Ankhens Forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 6 apr. 2014
  • Status: Igang

5Likes
4Kommentarer
380Visninger
AA

9. Kapitel 8

Yana mærkede frygten knuge i brystet. Eller også var det sidesting.  Hun kunne ikke løbe mere. Hun vidste ikke hvor hun skulle løbe hen. Så hun stod bare og ventede på hundene. Hvad skulle hun ellers gøre? Det sjove var bare, at hun ikke var bange. Det var nok egentligt bare sidesting. Yana stillede sig vendt mod hundenes gøen. Hun stillede sig med spredte ben og knyttede hænder, som om hun havde tænkt sig at angribe dem. Egentligt vidste hun ikke hvad hun havde tænkt sig. Hun vidste bare, at hun ikke var bange.

Yana vidste ikke hvor længe hun stod og ventede på hundene. Få sekunder? Minutter? Timer? Hun havde ingen ide, men da hun endelig kunne se hundene, hamrede en hånd ned i hendes skulder.

"Run! For heavens sake, run you idiot!" Alastairs stemme skar ind i Yanas underlige ro og hun mærkede panikken tage overhånd. Hun snurrede rundt og fulgte efter Alastair, der løb direkte mod en skovsø. Skovsøen havde en sort overflade, der fortalte Yana, at når først man fik hovedet under, mistede man orienteringen. Hun troede, at Alastair ville springe på hovedet i vandet, men i stedet for greb han fast i et reb, som han klatrede op ad op i et træ. Yana stirrede vantro på ham, hvordan kunne han tro, at det ville stoppe hundene? Et træ! Var han helt dum eller sådan noget?

En rebstige rullede sig ud ned ad træet stamme gav Yana mulighed for at klatre op i træet.

"Com on up." Alastair havde stukket hovedet ud mellem bladende, så Yana kunne se ham.

"That is so not gonna work!" udbrød hun. Yana fik pludselig øje på de tre blodhunde, der kom løbende hen imod hende. Det fik sat skub i hende og hun kravlede op ad rebstigen. Hundene gav sig til at stå og gø op ad træet.

Alastair hjalp Yana det sidste stykke op ad træet. 

"That was fun," sagde han smilende.

"Fun?! That was horrible! And they are going to catch us!" udbrød Yana.

"No they aren't! You think I'd be out here, if I thught I could hide from dogs by crawling up in a tree?" spugte Alastair indgineret. Så viste han Yana et hul i træets stamme. Et reb med knuder gik ned i dybet. Det gik pludselig op for Yana hvor stort et træ det her var.

"Crawl down there," sagde Alastair. Yana kunne nu høre råbende stemmer. Hun kravlede hurtigt ned ad rebet. Der var langt ned til bunden, men da hun kom derned, kunne hun stadig høre de råbende stemmer.

"Alastair we know you're up there! Come down and we won't do it rough!" Det var bestemt ikke en dansker. Det var en, der talte med et perfekt amerikansk accent.

"Oh, yeah. Sure. I'll just pop down, so you can make my life a living hell. Good idea. I think i might just do that!" Alastairs stemme sydede af had.

"We have you woman! If you don't come down we will hurt her!" Yana stivnede. Kunne de snakke om hendes mor.

"You know what? People like you is the reason we have middle fingers! And you call me a lier! Shame on you," svarede Alastair roligt.

"Alastair, I'll cut down the tree if I have to! I will get you!" Raseriet dryppede fra stemmen. Yana brød sig ikke om det og så troede hun, at der var en edderkop på hendes hånd.

"Yeah. Sure you will.That's why you brought a chainsaw. No wait! You haven't. But yeah, you'll probaly get me. But not today. Not tomorrow or the day after that and you know why? 'Cause I don't feel like it. If you want me now, come get me!" råbte Alastair, før han hurtigt kravlede ned mod Yana og gjorde et eller andet, så al lyset forsvandt. Men Yana kunne stadig høre stemmerne.

"Where the hell did he go?!"

"What do you mean, where did he go?"

"Well he's gone! He's not here!"

"He can't just disappear, can he?"

"No..."

"The get the dogs away from the damn tree and go find him!" Yana sad musestille, mens hun hørte hundene holde op med at gø og stemmerne forsvinde. Alle på nær én.

"And don't bother coming back here, before you've caught him!" Den vrede mand var der endnu.

Pludselig strømmede al lyset tilbage. Yana så Alastair kravle ud af hullet.

"Come om Yana. He's not a bad guy. He's just a pretty good acter," råbte han ned.

"Yana? You've brought her?" spurgte stemmen. Yana kravlede forsigtigt op og stak hovedet op af hullet. Hun opdagede, at der var en luge, der dækkede det.

Alastair var allerede ned på jorden. Yana kiggede nysgerrigt på, mens han og den anden mand lagde armene om hinanden og dunkede hinanden i ryggem.

"God I've missed you!" udbrød den fremmede mand, denne gang uden det amerikanske accent.

"Yeah. I know. I'm hard to be without," svarede Alastair smilende. Hans rappe svar fik også Yana til at smile. Hun tog mod til sig og kravlede ned til dem. Manden var en anelse lavere end Alastair. Hans hår var kort og brunt, ligesom hans øjne.  Han rakte hånden ud mod hende.

"Hello Yana. I've looked forward to meeting you. I'm... I'm Cortez." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...