Ankhens Forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 6 apr. 2014
  • Status: Igang

5Likes
4Kommentarer
374Visninger
AA

7. Kapitel 6

Da Yana vågnede den næste morgen, kiggede hun hurtigt på sit vække ur. Hun fik sig et chok, da hun opdagede, at klokken var halv ni! Hun plejede aldrig at sove længere end til klokken syv! Yana skyndte sig neden under, velvidende om, at hun var gået glip af morgen mad. Hun stoppede for foden af trappen, da hun så sin mor stå og synge mens hun vaskede op. Det var nu ikke derfor hun stoppede op. Yana stoppede op fordi Alastair var ved at snige sig ind på hendes mor, mens han havde et drillende smil på læben. Det gik op for Yana, at hendes mor stod og sang en Pink sang.

"I now better cuz you said forever and ever. Who knew?" Da hun havde sunget det sidste, var Alastsair nået helt op bag ved hende.

"I did," sagde han dramatisk. Yanas mor gav et forskrækket hvin fra sig og snurrede rundt.

"You bastert!" udbrød hun og slog ud efter ham med viskestykket, men Alastair trådte elegant og behændigt ud af hendes rækkevidde, mens han grinede. Yanas mor grinede også.

"I wish i was standing with a pan!" udbrød hun truende, men det blev ødelagt af smilet.

"Yeah, and that you had hit!" grinede Alastair, men holdt inde, da han opdagede Yana. Yanas mor holdt også inde, da hun fulgte Alastairs blik.

"Åh, godmorgen Yana," sagde hun og kiggede ned i gulvet, som om det der lige havde foregået, ikke var noget Yana skulle have set. Yana søgte Alastairs blik, men han fik pludseligt travlt med at studere væggen.

"Godmorgen?" svarede Yana sin mor med en spørgende tone.

"Jeg var bare ved at vaske op," svarede hun og gik tilbage til vasken.

"Are you hungry?" spurgte Alastair. Yana nikkede, men blev hængende ved trappen. Alastair så heller ikke ud til at ville gøre noget ved det.n

Yana stod og ventede på en reaktion, men Alastair så ikke ud til at ville flytte sig, eller gøre noget i den dur. Yana gik hen til sin mor og gav sig til at hjælpe med at sætte tallerkener og bestik på plads.

"Mor, hvad skal vi lave i dag?" spurgte Yana henkastet.

"Ikke noget. Vi skal bare slappe af. Alastair tager afsted i dag," svarede Yanas mor. Det sidste sagde hun så lavt, at det knapt var hørbart. 

"Okay," svarede Yana. Hun satte endnu den sidste gaffel på plads, før hun tilføjede: "Er det okay, hvis jeg følger ha lidt på vej?" Yanas bor stoppede midt i en bevægelse, men fortsatte så med at tørre den sidste kop af.

"Det er dit valg," svarede hun med en stemme, der gjorde det klart, at hun helst så, at Yana blev hvor hun var.

"Okay, tak." Yana havde ikke tænkt sig at følge med ham. Kun ned til enden af skovvejen. Så ville hun  vende om og komme tilbage. Det var her hun boede og det var her hendes mor var.

"Mor?" spurgte Yana prøvende.

"Ja? Hvad er der?" lød svaret.

"Alastair nævnte, at politiet var efter ham. Ved du hvorfor?" spurgte Yana. Hun huskede udmærket regel nummer et!

"Det er fordi han bære på forbandelsen. Hvis man ved for meget, kan USA godt finde på at gribe ind. Og når man lever igennem den ene tidsalder efter den anden, så kan du godt regne med, at man finder ud af ting og sager! Og det er farligt. Hvis det skal være helt sandt, startede den kolde krig fordi, at USA brugte de forbandede, til at samle informationer om Rusland. Da de så fandt ud af, at Rusland gjorde det samme, gik det helt galt. Derfor vil politiet gerne fange alle, der bærer på fobandelsen, så USA ikke for mistanke om noget. Selvom jeg ikke tror, at Obama ville have for meget imod folk som Alastair og din far. Og dig selv. Han er en god mand," svarede Yanas mor. 

"Men hvad gør de ved dem? Jeg mener, de kan jo ikke så godt slå dem... os ihjel!" krævede Yana at få at vide.

"De tager ankhen fra dem. Der er mange ting, der er værre end døden. En af dem, er at leve for evigt, men det absolut værste, Yana, det er tage ankhen fra en forbandet. Det er det mest grusomme, du kan gøre ved en person... Men det har ind til videre ikke stoppet nogen," sagde Yanas mor gennem trængende. "Tag aldrig ankhen af, Yana. For du vil ikke være i stand til at tage den på igen." Yana fik kuldegysninger ned af ryggen. Hun forstod, at lige meget hvad hun gjorde, måtte hun holde sig fra politiet. Der var dog stadig en ting, der nagede hende.

"Er det virkeligt sandt, at Alastair ikke kan dø?" spurgte Yana. Hendes mor nikkede.

"Og de kan du heller ikke," svarede hendes hun.

"Hey! Could you please talk about me, in a language, that i understand?" råbte Alastair henne fra sofaen.

"Yeah sure, we where just talking about how stupid you are!" råbte Yanas mor tilbage.

"Oi! Wach it!" udbrød Alastair, igen med en meget skotsk accent.

"Hvor kommer de egentligt fra? Alastair og far?" spurgte Yana.

"De blev begge født i Skotland. Alastair er faktisk skotsk for Alexander," svarede hun.

"Oi! Again? In a minut, I'm going to fetch an engligs-danish dictionary!" udbrød Alastair. Yana smilede og opdagede, at hendes mor gjorde det samme. Alastairs næste bekendtgørelse, fjernede dog effektivt hendes smil igen.

"I'll go now. Maybe i can get to the Christiansen family before nightfall," sagde han. Yana kiggede hurtigt på ham.

"I'll follow you on you way," sagde Yana og gik hen til ham. Så kunne hun også nå at stille en masse spørgsmål, selvom hun blev nødt til at være på vagt over for regel nummer et!

Da de havde gået lidt, tog Yana sig sammen til at starte på spørgsmålenene. 

"So... About my father..." begyndte hun.

"What about him?" spurgte Alastair vagtsomt.

"What is he like?" Yanas stemme var nysgerrig og forventningsfuld.

"What do you mean? He... behaves like me I guess... Kinda. Well not really. You gotta be more spicific," sluttede han.

"Did you just say all that so you wouldn't have to talk about him?" spurgte Yana mistænktsom.

"Of course not!" udbrød Alastair indgineret.

"Rule number one?" spurgte Yana.

"Of course! Why can't you just accept it? I don't want to talk about him!" Alastair lød rimeligt irriteret.

"Why? Did he steal your cape or something?" spurgte Yana.

"No, he didn't," svarede Alastair.

"What did he do then?" spurgte Yana. Hun havde ikke tænkt sig at lade det ligge.

"Nothing!"

"Did he steal something from you?"

"No!" udbrød Alastair lidt for hurtigt, før han tilføjede: "Nothing that was mine to have." Han nægtede at møde Yanas blik.

"What? What did he take?" spurgte Yana.

"Nothing! We just... kinda... fell in love with the same woman, and she chose him," svarede Alastair, mens han stirrede ned i græsset, hvor de gik.

"Oh... who was she?" spurgte Yana. Alastair kiggede hurtigt på hende.

"Is. She's still alive. It is your mother," svarede han skyldbevidst. Yana kiggede forbavset på ham. Både Alastair og hendes far havde været forelsket i hendes mor! Mon Alastair stadig var forelsket i hende?

"Do you still... like her?" spurgte Yana forsigtigt. Alastair tog en dybb indånding.

"Honestly I never stopped loving her. I don't think i ever will." Yana havde lidt svært ved at finde ud af, hvad hun skulle gøre af disse informationer. Det var ikke ligefrem noget, hun havde regnet med at få at vide.

"Okay," sagde hun bare.

"Are you okay with that?" spurgte Alastair en smule overrasket, som om han havde forventet, at hun ville blive sur.

"Yeah I guess so," sagde Yana med et skuldertræk. "My father, Cortez, left her anyway." 

"And he left it to me to get you your ankh," sagde Alastair. "I'm glad you chose to follow." Først vidste Yana ikke hvad han mente, men pludselig indså hun, at de var drejet væk fra skovvejen for lang tid siden. Hun havde ikke bare fulgt ham til han drejede af! Hun havde fulgt ham meget længere, men det værste var nok, at hun ikke så det som en dårlig ting. Hun ville gerne med ham. Hun ville gerne se nye steder.

"Yes. I guess i did... Where are we going?" spurgte hun med en forventningsfuld stemme. Alastair smilede.

"First to the Christiansen family. They have a couple rooms free. To morrow we find out where we are going from there." Alastairs svar sendte en boblen af utoldmodighed og glæde gennem Yanas krop. 

"I can't wait!" udbrød hun glad. Alastair smilede glad. Hans tænder var utroligt hvide.

"Me neither!" udbrød Alastair.

Alastair skød genvej gennem marker og skove. Han viste Yana hvordan hun skulle finde udenom de forræderiske sumpe, der lå skjult under træernes blade.

"You see those round, green plants with the little yellow flowers?" spurgte han. Yana nikkede.

"When you see those it means the ground is wet. Like in a swamp. Said in another way: it means 'Wach you step!'" Yana smilede.

"Okay I will," sagde hun.

 

Da de, seks timer senere, gik op ad indkørslen til en smuk hvidkalket gård, var Yana for træt til at beundre det smukke landskab, for slet ikke at tale om de smukke haver -Der var tre af sidst nævnte. Hun fulgte bare efter Alastair, der gik i det samme raske tempo, som da de startede, om bagved stuehuset og bankede på døren.

"Goddag... Åh hello, Alastair! Welcome back! And you brought Yana, I see. Come in, come in! Don't stay out there! You'll freeze your noses of!" En lyshåret, lettere buttet kvinde havde åbnet døren, og stod nu og vinkede dem ind. Yana anslog hende til at være omkring fyrre.

"Thank you Betinna," sagde Alastaire og gik ind. Yana fulgte hurtigt efter.

"Oh you are so pretty, Yana! How old are you? You must be fourteen now! Alastair talk about you often, when he is here! It's nearly so you would think you where his child, and not Cortez's! You must be so tired! And hungry! Oh and how thirsty you musn't be! We have tried to tell Alastair to bring waterbottles, but no, no, he'll cope, and what ever! And how long haven't you been walking? When did you start?"

"Around ten o'clock." Det var lige før Alastair ikke nåede at afslutte sin sætning, før Betinna begyndte igen.

"You must bed SO tired! Alastair, how could you bring such  nice young lady out on the road for..." Betinna kiggede på sit ur. "Eight hours! And without water! You are one hell of an uncle! Poor girl! Come in and get some water and something to eat!" Betinna vendte sig mos Alastair, før hun fortsatte: "And you can sit waching her eat! That should teach you to take proper care of young ladies! Then you can have a cracker, when she ha finished!" skældte hun med en løftet pegefinger. Alastair åbnede munden for at komme med et eller andet svar, der fortalte hvor uretfærdigt han fandt det, men blev afbrudt af Betinna.

"No, I won't take a word from you! We only have one room left, so you will be sleeping on the floor! And tomorrow you are bringing water! Your bag is in the garage so I'll put the bottles in there. And you, Yana, Let's get you some nice food and a varm bed. And how would you like a shower?" spurgte Betinna og før Alastair kunne nå at komme med indvendinger,, førte hun Yana ud i køkkenet. Yana kiggede sig over skulderen og så Alastair rulle med øjnene. Yana smilede indtil hun kunne lugte lasagne. Hendes mave knurrede og rumlede, så hun var lige ved at tro, at der var et vredt dyr derinde.

Betinna stilte en stor tallerkenfuld lasagne og en kande vand på bordet. Derefter trak hun en stol ud til Alastair over for Yana. Alastair satte sig ned og trak så stolen ind til bordet. Yana begyndte at spise sin lasagne. Hun slugte den første portion, men satte farten lidt ned ved den anden. Alastair gav sig til at tromme i bordet med fingrene.

"Alastair! Stop making that awful sound!" udbrød Betinna, der ellers havde været stille mens Yana spiste. "You'll destroy your finger nails, not to mention the table!"

"What? I can't destroy the table doing this!" udbrød Alastair.

"You are making marks!" Alastair rystede på hovedet, men kom ikke med videre indvendinger.

Da Yana havde færdiggjort sin tredje portion lasagne og drukket sit fjerde glas vand, lagde Betinna en kiks foran Alastair, der bare stirrede olmt på den. Han tog små bidder af den, så den varede længere. Yana tog et bad og fik derefter anvist et værelse. Alastair sov på gulvet vedsiden af Yanas seng. Sådan vrikeligt på gulvet. Der var intet mellem ham og gulvet, men Betinna havde aller nådigst givet ham en dyne og en pude.

"Yana?" hviskede han.

"Yes?"

"Tomorrow we bring water."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...