East End Gang - One Direction

Once you’re in there is no way back. Livet i en af Londons mest omtalte bander består ikke udelukkende af at feste og se på piger. Det handler om magt. Da banden, East End Gang, får det for ører, at der findes en anden bande – højere rangeret – end dem, bliver de to unge fyre, Niall Horan og Harry Styles sat undercover på en af de mange High Schools i London, da de får et hint om, at der befinder sig mulige bandemedlemmer fra den anden bande. De ved intet om, hvilket køn eller udseende de to medlemmer har. Under deres søgen på skolen, får Niall og Harry stiftet bekendtskab med de to bandemedlemmer, men ingen af dem, ved hvem hinanden er, før en ubehagelig hændelse finder sted. Niall og Harry må træffe en vigtig beslutning, som ikke blot vil koste dem selv alvorlige konsekvenser, men også de mennesker omkring dem.

95Likes
25Kommentarer
3825Visninger
AA

2. ~Prolog~

 

Hackney var kendt som et af de farligste og fattigste dele af det østlige London. Bander, kriminalitet og frygt prægede gaderne i det sene natteliv, når først solen var gået ned i horisonten og månen og stjernerne kastede sit lys over bydelen. 

Indbyggerne i Hackney var udmærket klar over det faktum, at bande miljøet var på sit højeste i de sene nattetimer, hvilket også forudsagde de tomme gader, de højt sikkerheds-prioriterede butikker og de mange overvågnings kameraer. Kameraer, som medlemmerne af den mest succesfulde og berygtede bande, East End, skam godt var klar over eksisterede - men som de aldrig havde taget højde for.

Der var den ting med East End, at selv politiet frygtede dem. De ti tætteste medlemmer af inderkredsen havde aldrig behøvet at frygte de lokale myndigheder, da ingen eller intet syntes at kunne slå dem ud af kurs. Det vil sige intet andet end tanken og frygten for, at en ny og endnu større bande end deres var blevet skabt og bragt til live. En bande så farlig og magtfuld, at alle havde valgt at se igennem fingrene med det.

For man turde ikke andet...  

Niall James Horan og Harry Edward Styles var engang to helt almindelige knægte, der søgte efter noget spænding, troskab, bekræftelse i deres hverdag. En bekræftelse som de senere hen fandt hos East End. En spænding i de mange missioner og fuldendte mordforsøg, smuglerier, slagsmål og indbrud. Et troskab i medlemmerne, vennerne, den nye familie, som man skabte med sine allierede. For var man først en del af banden - er der ingen vej tilbage.

At være en del af East End blev for de to 20-årige knægte en del af deres hverdag. En hverdag, som de efterhånden havde integreret sig i de sidste fire år. Fra de var 16 lå deres liv i bandens hænder, og det havde de gjort lige siden.

~~~

Det var en helt almindelig fredag aften. Lederen, bandens overhoved, som de aldrig i den tid, de havde været en del af slænget havde vidst, hvad hed til fornavn - havde givet besked om, at han havde vigtige nyheder at dele. Vigtige nyheder som bestod i, at inderkredsen som altid skulle mødes i Niall og Harrys 60 kvadratmeter store lejelighed, selvom der langt fra syntes at være plads nok til dem alle.

Tiden sneglede sig af sted. Døsig, udmattet og uoplagt til en aften med seriøsitet og snakke om den kommende mission var Niall faldet ind i en blundende trance i den gamle, brune lædersofa, som de havde stående i stuen. Han sov tungt - hans brystkasse hævede og sank sig i en rolig men fast rytme, der hurtigt blev bremset for, da døren ind til lejeligheden fløj op i en helvedes til fart, og han per ren refleks rev ud efter den lommekniv, som han havde liggende ved siden af ham i sofaen.

"Damn, Andy!" Sukkede  en lettet Niall Horan, da han smed sin lommekniv fra sig igen, da han indså, at der ingen fare var hændt, endnu. Den høje bredskuldrede fyr, med de næsten ret lange skægstubbe, Andy, havde nærmest sparket døren op indtil stuen, efter at han havde gjort sig nogle arrige skridt op ad trapperne til de to fyres lejlighed. Det var ikke svært for hverken Niall eller Harry at se, at han var rasende og ophidset over noget. Men de vidste på den anden side også, at der ikke skulle ret meget til, før Andy blev rasende. Bag ham kom Adam - en høj, muskuløs type med mørkt hår og spydige øjne triumferende, da han smækkede døren i bag sig. 

Harry var udmærket godt klar over, at bandens leder også befandt sig i lejeligheden - men grundet hans høje status, kom han altid ind meget stilfærdigt og uden noget forfærdeligt opspil, som de to andre. Han var meget bedre til at forholde sig roligt. Tro det eller ej.

"Det var sgu også på tide, at I kunne dukke op!" mumlede Harry med et olmt blik, da han hurtigt og eftertænksomt lod sit blik glide over resten af sine allierede, som de samlede sig på de få kvadratmeter i stuen. Sidst ind kom lederen, ham hvis navn de ikke kendte, og som de nok aldrig ville få at vide. Bandens største mysterium.

"Sæt jer ned drenge," sagde han i en markeret og respekteret tone, da han uden videre ignorerede Harrys kommentar. Han havde efterhånden arbejdet med de andre så længe, at han havde lært at ignorere deres interne fights. De bekymrede ham ikke længere.

De resterende bandemedlemmer, som egentlig bare holdt sig til East End bandens leder, fulgte trop ind i stuen efter ham som små hunde, som om at de var bange for at blive væk fra deres ejer. De var aldrig længe om at danne sig en rundkreds rundt om Harry og Niall, som lå henslængt i den slidte sofa. De var ikke helt sikker på, hvad de skulle forvente af den pludselige entre. Niall Horan gjorde straks, som der blev befalet, da han havde for meget respekt overfor lederen, til ikke at adlyde ham. 

Lederen var en høj mand - omkring midten af tyverne, hvis han skulle komme med et realistisk bud. Hans overarme, hals - stort set hele hans krop var fyldt af tatoveringer, og han var ikke mindre skræmmende, da han var tre gange så bred som ham selv. 

"Hvad er der los?" Spurgte Niall med en dyb rolig stemme, men han kunne nu alligevel ikke lade være med at føle sig ret så indeklemt, da flere fyre omringede den lille sofa, hvor Harry og ham selv befandt sig. Niall blev et kort øjeblik usikker på, om de havde gjort noget forkert, da atmosfæren over dem bestemt ikke var i sit positive hjørne. 

"Forbandede røvpulede amatører har overgået os!" Råbte Andy nærmest i vrede, da han måtte knytte sine næver i aggressivitet og had. Blodet forsvandt fra hans hænder et øjeblik, da de fik en bleg kulør, da hans vrede havde så meget kraft over ham fysisk. Andy var bestemt ikke typen, som man skulle begynde en længere diskussion med, da hans lunte var kort. Det var derfor, at han var højt respekteret i banden - og frygtet af politiet. Han havde før tævet en politi til døde med de bare næver, så Niall havde alligevel sin respekt overfor ham. 

"Hvad snakker han om? Hvem har overgået os?" Harry lod en af sine ringbefængte hænder finde sin vej om til hårene i nakken, da han tog endnu en slurk af sin øl. Han var ikke beredt på Andys vrede. Selvom Andy tit fik vredesudbrud, og selvom han ofte var oppe i det røde felt, så var han i dette øjeblik langt mere ophidset, end han normalt var. Det bekymrede ham en smule.

"Jeg har fået informationer om, at en ny og mere eksklusiv bande har meldt sig ind i kampen om østsiden af London," udtrykket i lederens øjne var meget eftertænksomt og spekulerende, da han slog sig ned i den slidte lænestol i hjørnet af stuen, som han altid sad i, når banden befandt sig i lejeligheden. Stolen havde en form for leder-status, så hvis man sad i den uden hans tilladelse, kunne man se frem til massive tæsk. Det var ikke nogen joke. 

"Sådan noget pis! Hvem fanden kan bare troppe ind på vores territorium og tro, at de ejer det hele? Og hvordan kan de overhovedet være bedre end os?" Adams stemme dirrede næsten af raseri, da han knyttede sine knoer hårdt sammen - mest af alt, for at styre sin egen temperament. Modsat Andy, var Adam noget bedre til at styre sig selv, selvom han stadig var meget hissig. 

"Ingen er bedre end os, guys!" Et selvsikkert smil gled henover Nialls ansigt, da han bestemt ikke følte sig specielt truet over den her nye bande, som eftersigende skulle være dem langt overlegne. Eftersom hans erfaring og tryghed befandt sig hos banden her, følte han sig langt mere overlegen end den anden bande. Niall var godt klar over, at han var medlem af Englands mest magtfulde bande, så havde hans svært ved at indse, at der fandtes en anden bande, som lå højere rangeret end East End. 

"Hvis jeg møder dem, så smadrer jeg dem!" Det kom ikke bag på nogen, at den vrissende stemme kom fra Andy, som havde et arrigt blik i øjnene, og måtte beherske sig, for ikke at skære tænder, da han i en pludselig bevægelse slog sin knyttede hånd så hårdt ned i  mørke træbord, at det flækkede midt på med en skærende og knasende lyd. 

"Hvorfor har vi ikke hørt noget om den bande før nu, hvis den er ''åh så magtfuld?" spurgte Harry mens han i smug rullede øjne af scenariet. Han kunne overhovedet ikke få det til at hænge sammen oppe i hovedet, da han ville mene, at man skulle have hørt om en så berygtet bande, hvis den var mere eftertragtet end deres. Ville man ikke? 

"Det er nemlig dét, der er problemet Styles.. Banden går under falsk dække - den er undercover, skjult for omverdenen, hvilket gør den langt mere magtfuld, end hvad der er tilladt at spøge med," lederen så på Niall med et bestemt blik, da han gerne ville fremhæve situationens alvor. Dette var ikke noget at spøge med, og han ville gerne have dem til at indse det.  

"Men for helvede, hvis de er undercover, så finder vi dem sgu da aldrig!" udbrød Adam hissigt, da han slog sig frustreret tilbage i sædet og tog sig til hovedet. Han prøvede ihærdigt på at dulme sine nerver, selvom det var svært. Specielt for ham.

"Men... Har vi en plan?" Spurgte Niall tøvende, da han ikke vidste, hvad han skulle sige i denne situation Inderst inde var han i og for sig bange for, at han ville sige noget dumt, som ville gøre situationen blot værre. I en tung bevægelse rakte han ud efter Harrys øl, for at tage en ordentlig slurk, i et forsøg på at holde roen over sig. Han var ligeglad med, om Harry ville flippe skråt over det, men han havde lyst til øl, og han var for doven til at lette sig for at hente en selv.  

"Men så må vi aflurer deres trick, og selv gå undercover?" Man skulle ikke tro, at dette foreslag kom fra Andy, som havde en mere kontrolleret vrede efterhånden, da han fik det sagt med sammenbidte tænder, da hans blik søgte hen på lederen for at få bekræftelse i sit foreslag. Det havde altid været en del af Andys speciale at bruge feje kneb for at vinde sin sag. 

"Jeg har ganske få informationer at videregive, men du har fat i noget af det rigtige Andy - vi bliver nødt til at sende nogen undercover, men lokaliseringen passer ikke på hele banden som helhed," lederen så meget eftertænksom ud, som han tændte sig en smøg og lænede sig godt tilbage i stolen.  

"Hvad mener du?" spurgte Harry ham lidt usikkert om, da han pillede ved sin halskæde ganske forsigtigt. Han gjorde det næsten altid, når han var spændt over en af deres kommende missioner, men tanken om, at det ikke var noget, som de kunne klare som en bande i sin helhed, gjorde ham måske en smule nervøs. Han arbejdede ikke godt alene.

"Det er på en high-school," lederens stemme var kølig, da han pustede en ordentlig mængde røg ud i det i forvejen meget trængte lokale, hvilket blot fik Harry til at kvæle et host. Når de var så mange i rummet, fandt han rygning ekstremt upassende.  

"En high school? De er snedige," Niall kunne ikke undgå at sige let til hovedet, da han i en hurtigt bevægelse drak resten af Harrys øl ud. Han fandt det ganske genialt af den anden bande at sende sine bandemedlemmer undercover i hverdagen - altså at de levede et dobbeltliv. Hvorfor havde de ikke selv tænkt på dette noget før? Så havde de undgået alt påstyret med politiet og samfundet - samtidig med sammenstød med andre bander., 

"Jeg skal fandme nok gøre det!  Jeg kan lugte amatører på afstand!" Grinede Andy hånligt men samtidig med at han slog sine hænder hårdt sammen, bare ved tanken om at kunne tæske dem. Han havde ingen hæmninger, når først at hans vrede kom frem i ham. 

"Andy, du er alt for volddig til at blive smidt ind på en skole med så mange unge mennesker. Du ender med at blive bortvist på første skoledag," Harry kunne ikke undgå at erklære sig enig i lederens kommentar. Andy var meget volddig - han ville ikke kunne klare en eneste provokerende bemærkning fra en overklasse-lignende fodboldspiller. Eller en afvisning fra en cheerleader..

"Pff... Hvem har ellers nosser nok til at gøre det?" Fnøs Andy hånligt over, at han lige var blevet udelukket for missionen, da han så rundt på alle de andre medlemmer i stuen med et hårdt og skeptisk blik i øjnene, da han ikke mente, at andre end han var kvalificeret nok til opgaven. Han var ikke bange for at afsløre nogen medlemmer fra den anden bande, da han sagtens kunne se det for sig, at ingen af de andre ville turde gøre det. 

De resterende medlemmer, som var iført der læderfrakker eller veste så på hinanden med et opgivende blik i øjnene, da de himlede med øjnene af Andy. Bestemt var han ikke vellidt i banden, men han var alligevel respekteret.

"Det skal du slet ikke bekymre dig om, jeg har besluttet at smide Horan og Styles på sagen," lederen lænede sig yderligere tilbage i stolen med et iskoldt blik spillende i sine øjne, da han var fuldkommen ligeglad med, hvad Andy sagde eller gjorde. Andy havde ingen relevans i denne sammenhæng. Han havde ingen relevans for missionen. 

"Horan og Styles? Og hvorfor så det, om jeg må spørge?" Adam løftede øjenbrynet med et halvt-provokeret glimt i øjet. Det skulle ikke være nogen hemmelighed, at han var utrolig fornærmet over det faktum, at han blev fravalgt på en så spændende mission. Det var en opgave, som alle gerne ville deltage i.

"Det er fordi vi er kønnere end dig, så hold nu bare kæft Adam, gider du?" Harry vendte øjne med et triumferende smil, da han ganske oplagt blottede perlerækken af hvide tænder. Han var beæret over det faktum, at han var blevet tildelt en så vigtig og farlig mission som denne - specielt, når det var med Niall ved sin side. 

"Det må være din spøg? De to de holder ikke længe!" Fnøs Andy hånligt, idet at han himlede med øjnene, da hans arme hurtigt blev lagt over kors over hans tatoverede brystkasse, da han sparkede ned i gulvet med spidsen af sin støvle, da det virkelig gik ham på, at han ikke blev sat på opgaven, men at det var de yngre knægte. 

"Jeg er sikker på, at du godt må komme til skolefesterne, Andy!" Selvom Niall aldrig var ham, som skulle sige Andy imod, så kunne han ikke dy sig, da han ikke kunne lade være med at smile overlegent til ham. Den unge Niall var bestemt stolt over at få denne opgave tildelt, da han ikke havde været på nogen vigtig mission det seneste stykke tid. 

"Sååååå - kan vi få noget info eller hvad?" selvom det ikke var særlig pænt gjort, så valgte Harry blot at ignorere Andys kommentar. Han havde ærlig talt ikke noget fornuftigt at svare til det, så han valgte bare at lukke af for alt andet omkring, da han så på lederen med et afventende blik.  

"Skolen hedder London City High School, der går sammenlagt lidt over 1500 elever fordelt på tre årgange... Vi ved ikke, hvem vi søger - hvor vi skal søge, og hvor mange vi har at gøre med, men det bliver jeres opgave at finde ud af... I har resten af semestret til at finde ud af det, før eksamen og håbet er af sporet - vi er ret sikre på, at medlemmerne går på deres senior-år," udtrykket i lederens øjne var markant mildere, da han tog det sidste hvæs af sin cigaret, før han slukkede den i et askebæger. 

"Du kan regne med os," skyndte Niall at sige, da han var helt opslugt af alle detaljerne, som var blevet dem givet. Han klappede sine hænder sammen i en bestemt bevægelse, da han følte sig mere end klar på at buste nogle bandemedlemmer. Han havde gjort det før, så denne mission så han ingen udsigter til at skulle blive det store problem for Harry og ham, da han drejede sit hoved lidt til sin højre side, for at se over på sin makker, Harry. 

"Hvem ved, måske er jeg endda så heldig, at jeg rent faktisk består High School denne gang," Harry grinede en smule af sin egen kommentar, da han stilfuldt kørte hånden igennem sine mørke krøller, før han så over på Niall med knyttet næve til en bro-fist. De to var sammen om det her - og for at være ærlig, så var han mere end bare glad for, at han var blevet hans partner. 

"Så må du finde dig en klog chick, som kan hjælpe dig. Også kan du hjælpe hende med noget andet?" Et blink forlod Niall, da han prikkede til Harrys side med sin albue, da det bestemt var en pervers hentydning. Med et lille dybt grin bankede han sine knoer mod Harrys. 

"Jeg fatter ikke, at du valgte dem...." Med disse irriteret mumlede ord, forlod Andy galsindet stuen, da han aldrig var langsom om at bane sig sin vej ud af lejligheden. Han var bestemt ikke i humør til at blive hængende længere. 

"Bare husk jeres mission.. I starter på mandag," sådan lød lederens sidste ord, da han rejste sig fra lænestolen med et tungt suk, før han forlod lejeligheden sammen med resten af hoffet. Harry havde tit tænkt på, om de fungerede som hans bodyguards fra tid til tid. Hver gang de så ham, så valserede de om ham som små hunde i løbetid.  

"Årgh, det er en vigtig detalje at huske - der er jo piger over det hele," Harry kunne ikke lade være med at smile lumsk ved tanken. Han havde altid været meget efterspurgt hos pigerne, og han glædede sig umådeligt til at befinde sig midt i et hav af piger. Det var enhver dreng drøm at være omgivet af skolepiger - specielt i en alder af 20. 

"Don't forget! Det er senioir-piger," Sagde Niall med et par løftet øjenbryn, da han var helt væk i tanken om at der ville være piger til stede. Det lød nærmest til, at han ikke havde været omkring piger længe, men high school piger var noget helt andet, og han var jo en dreng, og han havde sine behov - og sine tanker. 

"Cheerleaders!" udbrød Harry med et drømmende nik, da han så ud i luften med et eftertænktsom blik. Han havde altid haft et eller andet for piger i uniformer, og at se en pige iført en så kort dragt, som de altid bar til basket-stævner og fodboldkampe, så kunne han bestemt ikke klage.  

"Fuck det om de er cheerleaders - bare de er lækre!" Sagde Niall med et drømmende smil, da han drilledende daskede til Harrys skulder, for at smide sig tilbage i sofaen, så støv fandt sin vej op i luften som små partikler, men han ignorerede blot det faktum, at der var ret beskidt, da hans tanker kun kredsede sig omkring tanken om, at han nok skulle finde sig en high school chick.

"Ved du hvad mate, jeg har faktisk en god fornemmelse om det her.. Vi scorer point ved chefen, finder de satans undercover amatører og scorer damer i mellemtiden... Hvad mere kan man næsten forlange?" Harry kørte endnu engang hånden igennem håret, da han fnøs en enkelt gang af det hele. Scenariet var næsten for godt til at være sandt for ham. 

"Du har helt ret, ma fella!" Niall lukkede roligt sine øjne let i, da han fumlede med en pakke med cigaretter frem fra sin læderjakke, og tændte for en smøg. "Aldrig har jeg glædet mig mere til at komme i skole som nu," indrømmede han, da han langsomt pustede en sky af røg ud mellem sine læber, som han betragtede røgen sprede sig i den støvede luft, som var i stuen. 

"Vi nedlægger lortet," et triumferende smil gled over Harrys læber, da han ganske let legede med kanten af Nialls lommekniv - overhovedet ikke sikker på, hvad der meget snart ville vente ham...

 

 

Woop woop! Okay, vi følte lige, at vi ville give jer et kæmpe tak, fordi at på 24 timer, har denne movella nået 74 favoritlister og 31 likes. PÅ 24 TIMER?!

I er jo for vilde! 

massive thank you to all of you! 

- Og hvis du ikke allerede har gjort det, så smid lige et like på vejen, det vil betyde meget for os! 

 

xoxo Rikke & Ida 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...