Ankhens Forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 6 apr. 2014
  • Status: Igang

5Likes
4Kommentarer
371Visninger
AA

1. Prolog

Kvinden gik forsigtigt nærmere. Manden rørte sig ikke. Han lå bare midt på vejen, mens regnen silede ned fra skyerne som aldrig før. Det var mørkt, vejret var forfærdeligt og hun kunne kun se vedhjælp af den lille flamme, der flakkende kæmpede mod vinden og regnen inde i lygten. Manden havde intet at gøre midt på vejen. Kvinden gik tilbage mod vognen, hvor hendes husbond sad og ventede.

"Nå?" spurgte han. Han havde sendt hende hen for at finde ud af, hvorfor hestene ikke ville gå længere.

"Der ligger en mand på vejen," sagde kvinden. Husbondens ansigt ændrede sig fra irriteret, til mistænksomt overrasket, da han tog lygten far sin kone og gik ned mod manden. Manden var iført en kappe og hætten var slået op. Husbonden rullede manden om på ryggen og skubbede hætten tilbage. Så førte han lygten ind over manden, så han bedre kunne se. Idet han gjorde dette, fangede han et glimt ud af øjenkrogen. Et glimt, som havde han lyst på et blankpoleret smykke. Glimtet var kommet fra mandens hals. Husbonden justerede lyset og opdagede nu en kæde, der løb om mandens hals. Nysgerrig førte han hånden langs kæden og fik fat i noget koldt og hårdt. Han hev det frem i lyset og kvalte et gisp. Det var en ankh. En ankh af sølv. Denne mand var en af djævelens hjælpere! Husbonden trak sin kniv op af bæltet og stødte den uden tøven ind i mandens bryst. Manden satte sig op med et gisp, før han vendte det hvide ud af øjnene og væltede bagover.

Husbonden slog hurtigt korsets tegn, og spurtede tilbage til sin forskræmte kone.

"Vi skal videre nu! Den mand var en af djævelens håndlangere!" råbte husbonden, næsten panisk og satte sig op i vognen. Så snart hans kone sad i vognen, tvang han de modvillige heste frem. De to bump det gav, da hjulene kørte over manden, gjorde ikke noget godt for husbondens blodtryk.

 

Dagen efter sad en kvinde og græd. Hun sad alene i den tomme kirke og stirrede ind i lyset fra de mange tællelys. Hun rejste sig og vendte for sidste gang blikket mod kisten. Hun kunne ikke klare at deltage i begravelsen. Kvindens husbond havde været frisk som aldrig før, da de gik i seng, men da kvinden var vågnet, var han død. Hun vidste godt hvem der stod bag: Djævelen havde taget sin hævn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...