Ankhens Forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 6 apr. 2014
  • Status: Igang

5Likes
4Kommentarer
381Visninger
AA

5. Kapitel 4

Ville Alastair kidnappe hende?! Det kunne han da ikke! Al Yanas fornuft bad hende at stikke af. At være bange, men hun var ikke bange. Hun var nysgerrig. Yana ville gerne ud at se noget nyt. Hun ville gerne med ham, men hun ville ikke forlade sin mor! Det kunne hun... godt?

"Kassandra, it isn't save here. Anyways, you can't hold her here. Soner or later she'll run away," sagde Alastair med en skulder trækning.

"She is my daugther too!" råbte Yanas mor.

"Yes. Of course she is, did I say anything else? Look: I'll go get her ankh. Then I'll walk away. If she follows, she comes, if she stays, it's to early, but you have accept, that one day she will follow her instinkts. And they tell her to walk away," sagde Alastair og rejste sig fra sofaen. 

"What is an ankh?" spurgte Yana nysgerrigt. Alastair sendte hendes mor et sigende blik. Så han hen på væggen.

"That's an ankh, Yana. You have much to learn," svarede Alastair. Yana kiggede forvirret på væggen.

"Oh... So you are going to fetch a wooden plank?" spurgte hun. Alastair grinede.

"No, this is an ankh," svarede han og gik helt hen til vægen og pegede på et af de buede kors. Yana kiggede mystificeret på ankhen.

"So... what is an ankh?" spurgte hun.

"An ankh is the symbol of life," svarede Alastair. Yana rynkede panden.

"And why do i need an ankh?" spurgte hun forvirret.

"If you don't have an ankh when you turn fifteen living is going to be torture. Therefor: when you get your ankh you must never take it off 'cause you won't have the power to put it on again." Yana stirrede måbende på ham.

"What do you mean?" spurgte hun forvirret. Hvordan kunne det at leve være tortur?

"I could show you, but I guess I aint brave enough," sagde han.

"Brave enough?! Alastair, not even the bravest man in the world would do that!" råbte Yanas mor. "You got to tell her why she musn't take it of, not make her thing you're a coward!" Alastair smilede skævt.

"It is true though," svarede han.

"Yes, but that still doesn't make you a coward!" 

"I guess not. Anyways, I'll go fetch it now, that we can agree right?" Yanas mor nikkede. "Good." Alastair rejste sig op og gik ud i gangen. Yana kiggede først på sin mor, så på døren til gangen og til sidst tilbage på sin mor igen.

"Han kommer jo alligevel tilbage med ankhen," sagde Yana, vendte sig om og gik ud i gangen, men Alastair var allerede videre. Yana skyndte sig at tage sine sko på og løb ud af døren.

"Alastair! Wait!" råbte hun og løb hen til Alastair, der allerede havde krydset den store gårdsplads. Han stoppede op og fulgte hende med øjnene. Hun stoppede forpustet op vedsiden af ham.

"I want to come, but only if you promise we come back!" udbrød hun, da hun havde fået vejret. Alastair smilede.

"Don't worry. We'll be back tomorrow," svarede han. Yana kiggede ind i hans øjne. De havde en mærkværdig farve. Det var en underlig blanding af grøn og brun. Yana havde ikke før lagt mærke til det, men det var som om de skiftede farve hele tiden. Hvis det havde været grøn og blå, var det ikke så underligt, men grøn og brun? Hvordan hang det sammen?

"Are you done?" Alastairs stemme rev hende ud af hendes tanker. Hun slog forlegen øjnene ned og fandt sig selv stå og stirre på sølvkæden, der udgjorde hans bælte.

"Sorry," mumlede hun.

"It doesn't matter. You can stare as much as you like, just don't stare at others," svarede han. Yana nikkede og løftede igen blikket til hans øjne. 

"Where are we going?" spurgte hun.

"Oh, just a couple miles... kilometers from here," svarede han.

"A couple miles or a couple kilometers?" spurgte Yana. Hun vidste jo godt, at der var foreskel på målene.

"Honestly I don't have a clue how far there is. I just know where it is," svarede Alastair med et skulder træk. Det var ikke ligefrem betryggende, men Yanas nysgerrighed drev hende. 

"How am I going to keep an ankh on me and not 'take it off'?" spurgte Yana. Alastair stoppede igen op og gav sig til at fumle med en lille kæde, han havde om halsen. Så trak han et lille sølvsmykke  frem.

"It's a neckless," sagde han og holdt ankhen frem, så Yana kunne studere den. Der var små tegn indgraveret i smykket.

"What does these mean?" spurgte hun. Alastair smilede og stak ankhen inden for skjorten igen.

"It's the meaning of my name," svarede han.

"Oh. What does Alastair mean?" spurgte Yana.

"When i say the meaning, I don't mean what it means. I mean the reason of my name. The reason I was give this name, and not another," forklarede han. Yana nikkede forstående.

"Why where you given that name then?" spurgte hun. Alastair trak på skuldrene.

"Not a clue. My father never told me. Only you and your father a" 

"Okay, but my father gave me my name. How are we going to find the meaning of it?" spurgte Yana.

"I know exactly what the meaning of you name is," svarede Alastair. Yana rynkede forvirret panden.

"Did my father tell you that?" spurgte hun.

"You really don't know who he is, do you?" spurgte Alastair.

"No," svarede Yana. "How do you know?"

"I guess you can say it was my idea," svarede han.

"But... where is he?" spurgte Yana. Alastair måtte kende hendes far! "Do you know him?"

"I guess you can say that, yeah," svarede han.

"Are you freinds?" spurgte Yana. Alastair stoppede.

"Do you always ask so many questions?" spurgte han. Yana kiggede ned i jorden.

"No... But I want to know about my father!" udbrød hun krævende. Han kunne ikke bare holde det fra hende! Hun havde vel ret til at vide, hvad han vidste om hendes far!

"Well look around! Is he here?" spurgte Alastair roligt.

"No, but..!" begyndte Yana.

"Fine, then we won't talk about him!" udbrød han, men hvorfor lød han en smule fornærmet? Han vendte om og fortsatte ned ad skovstien. Yana løb for at indhente det forspring han havde fået. Hvorfor var han blevet fornærmet? Eller var han snarere blevet såret? Men over hvad?! Yana forstod det ikke.

***

Hvem er Alastair og hvad er hans forhold til Yanas forældre? Hvad tror i? Skriv gerne i kommentar :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...