Et mærkeligt møde

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2014
  • Opdateret: 23 mar. 2014
  • Status: Igang
Mellanie eller Mella som hun bliver kaldt, er 13 år. Det første dag efter skole og Mella er ved en sandsigerske altså en der spåer fremtiden eller ens skæbne, på vej hjem møder Mella noget uventet og fremmed, hvad? Jeg håber i vil læse min movella og tage godt imod den og måske skrive hvad i synes om den, det vil betyde meget ;). Værsgo at læs:

1Likes
0Kommentarer
225Visninger
AA

2. Hello?

Jeg hade tænkt på min fremtid hele sommerferien, hvad venter mig? Hvem er jeg? Hvad er meningen med mig? Er jeg speciel for denne verden? Masser af spørgsmål fløj gennem mit hoved....

Jeg var på vej til skole, jeg hade savnet at være sammen med Stella. Mig og Stella er bedste veninder og en sommerferie er lang når man ikke er sammen, vi hade ellers snakket om at shoppe og tage på ferie sammen, men det blev ikke til noget. Men nu, nu skal jeg se hende igen!

Idet jeg så skolen småløb jeg, men da jeg kom til gården spurtede jeg hen imod Stella som vidst også lige var kommet, vi grinte og hun trak mig så ind i et kram "ugh" gispede jeg "je..jeg kan i..kke.." Mere nåede jeg ikke at sige før hun forstod hvad jeg mente, jeg gispede et par gange efter vejret men var så okay igen, selvfølgelig. Stella hade den her mærkelige vane med at klemme livet ud af folk, ej bare rolig men hun bruger virkelig mange kræfter når hun krammer folk eller i hvert fald når hun krammer mig hehe. "Sorry, Mella" sagde hun og små grinede. Stella så på mig med store glade øjne "jeg har savnet dig" sagde jeg smilene "og det tror du ikke jeg har?" Sagde hun på en sjov måde som fik mig til at grine, hun skar en grimasse, og vi begyndte så at gå op i klassen.

Da vi kom op i klassen var alle i fuld gang med at sige hej kramme og tale om deres ferier. Da jeg hade sagt hej til de fleste piger kom nogle af drengene over til mig, det lyder måske som om de mobber mig eller noget, men de er altså gode nok. "Hva' så sveske tøs" sagde mads jeg smilede og skulle lige til at svare da martin afbrød, typisk. " hvad tænkte du så på på vej til skole Mella?" Spurgte mads dramtisk, jeg så på ham med et mærkeligt blik, og ja jeg lan godt lide at dele mine  tanker altså nogen gange, "jeg tænkte lidt på min fremtid, hvad tror i der sker?" Drengene så på mig og så på hinanden, jeg rødmede svagt hade jeg nu sagt noget dumt? Pludslig begyndte thomas at snakke "Du skulle overveje at besøge en sandsiger efter skole!" Jeg så dumt på ham seriøst en sandsiger?! Han åbnede munden igen og sagde så "du ved de der der spår fremtiden, fortæller..." Mere noget han ikke at sige før jeg afsluttede hans sætning "fortæller ens skæbne eller hvad der snart vil ske! Jeg ved da godt hvad en sandsiger er, men er du seriøs om at jeg skal besøge en?" Jeg undrede mig over hvad ville svare "Ja selvfølgelig, der ligger en lige nede hvis du går hen gaden til højre for skolen, og så til venstre ind af en lille sidevej ud til en lille park hvor der ligger en lyserød vogn, bare rolig den finder du!" Sagde ud i en lang sætning, men alligevel hvor vidste han dog det fra? Jeg overvejede mit spørgsmål men spurgte så "besøger du ofte en sandsiger?" Jeg fnisede lidt men to mig så sammen og så afventende  på ham. De andre drenge gjorde det samme..."Ja en gang imellem" sagde han faktisk uden at være flov over det? "Tjaa, jeg synes du skule prøve Mella man siger de ikke tager fejl" sagde mads så, og afbrød den en lille smule akavede stemning, for altså jeg tror vi alle troede han ville blive flov over det! Jeg tøvede lidt men sagde så "okay så gør jeg det!"

***

 

Vi hade lige haft vores sidste time, engelsk (kedeligt!) og jeg stod nu foran sandsiger vognen..er det her nu klogt? Hmm..hvad kan der ske? Tænkte jeg og ringede så på. En mærkelig dame iført tørklæde med perler og tørklæde klæder trådte ud af døren "jamen goddag goddag, hvad kan jeg hjælpe dig med??" Sagde damen friskt og glad. Ja hvad tror du hvad er dit job? Men selvfølgelig sagde jeg ikke det højt "jeg kunne godt tænke mig at vide noget om min fremtid?" Sagde jeg og damen træk straks i min arm og satte mig indenfor 

 

lidt senere da hun hade studeret min hånd og leget me en krystal kugle kiggede hun endelig på mig som i mine øjne og ikke på min hånd. Hendes øjne var svære at tyde, noget med frygt glæde medlidenhed? Jeg rykkede lidt på mig da jeg følte mig utilpas. Damen rømmede sig "nå det var det du må gå nu, jeg kan kun hjæpe dig ved at give dig denne her flaske" sagde hun og rakte mig en gullig firkantet flaske, jeg så på den og så på damen? "Smørg væskekremen på når du ikke længere kan se vognen, så vil skæbnen vise sig." Damen skubbede mig ud af døren lukkede og låste og så måtte jeg jo bare tage hjem.

jeg drejede rundt om et hjørne og to så kremen op og smurte den på med et forvirret blik. Igen var der mange spørgsmål i mit  hoved som jeg ikke vidste hvordan jeg fik svar på. Hvad mener hun med skæbnen viser sig? Hvorfor så hun bange ud? Var min fremtid mærkelig? Er der noget i vejen med mig eller hende? Osv osv osv...jeg burde helt seriøst ikke stille mig selv så mange spørgsmål, det er forvirrene? Nå men der var altså blevet ret mørkt og som erfaren ved jeg der ikke kommer en sjæl her heldigvis , vent jeg er jo ikke hvor jeg plejer  at være når jeg går hjem? Jeg prøvede at kigge efter et gadeskilt og fandt så endelig et, men der er altid et men..men jeg kan ikke se hvad der står på skiltet da det er så mørkt. Jeg besluttede at gå vidre da den mulighed at gå hjem var får langt væk. Jeg hørte en meget svag skramlen, mit hjerte bankede voldsommere  end før, skramlen stoppede måske var det bare en mus? Jeg gik videre dog lidt mere op af murene så jeg var gemt, Hvis nu der er noget! Pludselig hørte jeg nogen fodskridt, mit hjerte sprang et slag over og jeg så mig fortvivlet omkring. Jeg stod bag nogle containere Og kiggede bagud hvor skridtene kom fra, jeg besluttede mig hurtigt for at løbe fremad lige nu vil jeg bare hjem! Jeg løb og løb indtil noget eller nej Nogen stoppede mig, eller det vil sige jeg læb ind i, jeg kiggede op, Hende! Jeg trådte et skridt tilbage og studerede pigen foran mig,ca. På min alder vil jeg tro men lidt højere hendes ansigt var utrolig smukt hendes hår var sort og hade en smuk glans hendes øjne er gyldne og hendes læber er røde som roser, men hun var altså lidt bleg. Hun hade en flot hvid løs top på, nogle sorte shorts og og...ingen sko? Måske var jakke ikke nødvendigt men hvorfor har hun ingen sko? Da jeg var færdig med at studere hende så jeg hun også lige hade studeret mig. Jeg tog mig sammen og ville sige hej men det blev til et "hallo?"

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så første kapitel, hvad synes i? Jeres mening og kommentarer vil betyde meget :)

M.V.H.  I.C.G

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...