber ud. Hun kaster sig på knæene og sider nu foran mig. Lad os gå ud på totilettet og se på det siger signe med et alvorligt blik. Jeg kan ikke rejse mig klynker jeg og fjerner hånden så hun ser såret. Hun fnyser og kigger forskrækket ned på mit ben. Forstår du mig nu? Ja nu gør jeg siger signe surt, her tag fat på min hånd ja griber fat om hånden og lige så snar jeg er oppe må jeg støtte mig til signe, jeg føler mig så flov, hvisker jeg ud i luften. Endelig når vi ud på toilettet og jeg støtter mig til vasken, mine hænder er dækket i blod, selvom man skulle tro at en smule asfalt ikke kunne gøre det mindste skade, men det kan det! signe løft op i mine jeans som er inspurt i blod, hvid gik til rød! Det lykkes signe at få det meste blod væk, så man kunne se huldet. Hvordan ser du spørger jeg bekymret? Det er meget dybt siger signe og fjerner blodet, jeg tror du må tage hen til sundhedsplejersken. Okay siger jeg sukkende og humper fra væk til væk. Jeg skal nok tage med siger signe opmuntrende og sætter armen om mig. Langt om længe sidder vi der inde, og selv på det tidspunkt strømmer blodet ud. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på for skrækkelig jeg ser ud med løbene masacre og blod jeans. Endelig siger sundplesken nået, det ser meget alvorligt ud, jeg henter lige nået siger hun sukkende og går. Efter 5 minutter er hun til bage med nået plaster, et tæppe og nogle servietter. Jeg græder stadig lidt da hun kigger hun på mig. Malene jeg tror det er bedst hvis du tager hjem, jeg har på fornemmelsen at dette sår ikke går væk i løbet af idag. Er det så slemt klynker jeg? Det ser sådan ud siger hun og tager nogle servietter og begynde fjerne blodet fra hullet. Av klynker jeg og ryster foden. Sid stille jeg mangler lige at...og vupti så sidder der plaster på. Signe vil du ikke være så venlig at hjælpe denne unge dame ud af de blodige jeans? Jo selvfølgelig siger hun og rækker hånden frem. Jeg hiver mig op og jeg humper ind på toilettet, i det samme mine jeans bliver taget, falder nået ud i starten ved jeg ikke vad det er end til jeg kan huske at det er gaven. Nej skriger jeg og river mine jeans ud af hånden på signe, vad er der siger signe forskrækket? Gaven..siger jeg og tager den ud, pyha den er gået i stykker, hvilken gaver, signe ser underligt på mig. Din gave siger jeg og smiler jeg pakker den langsomt ud så hun kan se vad det er. Er den til mig? Ja værsgo jeg rækker hånden frem. Hvor er den smuk smiler signe. Tag den på ber jeg. Den har præcis den rigtige længde og farver, tusind tak. Hun holder om hjertet og pludselig falder en glædes tåre ned på hjertet, det skinner. Hun afbryder sig selv, faktisk har jeg også nået til dig ler hun, jeg tror vi tænker ens, hun giver mig en rød æske, tak siger jeg men inden i er jeg ret utilfreds. Hun ler nu mere, åben den griner hun og snapper efter vejret. Jeg åbner den langsomt, og til sidst ser jeg at det er det samme som jeg gav hende, en hjerteveninde halskæde. Og den ser præcis ud som den anden. Tak smiler jeg og tager den på, tænk at vi er rigtige bedste veninder nu ler hun. Lad os indgå ind pagt omkring den forsætter jeg. Men vad skulle det så være signe ser overrasket på mig. Lad os love hinanden vi aldrig vil skilles eller få andre rigtige bedste veninder, okay det aftale smiler signe. Plusdelig føre vi de to hjerter sammen de skinner som et stort venskab. Så fik vi det klarede siger jeg og sukker. Når ja vi må hellere gå tilbage til sundhedsplejersken. Signe samler mine jeans og inden få minutter sider vi der igen. Når det to lang tid piger ler hun. Jeg får det helt dårligt da jeg tænker på at jeg sider i trusser. Ehm vad med mine bukser begynder jeg og kigger på hende. Bare rolig Malene siger hun og giver mig tæppet, fold det rundt om livet. Tak siger jeg og kort efter smutter vi ud af døren. Endelig er vi ude ved indgangen/udgangen. Når jeg må hellere komme hjem siger jeg og kigger ned i gulvet. Ja det må du hellere vi ses i morgen ler signe og forsvinder ned af gangen. Jeg går ud og henter min "morder" cykel. Jeg føler mig så svimmel men jeg tror det har nået med mit blod tab af gøre...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...