Ankhens Forbandelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2014
  • Opdateret: 6 apr. 2014
  • Status: Igang

5Likes
4Kommentarer
372Visninger
AA

3. Kapitel 2

Yana gik for syvende gang ned ad trappen, der førte ned til stuen. Hun ville hente Jacko og tage ham med op igen. Han sov altid i hendes seng og han var altid hvor hun var.

Yana stoppede for enden af trappen og kiggede på Jacko, der sad og kiggede længselsfuldt på døren. Hver gang Yana havde hentet ham, var han sprunget op og løbet ned igen, hvor han havde sat sig til at stirre på døren. Yana stod lidt og lyttede til Jackos hjerteskærende miaven, før hun sukkede og gik hen til ham.

"Hej, Jacko," sagde hun i et glad tonefald, som det hun brugte, når han blev fodret. Jacko reagerede ikke. Så gik Yana hen og hentede hans madskål, som hun puttede kattemad i. Hun satte den foran Jacko, men han ikke så meget som kiggede på den. Han miavede bare endnu en gang. Yana sukkede opgivende.

"Hvis du hellere vil ud i kulden, så okay!" udbrød hun fornærmet og åbnede døren for katten. Jacko sprang op og spurtede ud og over mod laden, uden så meget som at kigge på Yana.

"Og bliv ude!" råbte Yana vredt og smækkede døren. Så vendte hun sig om for at trampe op ad trappen, men indså, at hun ikke havde låst døren. Hun endte vrissende tilbage til døre og låste den. Hvad var der med den mand? Han var en eller anden form for katte magnet! Yana brød sig allerede ikke om ham... Eller gjorde hun? Havde han alligevel ikke været ret venlig? Og hvis Jacko kunne lide ham, var han vel ikke helt farlig. Nej! Det duede ikke! Hun kunne ikke begynde at stole på ham! Han lignede jo en rotte i et mudderhul! Og han lugtede sikkert også som en. Og han var bare vadet ind i huset, uden at banke på. Som om  han ejede det.

Yanas tankegang blev afbrudt af hendes rumlende mave, og det gik op for hende, at hun ikke havde fået aftensmad. Det gik også op for hende, at hun ikke havde fodret Jacko. Hvorfor havde hun ikke opdaget det, da manden spurgte? Stakkels Jacko... Men på den anden side havde hun jo givet ham noget mad, og han havde ikke engang kigget på det, så så sulten kunne han vel ikke være.

Yana gik ud i køkkenet og åbnede køleskabet. Det var fyldt med ting og sager, men der var intet, der faldt i hendes smag. Yana lukkede køleskabet og kiggede rundt i køkkenet. Væggene var det samme mørke træ. Gulvet var mørkt træ. Køkkenbordet havde en lys marmorborplade, mens lågerne var mørkt træ. Køleskabet var, sjovt nok, også af mørkt træ. Skraldespanden var under vasken, og opvaskemaskinen var skjult bar en mørk trælåge. Yana var godt træt af det mørke træ.

Pludselig faldt hendes blik på telefonen. Hun kunne jo bare ringe til sin mor. Hun kunne fortælle hende om manden og hans effekt på Jacko. Så kunne hun finde ud af, om hun skulle være bange for ham. Ja, det var det hun ville gøre. Hvorfor havde hun ikke tænkt på det noget før? Yana greb telefonen og trykkede hurtigt hurtigt nummeret.

"Goddag, du taler med Kassandra Bryndbjerg?" Yana hørte sin mors velkendte stemme, og følte sig straks mere tryk.

"Hej mor, det er mig," sagde hun. 

"Hej, Yana. Hvordan går det?" spurgte Yanas mor.

"Mor, kender du en mand, der snakker engelsk?" spurgte Yana. Der var stille længe.

"Hvorfor?" Stemmen var mistænksom, men på samme tid håbende.

"Der var en mand i stuen, som taltte engelsk og spurgte om, hvornår du var hjemme."

"Har han en sort kappe på?" spurgte Yanas håbefuldt.

"Ja! Og han ligner en, der har boet i en grøft!" udbrød Yana. Der var stille længe.

"Hvor er han nu?" Nu var stemmen urolig.

"Han er i laden! Og han har taget Jacko med sig!" udbrød Yana irriteret. "Hvem er han mor?"

"Yana, skynd dig at lukke ham ind! Sørg for han får noget at spise og drikke! Og sig til ham, at jeg ikke kommer hjem, før han har taget et bad! Han skal ikke sove i laden, Yana! Sig han bare skal sover i min seng. Og vil du ikke være sød at vaske hans tøj? Det kunne du gøre, mens han er i bad... Jeg bliver nødt til at løbe, vi har et akut tilfælde! Sørg for, at han har det godt, Yana!" Yanas mor lagde røret på og efterlod Yana måbende. Hvem pokker var den mand? Lige meget hvem han var, skulle han bestemt ikke sove i Yanas mors seng! Han kunne få gæsteværelset. Basta. Men hvem pokker var han?

Yana lagde røret på og gik ud i gangen, hvor hun tog sko og jakke på. Hun åbnede tøvende døren. Yana ville helst ikke have ham ind i huset igen, men hun ville gerne have sin mor hjem hurtigst muligt. Derfor trådte hun ud af døren og gik ned mod laden. For hvert skridt hun nærmede sig ladeporten, slog hendes hjerte hurtigere. Hvem rendte også rundt med en sort kappe midt i foråret i det enogtyvendeårhundrede? Yana havde aldrig set sådan en kappe før.

Da Yana nåede ladeporten, tøvede hun igen, men åbnede den efter lidt tid. Manden sad i en bunke halm. Jacko lå sammenrullet på hans skød.

"Mom says you can stay inside. She also says she won't come home, before you've had a shower," sagde Yana. Manden smilede svagt.

"Thank you," sagde manden og rejste sig.

"And we'll have to clean your clothes, before you sit in the couch." Yana holdt ladeporten åben for ham. Han skubbede blidt Jacko ned fra sit skød og rejste sig så op fra halmbunken. Han børstede hurtigt halmen af sit tøj.

"Yeah that would be a good idea. I'll wash them myself," sagde han, hvilket gjorde Yana i lidt bedre humør. Hun havde ikke ligefrem lyst til at vaske hans tøj. Hun holdt døren for ham, mens han gik igennem. Hun ville helst have øjnene på ham.

"So, who are you?" spurgte hun. "Are you a freind of mom's?"

"I guess you can call me that, yes," svarede han. Hans stemme var rar at høre på. Det kunne Yana ikke benægte.

"What is your name, then?" spurgte hun. Hun ville gerne kende hans navn. 

"Alastair," svarede han. Det var et kort svar, men der var heller ikke grund til at sige mere.

"Alastair?" Yana smagte på navnet. Det var... fremmet. "Mom has never mentioned you. How come?" spurgte Yana, for det undrede hende. Hvis Alastair virkelig var Yanas mors ven, hvorfor havde hun aldrig nævnt ham?

"She have. She have probaly called me something else," sagde han.

"Like what?" spurgte Yana. Nu var hun blevet mistænktsom.

"She wouldn't like me to tell you," sagde han bare, idet han kig ind ad hoveddøren.

"Why?!" udbrød Yana krævende.

"Ask her." Alastair tog sine støvler af og satte dem uden for hoveddøren, før han gik ind i stuen. Yana tog også sit fodtøj af, før hun kig ind og så Alastair stå og kigge rundt i huset, mens Jacko gned sig kælent op ad hans ben.

"The bathrom is upstairs and then straight ahead," sagde Yana. Alastair nikkede til tak og gik op ad trappen. Yana så irriteret med, mens Jacko fulgte efter ham. Så sukkede hun opgivende og gik ind i køkkenet. Hun åbnede endnu en gang køleskabet.

"Hvad skal vi finde på..?" mumlede hun for sig selv, mens hun ledte efter noget at lave til Alastair og hende selv. Hendes øjne standsede ved baconen og osten. Så lukkede Yana køleskabet og åbnede en skabslåge. Hun fandt hurtigt mel og sukker frem. Hun satte det på køkkenbordet og hentede så mælk, æg, bacon, ost og smør. Hun fandt en skål og et piskeris. Så blandede hun mel og sukke sammen, puttede to æg i, og rørte rundt, men hun forsigtigt hældte mælken i, for pandekagedejen ikke skulle klumpe. Da dejen var færdig, fandt hun en pande frem og smed noget smør på. Da smøgen var smeltet, smed hun to stykker bacon på panden. Det var noget hun havde lært, da hun havde været på ferie i Holland med sin mor. Hvad hollændere ikke puttede i pandekager! Yana havde læst menukortet på en pandekage restaurant op, og fundet en pandekage, der både indeholdt ost, æbleskiver, rosiner, bacon og spinat.

Da baconen havde fået lov at stege lidt, hældte hun noget af dejen ud på panden, så baconen blev bagt ind i pandekagen.

Da Yana havde lavet nogle flere bacon-pandekager, kom Alastair ned af trappen. Hans hår var stadig vådt. Han havde en ren skjorte på og et par rene sorte cowboy bukser. Det gik op for Yana, at han måtte have haft en form for taske under kappen, for det var bestemt ikke det tøj han var kommet i.

"Smells good," sagde han og kiggede over mod Yana. Yana opdagede, at han så endnu mere træt ud, en hun først havde troet. Han var også ret tynd.

"Is that... pancakes? And bacon?" spurgte han undrende.

"Yes, it is. It sounds wierd, but i tastes like heaven!" udbrød Yana. Hun skyndte sig at gøre pandekagerne færdige og dække bord. Alastair så meget sulten ud. Hun satte også en kande vand på bordet.

De spiste i tavshed. Yana var overrasket over hvor gode manere Alastair havde. Selvom han måtte være glubbende sulten, spiste han langsommere end Yana.

"Thank you, for the meal. You are an exelent cook," sagde han, da han blev færdig.

"Thank you very much," svarede Yana. Hun rejste sig og begyndte at tage af bordet.

"I'll give a hand with the dishes," sagde Alastair, hvilket fik Yana til at vende sig om og stirre streng på ham.

"No. You will go upstairs to the guest romm, and rest," sagde hun strengt. Hun fangede antydningen af et smil i hans øjne.

"Thank you. You are very kind," sagde han, vendte sig om og gik. Det gik op for Yana, at hun ikke havde fortalt ham hvor gæsteværelset lå. Hun satte den sidste tallerken i opvaskeren og gik hurtigt op ad trappen. Gæsteværelset lå lige vedsiden af hendes eget værelse. Hun bankede forsigtigt på døren.

"Yes?" Hun hørte Alastairs stemme igennem døren.

"I just wanted to check, if you had found it, but i see you have," sagde hun. Hun blev stående, mens hun ventede på et svar.

"Yeah, I've been here before," svarede han.

"Okay, goodnight," sagde Yana.

"Goodnight." svaret lød som om han allerede var faldet i søvn. Yana blev usikkert stående foran døren lidt, før hun gik i seng. Det tog lidt tid før hun faldt i søvn. Hvem pokker var den mand?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...